Ventralhernie - plastikkirurgisk behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Formål

At understøtte ensartet og korrekt visitation og behandlingsforløb for patienter, der skal have foretaget plastikkirurgisk operation for ventralhernie.

Målgrupper og anvendelsesområde

Dokumentet henvender sig til sundhedspersonale i det plastikkirurgiske speciale i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

Ventral hernie: Bugvægsdefekt/brok

Diagnosekode: K43.9 (hernie ventralis)

Operationskoder: KJAG00, KJAG60 (ved indsættelse af fremmedlegeme).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Henvisning/visitation

Patienterne henvises fra andre kirurgiske afdelinger, hvor man har vurderet, at der er behov for plastikkirurgisk intervention. Der vil således som regel være tale om bugvægsdefekter større end 15 cm og/eller recidivhernier og hvor laparoskopisk operation af herniet er udelukket. Såfremt der er tale om giganthernie, skal patienten henvises til enhed med højt specialiseret funktion.

Indikation for plastikkirurgisk intervention:

  • Operation for ventralhernie kan tilbydes patienter med daglige gener fra deres brok, som ikke kan klares ved benyttelse af brokbind.
  • Patientens BMI bør ikke være væsentligt over 25, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
  • Der skal tages væsentlige hensyn til patientens evt. co-morbiditet, især hjerte-lunge-funktion.
  • Operationen foretages hensigtsmæssigt som en joint venture med mavetarm-kirurger med særlig erfaring på området.

Forundersøgelse

  • Der optages almindelig anamnese og objektiv undersøgelse svarende til fuld journal.
  • Størrelsen af brok og brokport vurderes. Patientens operabilitet vurderes sammenholdt med patientens eventuelle konkurrerende lidelser. Eventuel billeddiagnostik kan bestilles til at uddybe forholdene.
  • Rekonstruktive muligheder gennemgås - blandt andet indsættelse af fremmedlegeme (net).
  • Operationsindikation stilles af speciallæge eventuelt ved morgenkonference.
  • Patienten informeres mundtligt og skriftligt om operation, eventuelle komplikationer og forløb.  Såfremt patienten er ryger, skal patienten med mindre særlige forhold gør sig gældende, ophøre med rygning minimum 6 uger inden operationen af hensyn til risikoen for komplikationer.
  • Der foretages/planlægges klinisk foto.
  • Parakliniske undersøgelser kan ordineres.

Postoperativt: 
Patienten skal have laxantia for at undgå kraftig bugpresse.

Patientens mobilisering og efterforløb er afhængig af, hvor omfattende indgrebet har været og beskrives i journalen.

Typisk forventes patienten udskrevet efter 2-5 dage, (når der er gang i maven, og dræn er fjernet). Sygemelding i 3-4 uger, afhængigt af operationens og herniets omfang samt patientens arbejde.

Efter operationen vil patienten få udleveret brokbind, som skal benyttes dag og nat de første 3-4 uger, herefter om dagen indtil 3 måneder efter operationen.

Pause med sportsudøvelse i op til 2-3 måneder. 

Ambulant opfølgning:
Patienten tilses ambulant efter ca. 14 dage, til suturfjernelse og kontrol i øvrigt.
Instrueres i benyttelse af brokbind.
Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen/klinikledelsen i plastikkirurgisk afdeling er ansvarlig for implementeringen af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag