Familiesamtale i voksenpsykiatrien

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

  • At understøtte gode familierelationer - herunder forældre-barn relationen. 
  • At hjælpe forældre med at tale med deres børn om deres psykiske sygdom, behandling og betydning for barnet og familien.
  • At formidle viden om psykisk sygdom generelt og specifikt, om det vi ved om den syge forælder – i et sprog som barnet forstår og på familiens præmisser.
  • At få indtryk af familiens mestring, ressourcer og netværk og familiens - herunder det pårørende barns - behov for støtte.
  • At sikre, at det pårørende barn/unge bliver set og hørt, og at barnet/den unge konkret ser, hvor deres forældre behandles, og hvem der hjælper dem.
  • At få klarlagt kontakter til offentlige instanser, herunder familiens evt. behov for støtte fra andre instanser.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle medarbejdere med patientkontakt på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri.

Vejledningen skal hjælpe til at sikre individuelt tilpasset håndtering af børn som er pårørende til patienter med psykisk sygdom. Vejledningen gælder ved alle behandlingsforløb.

Tilbage til top

Definitioner

Vejledningen omfatter patienter med pårørende børn, herunder hjemmeboende og udeboende børn og unge i alderen 0-17 år, som har kontakt med patienten.

 

Børn som er pårørende : 

Børn er egne børn og mindreårige søskende, uanset bopæl, samt plejebørn eller samlevers børn, der bor i patientens hjem, samt børn, som patienten i øvrigt er i kontakt med. Alle pårørende børn og unge vil i vejledningen være omtalt som børn og unge.

 

Familiesamtale: 

Familiesamtalen er en samtale med patient, børn og eventuelt andre pårørende. Familiesamtalen kan også være en samtale med patient og pårørende med fokus på børnene, selvom børnene ikke deltager. 

Familiesamtalerne har ikke til formål at være familiebehandling eller anden terapeutisk behandling. Samtalerne er en pårørendesamtale rettet mod børnene, hvor indholdet er gensidig information, afdækning af behov og har støttende karakter.

 

Nøgleperson: 

Medarbejder på afsnittet/ambulatoriet der er særligt uddannet til at tale med børn og familier om psykisk sygdom. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Samtale med patienten

Ved den første samtale med patienten bør medarbejderen komme ind på følgende emner:

  • Tal med patienten om deres børn – og familiens hverdag.
  • Tal om de eventuelle bekymringer patienten har i den forbindelse.
  • Drøft, hvordan sygdommen påvirker familien og de eventuelle konsekvenser sygdommen for barnet/den unge, herunder hvordan barnet har oplevet sygdommen (ændringer i patientens humør, overskud, mv.). 
  • Tal med patienten om tilbuddet om familiesamtale.
  • Udlever pjece om familiesamtale, se bilag i slutningen af vejledningen.
  • Aftal med patienten, hvem der skal deltage i familiesamtalen, hvor den skal foregå, og hvad den skal indeholde.

Se også vejledning om Børn som pårørende af patienter med psykisk sygdom.

 

2. Familiesamtalen

2.1 Forsamtale

Før familiesamtalen anbefales det, at der afholdes en forsamtale, hvor familiesamtalen forberedes. I forsamtalen kan man få mere information om barnet, familien og dennes dagligdag, om/hvordan der er blevet talt om den psykiske sygdom samt afklare forventninger til, hvad der kan siges til en familiesamtale. Deltagerne i forsamtalen er patienten, eventuelle andre pårørende og den eller de medarbejdere, herunder nøglepersonen, der deltager i familiesamtalen.

Forsamtalen kan afholdes pr. telefon, hvis det ikke er muligt at holde forsamtalen ved fremmøde.

2.2 Rammer:

Det er hensigtsmæssigt, at der deltager to medarbejdere til samtalen, da det kan være udfordrende at have professionel opmærksomhed på såvel patienten som et eller flere børn med forskellilge behov, samt avt. andre pårørende. Medarbejderdeltagerne i samtalen bør være patientens kontaktperson/behandler og en nøgleperson for børn som pårørende. 

Såfremt det kun er muligt at afholde familiesamtalen med deltagelse af én medarbejder, bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre familiesamtalen.

Samtalen bør foregå et uforstyrret sted i afsnittet eller i hjemmet. Der skal afsættes god tid - gerne en time.

Det kan være en god ide, hvis medarbejderne tilbyder at vise barnet/familien rundt på afsnittet/ambulante enhed. At få sat billeder på hvor forælderen får behandling, kan hjælpe barnet med at få afmystificeret forældrens indlæggelse og behandling.

Der bør være saftevand, te og kaffe til samtalen, samt visuelle materialer som tavle eller lignende. Der bør derudover være noget alderssvarende legetøj, tegneting og andet til barnet.

2.3 Kontakten

Følgende punkter er vigtige at holde sig for øje, når der afholdes familiesamtale:

  • Præsenter jer selv og formålet med samtalen
  • Vær tydelig, enkel og konkret
  • Søg undervejs at skabe en dialog med barnet, hvor informationen kobles på barnets egne udsagn, spørgsmål og iagttagelser, for dermed at hjælpe barnet til at skabe mening
  • Undgå at hele samtalen afhænger af barnet - mange børn er usikre og generte og det kan hjælpe at barnet får mulighed for at være i lytteposition, mens der tales med de voksne
  • Tag ansvar for samtalen og vær opmærksom på alle, både børn og voksne

2.4 Indholdet

Samtalen indledes med det aktuelle, om dagligdagen og hvordan den opleves for familien. Hvis patienten er indlagt fortælles der om hverdagen på afsnittet eksempelvis hvilke aktiviteter der er, hvad man får at spise, hvor man sover osv. Patienten inddrages så meget som muligt, så det er patienten selv, der fortæller om sygdommen, afsnittet, behandlingen osv.

Tal med familien om, hvordan de håndterer deres aktuelle situation. Undersøg hvilke forklaringer, der er givet til børnene, og supler undervejs med det du ved om patientens sygdomsforløb, og hvordan det er kommet til udtryk.

Spørg ind til, hvordan børnene har det i forhold til patienten, og giv mulighed for, at børnene kan lufte følelser – f.eks. skyldfølelse, loyalitet, sorg, vrede, ensomhed.

Brug gerne generaliseringer og normaliseringer ved at fortælle om andre børn i lignende situationer og gør det, så der er plads til forskellighed. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle oplever den samme psykiske sygdom på samme måde.

Eksempelvis: "I sidste uge talte jeg med en anden dreng, som også er 9 år. han havde tænkt over, om hans far ville blive rask igen, og om sygdommen smittede. Har du også tænkt på det?" Vær opmærksom på, at det eksempel der gives, er tilpasset barnets alder og behov.

Drøft desuden familiens netværk, både privat og professionelt netværk, og eventuelle behov for støtte. Spørg gerne ind til, om skolen er orienteret om situationen, og om barnet ønsker, at for eksempel klasselæreren skal orienteres. Ofte er det tryghed for barnet at vide, at der er andre voksne i barnets hverdagsliv, som ved, hvad der fylder i familien.

2.4.1 Spørgsmål, som børn typisk ønsker svar på:

  • Navn på sygdommen eller typiske træk ved sygdommen.
  • Hvordan får man sygdommen?
  • Kan det smitte – er det arveligt?
  • Bliver man rask – går det over – kan man dø af det - hvor lang tid varer det?
  • Hvis mor eller far ikke bliver rask, hvem skal så tage sig af mig?
  • Er det min skyld, at mor eller far er blevet syg (igen)?
  • Hvad kan jeg gøre for at mor eller far bliver rask?

Børn har ofte de samme spørgsmål som voksne pårørende, men for mange børn kan det være svært at formulere spørgsmålene. Derfor skal vi hjælpe dem ved selv at stille spørgsmålene. Det er ikke nok at stille spørgsmålet: "Har du nogle spørgsmål?".

2.5 Afslutning

  • Resumér samtalens indhold
  • Afklar behov for opfølgende samtaler
  • Afklar, om der skal tages kontakt til familie, netværk, barnets skole, egen læge, privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, kommune for eksempel PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og/eller eventuelt børne- og ungdomspsykiatri.
  • Fortæl om RHPs tilbud om børnekurser til børn som er pårørende

 

3. Opfølgning og dokumentation

Efter samtalen drøftes informationer og indtryk fra samtalen. Det afklares hvilke oplysninger, der skal bringes videre i behandlingsteamet og eventuelt andre parter.

Samtalen og hvilke temaer, der blev bragt op samt eventuelle aftaler til opfølgning, dokumenteres i patientjournalen, herunder i børneskemaet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sundhedsfagligt Råd i Region Hovedstadens Psykiatri er ansvarlig for at revidere nærværende vejledning en gang om året og efter behov.
  • Centerledelsen/afdelingsledelsen/klinikledelsen er ansvarlig for, at vejledningen følges i de enkelte afsnit.
  • Den enkelte faguddannede medarbejder skal dokumentere i journalen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Henvisninger og links

Relevante hjemmesider

Ekstern litteratur på området:

  • Hvad børn ikke ved – har de ondt af – familiesamtaler i voksenpsykiatrien, Karen Glistrup, København – Hans Reitzel 2006. 
  • Børn med psykisk syge forældre: God praksis, Socialt Udviklingscenter SUS, 2005 
  • Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? – Til forældre med sindslidelse, håndbog udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS, 2005
  • Hvad er der i vejen? – Til børn og unge med forældre, der har en sindslidelse, håndbog udgivet af Socialt Udviklingscenter – SUS, 2006. 
  • Rosas mor er på psykiatrisk hospital, Socialt Udviklingscenter SUS, 2007 
  • Karl og Emmas mor er blevet rundtosset, Socialt Udviklingscenter SUS, 2007 
  • Når børn lever sammen med psykisk syge forældre, ###NAVN### red. – Psykiatrifondens forlag, 2003 
  • Mor er psykisk syg, Anna Rosenbeck og Inger Thormann - Hans Reitzel 2006. 
  • Børn som pårørende, Socialt Udviklingscenter, 2004
  • Narrative familiesamtaler med udsatte børn og deres forældre, Ingelise Nordenhof, Akademisk Forlag 2008.
  • Samtaler med børn, unge og familier, Gunnar Eide og Rolf Rohde, Akademisk forlag 2011.
  • Bedre Tværfaglig Indsats, Socialt Udviklingscenter SUS & Cowi / Muusmann, Servicestyrelsen 2008. Udgivelsen kan rekvireres ved at konakte Servicestyrelsen pr. mail (Gratis).
  • Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde, Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark.

Tilbage til top

Bilag 

Bilag 1: Familiesamtale til familier med børn – et tilbud til voksne, der er indlagt eller i ambulant behandling

Pjece vedr. familiesamtale2014.pdf

Pjecen kan også bestilles i Trykportalen.

Tilbage til top