Vitale forsyningssystemer, risikovurdering og forebyggelse af svigt i

Vejledningen for vitale forsyningssystemer har til formål at tilvejebringe sikre forhold for patienter, personale og besøgende ved at:

• Fastlægge principper for forsyningssikkerhed,
• Reducere risici for svigt i forsyningssystemerne,
• Udarbejde planer for afhjælpning af forsyningssvigt,
• Regelmæssig træning af personalet i situationer med forsyningssvigt.

I vejledningen indgår en række eksempler. Det er ikke krav, at disse eksempler anvendes.

Vejledningen omfatter ikke beredskabssituationer, men der er sammenhæng med hospitalets beredskabsplaner.

Vejledningen omhandler følgende vitale forsyningssystemer:

• Vand
• Spildevand
• Elektricitet
• Varme
• Ventilation
• Køling
• Medicinske gasser.

Vejledningen er målrettet de ansvarlige ledelser i driftsafdelinger på Region Hovedstadens hospitaler.

Vitale forsyningssystemer: Forsyningssystemer, der ved svigt kan true patienters, personales og pårørendes liv og helbred.

Primær ventilation: Ventilation i OP-stuer, sterilcentraler, udsugning for anæstesigasser, stinkskabe og lignende.

Medicinske gasser: Trykluft, vakuum, ilt, kuldioxid, kvælstofforilte.

1. Forebyggende tiltag

1.1 Risikovurdering

Direktionerne på hospitalerne skal sikre, at der foretages risikovurdering af forsyningsforholdene for vitale forsyningssystemer.

Risikovurdering omfatter:

• Identifikation af risiko elementer/områder.
• Risikoanalyse og udarbejdelse af handlingsplan for reduktion af risici, hvis konsekvens ikke kan accepteres.
• Hvis der er særlige forhold angående andre vitale forsyninger skal disse indgå i risikovurderingen.

Eksempel på metode til risikovurdering er angivet i Bilag 1.

1.2 Overordnede krav

Patientkritiske, tekniske forsyninger skal ved udfald sikres på en sådan måde, at reduceret drift/nøddrift kan fastholdes på et sådant niveau, at hel eller delvis evakuering ikke vil være nødvendig.

Patientkritiske, tekniske forsyninger bør ved udfald sikres på en sådan måde at normal drift kan opretholdes.

Reduceret drift/nøddrift skal kunne opretholdes i minimum det antal timer, som hospitalet jf. risikovurderingen har fastsat uanset årstid.

Kravene anses for overholdt ved forsyning fra flere parallelle enheder eller ved redundans, såfremt udfald af én enhed tillader, at fuld eller reduceret drift kan fastholdes.

Disse overordnede krav indgår i risikovurderingen.

Hospitalet bør angive tider for nødforsyning. Hvor lang tid går der, før et bestemt udfald bliver høj-kritisk?

F.eks.: Hvor lang tid kan nød-el køre på dieselbeholdningen, hvor mange timer går der, før der er flaskevand eller vandtankvogn eller før nødboring kan åbnes?

I risikovurderingen skal der tages hensyn til tidsfaktor (se også 1.4).

Eksempler: Hvor lang tid går der, før et svigt bliver til et kritisk svigt eller skifter fra lav/middel til høj? Hvor hurtigt kan nødforsyningen etableres? Er der interne nødsystemer/er der aftaler om ekstern forsyning? Er betydningen af et svigt årstidsbetinget - f.eks. varmesystem? Er nødforsyningen baseret på opdeling af hospitalet i kritiske/ikke-kritiske områder?

Risikoområderne kan f.eks. vurderes således (det enkelte hospital kan justere vurderingen)

 

###TABEL_1###

• Risikokategori Høj: Forsyninger, der ved svigt kan bringe patienters liv og førlighed i fare eller forværre deres helbredssituation,
• Risikokategori Mellem: Forsyninger, der ved længerevarende svigt eller svigt i visse situationer (f.eks. vinterperiode) evt. kan bringe patienters liv og førlighed i fare eller forværre deres helbredstilstand.
• Risikokategori Lav: Forsyninger, der ved svigt ikke vurderes at bringe patienters liv og førlighed i fare eller forværre deres helbredssituation.

Renovering, ombygning og nybygning:

Der bør foretages en særskilt risikovurdering, som specifikt inkluderer de forsyningssystemer og kliniske funktioner, der er direkte berørt eller kan blive afbrudt i forbindelse med arbejdet med renovering, ombygning eller nybygning.

1.3 Planer

Hospitalet skal udarbejde planer for vedligeholdelse, afprøvning og inspektion af kritiske nødforsyninger baseret på den foretagne risikovurdering.

Vedligeholdelse, afprøvning og inspektion af planerne skal dokumenteres og evalueres.

Eksempel på plan er vedlagt som Bilag 2.

1.4 Nødsituationer

A. I forbindelse med risikovurdering og udarbejdelse af handlingsplaner skal der udarbejdes en eskaleringsplan (se Bilag 3) med angivelse af:

• Hvornår en normal situation overskrides
• Hvornår hospitalets beredskabsplan aktiveres.

B. Eskaleringsplanen skal indeholde instrukser (se eksempel i Bilag 4) om håndtering af nødsituationer af relevante områder. Eskalering skal præciseres. Eskaleringsplanen skal være så detaljeret, at den er til at handle efter.

Vedrører hændelsen flere hospitaler, skal Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) orienteres.

1.5 Overordnet opgavefordeling mellem forsyningsselskaber og hospitaler i relation til forsyningssvigt

For alle vitale forsyningssystemer skal der foreligge en leveringsaftale med specifikke leveringsbetingelser.

For områder, hvor eksterne leverandører og/eller entreprenører indgår som en fast del af nødberedskabet, skal der foreligge aftaler og planer om nødberedskab.

2. Kompetencer og træning

Hospitalet skal sikre, at det personale, der indgår i nødplaner, har de nødvendige kompetencer og regelmæssigt træner disse.

Uvarslede hændelser skal evalueres og erfaring skal deles.

Tilbage til top

Hospitalsdirektionen er ansvarlig for:

• At vejledningen implementeres.
• At sikre risikovurdering og
• At handlingsplaner på baggrund af denne udarbejdes.

Driftsafdelingen er ansvarlig for:

• At udarbejde handlingsplaner og vejledninger på baggrund af risikoanalyse.

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top

Bilag 1 Eksempel Risikoanalyse

Bilag 2 Eksempel på handlingsplan

Bilag 3 A Eksempel på eskaleringsplan ved strømsvigt

Bilag 3 B Eksempel på eskaleringsplan ved vandsvigt

Bilag 4 Eksempel på instruks ved svigt i varmeforsyning

Tilbage til top