At konkretisere reglerne om værgemål samt procedurer i forbindelse med anmodning om værgemål i de situationer, hvor det under en patients indlæggelse på hospitalet konstateres, at vedkommende ikke er i stand til at varetage sine anliggender.
At beskrive patientens og værgens rettigheder og muligheder.
Ledelser og sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden og Region Sjælland, inkl. psykiatrien.
Værge: En person, der udpeges til, inden for definerede områder (personlige og økonomiske forhold), at varetage interesserne for den person, som er under værgemål.
Inhabil: En person, der er ude af stand til at varetage sine personlige og økonomiske forhold.
Stedfortrædende samtykke: Samtykke fra en person, der på patientens vegne afgiver samtykke, når patienten ikke er i stand hertil. Et stedfortrædende samtykke har samme gyldighed som et samtykke, der er givet af patienten, når det gives til behandling af patienten. Se mere i den tværregionale vejledning Informeret samtykke til behandling
Fremtidsfuldmagt: Fuldmagt, der oprettes af en myndig person (fuldmagtsgiveren), mens denne er åndsfrisk. I fuldmagten giver fuldmagtsgiveren en eller flere personer (fremtidsfuldmægtigen) ret til på dennes vegne at varetage fremtidige personlige og/eller økonomiske forhold, hvis fuldmagtsgiveren på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til det. Fuldmagten træder således først i kraft, hvis fuldmagtsgiveren bliver ude af stand til at varetage egne forhold. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Fremtidsfuldmagten tinglyses i Personbogen, som er offentlig tilgængelig. Fremtidsfuldmagten skal ses som et alternativ til et offentligt fastsat værgemål.
Ansøgning om værgemål er som udgangspunkt et privat anliggende, men kan dog også være et kommunalt og regionalt anliggende. Patientens kommune kan sende en ansøgning til Familieretshuset, hvis de finder et behov, ligesom regionen kan gøre det, hvis patienten er eller skal tilknyttes en regional institution.
Hvis en læge under en indlæggelse vurderer, at patienten er ude af stand til at varetage sine anliggender og ikke har nogen pårørende til at gøre det, skal den behandlingsansvarlige overlæge foranledige, at der rettes henvendelse til patientens region eller kommune med henblik på at ansøge om værgemål. Forud for at der iværksættes en ansøgning til Familieretshuset, skal det dog først undersøges, om patienten har fået tinglyst en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold herunder helbredsforhold, i Personbogen, da en sådan fremtidsfuldmagt sidestilles med en værge i forhold til at give et stedfortrædende samtykke til behandling af en patient, der varigt mangler evnen til at kunne samtykke til behandlingen.
Der kan beskikkes en værge for voksne, hvis det vurderes, at personen er inhabil, dvs. ikke er i stand til at varetage sine anliggender på grund af sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred. Der kan være tale om varig eller midlertidig inhabilitet. Det er en betingelse, at der er et aktuelt behov for værgemål.
Der findes forskellige former for værgemål afhængig af, hvor meget der er behov for og inden for hvilke områder. En værge kan beskikkes til på vegne af den inhabile person at træffe beslutninger om:
Værgen kan kun træffe beslutninger om helbredsforhold, hvis værgemålet specifikt indbefatter dette. I så fald kan værgen f.eks. give stedfortrædende samtykke til behandling på vegne af patienten.
For børn er det automatisk indehaveren(e) af forældremyndigheden, der er værge.
I forbindelse med behandling skal begge forældre som udgangspunkt samtykke til behandling for barnet, når de har fælles forældremyndighed. Forældre kan dog hver for sig træffe beslutning af mere dagligdags karakter, f.eks almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger. Der kan i sådanne situationer ikke stilles krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder. Derimod kræver ikke ubetydelige kirurgiske indgreb eller behandling med kraftig medicin samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.
Barnet skal inddrages og have information i det omfang, at barnet forstår behandlingssituationen, undtagen hvis det må antages at være til skade for patienten.
Forældreansvarsloven forudsætter, at forældrene træffer beslutning i overensstemmelse med barnets tarv og interesser. Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke ønsker at samtykke til behandling af barnet, kan Børne- og Ungeudvalget døgnet rundt beslutte, at undersøgelse og/eller behandling skal gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om undersøgelse og/eller behandling af en livstruende sygdom eller sygdom, der udsætter barnet for varig og betydelig invaliditet.
Er der tvivl om, hvorvidt forældrenes beslutning kan påføre barnet varig og alvorlig skade, kan Børne- og Ungeudvalget beslutte, at der iværksættes en undersøgelse af barnet til afklaring heraf. Denne undersøgelse kan iværksættes, selvom forældremyndighedsindehaverne modsætter sig dette.
En beslutning om at kontakte Børne- og Ungeudvalget forudsætter tilslutning fra afdelingens ledende overlæge.
For unge mellem 15–17 år er forældrene ikke værger, når det kommer til behandling. Unge mellem 15–17 årige har retten til selv at bestemme og give samtykke til behandling, se også tværregional vejledning Informeret samtykke til behandling.
Hvis en læge vurderer, at den 15–17 årige ikke kan forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give samtykke til behandlingen.
Et personligt værgemål, der indbefatter helbredsforhold, indebærer ikke, at den inhabile (voksne) fratages sin retslige handleevne. Det vil sige, at en person under værgemål forbliver myndig og kan - hvis det er muligt ud fra den aktuelle handleevne - beslutte og handle for sig selv. Værgens opgave er at yde støtte til personen under værgemål i forbindelse med, at der skal træffes beslutning om personlige forhold og i den sammenhæng give/undlade at give samtykke til behandling.
Selvom patienten generelt set mangler evne til at forstå en information og til at overskue konsekvenserne af et samtykke, kan den pågældende på enkeltområder være i stand til at give et gyldigt samtykke. Patienten skal derfor i så vid udstrækning som muligt inddrages og have information samt få mulighed for at samtykke selv, og patientens beslutning om behandling skal accepteres frem for et stedfortrædende samtykke. Det er således vigtigt, at patientens selvbestemmelsesret ikke bortfalder i større udstrækning, end der er grundlag for.
Hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, kan behandlingen gennemføres ved tvang, hvis betingelserne i tvangsbehandlingsloven er opfyldt. Se regional vejledning Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
Tværregionale vejledninger
Regionale vejledninger