ECT-behandling - Sygepleje i forbindelse hermed

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med vejledningen er at fastholde en ensartet høj kvalitet i behandling og sygepleje i forbindelse med ECT-behandling i Region Hovedstadens Psykiatri.

Vejledningen beskriver den ECT- behandlende sygeplejerskes, den ECT-assisterende sygeplejerskes ansvar, ansvar for plejepersonale som deltager i behandlingsteamet, samt det ECT-ledsagende plejepersonales ansvar og opgaver i forbindelse med ECT- behandling før, under og efter behandlingen. Vejledningen gælder for alle centre, hvor der gives ECT.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Plejepersonale der er involveret i behandlingen med ECT.

Tilbage til top

Definitioner

ECT-behandlende sygeplejerske: Centerledelsen udpeger og sikrer uddannelse af de ECT-behandlende sygeplejersker, som varetager behandling med ECT, koordinerer varetagelsen af de sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med ECT behandlingen, og er overordnet ansvarlige for de sygeplejemæssige opgaver i relation hertil. En ECT-behandlende sygeplejerske er en kyndig sygeplejerske med særlig teoretisk uddannelse og praktisk erfaring i forbindelse med ECT- behandling. De ECT-behandlende sygeplejersker er tillige ansvarlig for oplæringen af det personale, som deltager i behandlingsteamet.

ECT-assisterende sygeplejerske: Centerledelsen udpeger og sikrer uddannelse af de ECT-assisterende sygeplejersker, som assisterer ved de sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med ECT behandlingen, og som er overordnet ansvarlige for de plejemæssige opgaver i relation hertil, hvor det er en læge, der udfører ECT. En ECT-assisterende sygeplejerske er en kyndig sygeplejerske med teoretisk uddannelse og praktisk erfaring i sygeplejen i forbindelse med ECT- behandling. De ECT-assisterende sygeplejersker er tillige ansvarlige for oplæringen af det plejepersonale, som deltager i behandlingsteamet, hvis der ikke er ECT-behandlende sygeplejersker. Er der ECT-behandlende sygeplejerske i centret, assisterer den ECT-assisterende sygeplejerske den ECT-behandlende sygeplejerske ved oplæring af personalet og ved behandling.

Plejepersonale der indgår i behandlingsteamet: Sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller plejer som er uddannet og oplært i opgaver og ansvar i relation til at indgå i behandlingsteamet ved ECT behandling.

ECT-ledsagende plejepersonale: Sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller plejer der ledsager patienten til ECT behandlingen, og som er oplært og uddannet i opgaver og ansvar for ECT-ledsagende plejepersonale. Såfremt personalet ikke er fastansat, skal det sikres og dokumenteres, at personalet er oplært og i besiddelse af de kompetencer der kræves for ledsagende personale.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Sygeplejeopgaver for ECT-behandlende sygeplejerske, ECT-assisterende sygeplejerske og plejepersonale der indgår i behandlingsteamet

Koordinerende opgaver:

  • Danne sig overblik over patienter, som er tilmeldt behandling og tilrettelægge programmet
  • Sikre evt. portørhjælp
  • Patientrækkefølge
  • Anæstesiassistance.

Hvis ECT behandlingen skal foregå i et andet regi/anden lokalitet, fx fordi behandlingen gennemføres akut eller på grund af risiko for komplikationer, beskrives dette i lokale instrukser.

ECT- rummet:

  • Klargøring af rummet
  • Oprydning
  • Bestilling og opfyldning af diverse varer
  • Opsyn med apparatur og et grundigt kendskab til apparaternes virkning.

Det er anæstesisygeplejersken eller den ECT-behandlende/ECT-assisterende sygeplejerske, der har ansvar for opbevaringen og bestillingen af medicin til brug ved behandlingen. Dette fastsættes lokalt.

Før behandlingen:

  • At modtage patienten
  • Sørge for ro omkring patienten
  • Time Out proceduren foregår umiddelbart før patienten gives anæstesi. Time out proceduren består af en gennemgang af nedenstående spørgsmål:
    • Er det den rigtige patient
    • Er ECT- apparatet indstillet korrekt?
    • Gives det korrekte anæstesimiddel?
    • Sidder måleelektronerne rigtigt og fast?
    • Er der registeret baseline aktivitet?
    • Er tandbeskytter klar?
    • Skal der gives bi - eller unilateralt ECT?

Den psykiatriske læge/ ECT-behandlende sygeplejerske har ansvar for dokumentation af udført Time out.

Den psykiatriske læge/ ECT-behandlende sygeplejerske har ansvar for energiindstillingen på Thymatron. 

Den ECT-behandlende sygeplejerske eller den ECT-assisterende sygeplejerske /plejepersonale der indgår i behandlingsteamet, har endvidere ansvar for:

Lejring af patienten

  • På - og afmontere EEG-elektroder
  • På – og afmontere BT manchet og pulsoximeter
  • Præparere de skalpeområder, hvor elektroderne skal placeres
  • Placere elektroderne på de præparerede områder inden eller medens behandlingen udføres.

Selve behandlingen:

ECT-behandlende sygeplejerske udfører ECT behandlingen på baggrund af ordination fra læge.

 

Sygeplejeopgaver for det ECT-ledsagende sygeplejepersonale

Det anbefales, at patienterne ledsages af et for patienten velkendt plejepersonale. Plejepersonalet bør forblive sammen med patienten under hele proceduren, indtil patienten er vågen og kan orientere sig.

Tjekliste vedr. Sygeplejehandlinger ved ECT behandling (jf. bilag 1) kan anvendes før, under og efter ECT behandling. Tjeklisten indeholder samtlige områder, som sygeplejen har ansvar for at kontrollere før, under og efter ECT behandling. OBS: Tjeklisten er ikke et dokumentationsredskab og indgår ikke i patientjournalen, men er en huskeliste.

Før første ECT

  • Sikre at patienten har fået mundtlig og skriftlig information om behandlingen, samt andre opgaver jf. tjekliste vedr. sygeplejehandlinger ved ECT behandling, er udført  
  • Sikre at standard undersøgelser er udført
  • Sikre at øvrige forudgående lægelige ordinationer er udført
  • Før første behandling måles urin-ABS.

Lægen kan løbende i patientens ECT-forløb ordinere undersøgelser og prøver, afhængig af patientens tilstand og anamnese. 

Før hvert ECT

Det ledsagende sygeplejepersonale

  • Forbereder patienten i henhold til Tjekliste vedr. sygeplejehandlinger ved ECT, bl.a.
    • Informerer patienten om tidspunkt for ECT- behandling
    • Sikrer at patientens hydreringsstatus er god, dvs. at patienten har indtaget minimum 1000 ml væske i døgnet forud for behandling
    • Informerer patienten om, samt sikrer og dokumenterer overholdelse af de gældende fasteregler. Patienten faster fra kl. 24 for fast føde, men må drikke klare, tynde, væsker (dvs. vand, saft, kaffe/the uden mælkeprodukter) samt indtage medicin indtil 2 timer før anæstesiens start. Præmedicin og uopsættelig behandling kan gives indtil behandlingsstart. Rygning er ikke længere omfattet af fastereglerne. Faste i forbindelse med anæstesi
    • Sikrer at patienten bærer ID- armbånd Identifikation af patienter.

Under ECT – Behandlingen

  • Hjælpe med patientens tøj før og efter behandlingen
  • Berolige patienten.

Efter ECT behandlingen

Det ECT-ledsagende plejepersonale/ plejepersonale, der indgår i behandlingsteamet, observerer patienten i opvågningsfasen og intervenerer i forhold til evt. opståede komplikationer. På centre hvor observation af patienten efter ECT varetages af anden instans, sikres det, at det berørte personale oplæres i anvendelse af den fælles ECT journal.

Følgende værdier skal kontrolleres og dokumenteres:

  • Blodtryk
  • Puls
  • Respiration
  • Saturation
  • Bevidsthedsniveau.

Det ledsagende plejepersonale måler værdier fire gange i forbindelse med opvågningen med 10 minutters interval, eller indtil patienten udskrives af anæstesiologisk personale. Se evt. også ECT-behandling.

Det ECT-ledsagende plejepersonale (eller andre der observerer patienten efter ECT) skal vurdere de målte værdier. Dette sker ved hjælp af scores på relevante områder i forhold til DASAIM´s rekommandation og er defineret i bilag 2.  

Såfremt værdierne er afvigende, kontaktes anæstesilægen.

Det anæstesiologiske personale har ansvar for udskrivning af patienten fra opvågning til sengeafsnit. Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne.      

Udover ovennævnte sørger det ECT-ledsagende plejepersonale for:

  • Ro omkring opvågningen
  • At kompensere for patientens kognitive deficits
  • At køre/følge patienten tilbage til afsnittet, når anæstesien har udskrevet patienten fra opvågningen
  • Patientens eventuelle behov for fortsat observation og ekstra plejemæssig bistand de første par timer efter behandlingen, dækkes.

Patienten faldscreenes. Ved faldscreeningen vurderes patienten på 2 parametre: Balanceproblemer og svimmelhed - herefter konkluderes om patienten er i faldrisiko. Hvis patienten er i faldrisiko dokumenteres dette. Ved faldrisiko skal overvejes om handleplan er nødvendig - eventuelt som fast patientplan i forbindelse med patientens ECT behandling.

Ambulant ECT- behandling

Sygeplejepersonalets opgaver i forbindelse med ambulant behandling følger ovenstående retningslinjer. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Centerledelserne

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag