Visitering vurderes/gennemføres for at skabe tryghed og sikkerhed for patienter, personale, pårørende og andre besøgende.
Indlagte patienter i døgnafsnit i Børne- og ungdomspsykiatrien/ Region hovedstadens psykiatri
Visiteringsniveau
Det forventes, at de allerfleste patienter ikke medbringer effekter, som kan være til fare under indlæggelsen. I mange situationer vil det derfor være tilstrækkeligt at gennemgå husordenen med patienten.
I andre tilfælde er der mistanke om, at patienten forsøger at medbringe uønskede effekter til afsnittet. I disse tilfælde kan det vurderes nødvendigt at visitere patientens ejendele og ved særlig mistanke kropsvisitere patienten.
Visiteringsniveauet afhænger af en vurdering af patientens forhold.
Der er udarbejdet følgende 3 niveauer for visitering:
Niveauerne passer til niveauerne i SP
Hvem visiteres?
Ved indlæggelsessamtalen udleveres afsnittets husorden, og i relation hertil orienteres patienten om, hvilke effekter der ikke må medbringes i afsnittet. Afdelingen kan eventuelt opbevare medbragte effekter, der ikke er i henhold til afsnittets husorden, såfremt der ikke er familie, som kan tilbyde dette.
Ved mistanke, om at patienten medbringer medikamenter, rusmidler eller farlige genstande med henblik på at ville gøre skade på sig selv eller andre, kan overlægen beslutte, at der skal foretages visitering af patientens ejendele samt kropvisiteres med tæj på, og ved særlig mistanke, kropsvisitering af patienten uden tøj på, i henhold til Bekendtgørelse om åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer samt kropsvisitation m.v. på psykiatrisk afdeling.
Hvornår visiteres?
Alle patienter niveauvurderes af det modtagende personale ved indlæggelse i afsnittet og ved flytning mellem afsnit
Hvem foretager visitering?
Se principper for visitering.
Visitering med/uden samtykke
For patienter, der ikke er fyldt 15 år, gælder det, at det er forældrene/forældremyndighedsindehaveren, der kan give samtykke til visitering. Patienten skal orienteres om og inddrages i drøftelsen vedr. visitering forud for visitering.
For patienter, der er fyldt 15 år, gælder det, at patienterne selv kan give samtykke til visitering. Forældrene skal have samme informationer om visitering, som patienten, og skal som udgangspunkt inddrages i patientens beslutning før visiteringen.
Visitering uden samtykke skal udføres i henhold til Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Det skal i alle tilfælde tilstræbes, at patienten medvirker ved visitering.
Principper for visitering
Effekter, der opbevares for patienten
Klage
Visiteringsniveau og -procedure
Visiteringsniveau og -procedure afhænger af en vurdering af patientens forhold.
Vurderingen af patientens forhold og det deraf afledte visiteringsniveau fremgår af skemaet - Bilag 1: Visiteringsniveauer BUC
Dokumentation
Alle visiteringer og årsagen til disse dokumenteres i SP. Hvis der opbevares effekter for patienten, skal dette ligeledes noteres i SP.
Afdelingsledelsen døgn har ansvar for at vejledningen er implementeret.
Afsnit/vagthavende -læge har ansvar for, at vurderingen foretages v/indlæggelsessamtalen.
Afdelings/ansvarshavende –sygeplejerske har ansvar for at niveauinddelingen foretages i alle vagter.
Sundhedsfaglige personale, der visiterer, har ansvar for at dokumentere visitationen i journalen, og videregive oplysninger om særlige fund til den behandlingsansvarlige læge.