Urinvejssten, strategi for behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

At understøtte ensartede optimerede patientforløb ved at sikre kendskab til principper for behandling af sten i urinvejene.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i begge regioner.

Omfatter børn og voksne patienter med mistanke om sten i nyrer og ureter samt videre udrednings- og behandlingsforløb.

Definitioner

Stendannelse i de fraførende urinveje: DN 200 nefrolithiasis, DN201 Ureterolithiasis og DN202 Nefrolithiasis med ureterolithiasis.

Simpel stensygdom: Spontan stenpassage hos 1.gangs stendanner. Unilateral sten, som nemt elimineres ved behandling.

Kompliceret stensygdom: Mistanke om MIAF-urolithiasis. Signifikant stenrecidiv (under 5 år). Stor stenbyrde (større end 2 cm eller bilateralt). Tidlig stendebut (under 20 år).

MIAF: Metabolisk, Infektiøs, Anatomisk eller Funktionel årsag til stensygdom.

Fremgangsmåde

Ætiologi

60-70% af tilfældene ukendt genese. Ændring af urinens kemiske sammensætning, ændring i urinens pH, urostase, infektion, kan være medvirkende årsag til stendannelse.

Specifikke årsager er:

  1. Forøget calciumudskillelse i urinen (langvarig immobilisation, hyperparathyreoidisme)
  2. Abnormt oxalatstofskifte, øget udskillelse (kongenit, korttarmssyndrom, fedmeopr.)
  3. Høj uratudskillelse (astørre trthritis urica, myelomatose, cytostatica)
  4. Kongenitte stofskifteanomalier (cystinuri, renal tubulær acidose)
  5. Infektion og stase i urinvejene (trekanten)

Forekomst

En af de hyppigste årsager til akut indlæggelse på urologisk afd. er det akutte stenanfald.

Incidens 1,5 % i Europa, prævalens 5,5 % mænd, 4 % kvinder.

Symptomer

  • Akut indsættende, turevise flankesmerter ofte med udstråling til lyske eller genitalier. Lindring ved bevægelse.
  • Evt. kvalme eller opkastninger.
  • Mikro- eller makroskopisk hæmaturi.
  • Oftest ingen feber.
  • Symptomerne kan være recidiverende eller kroniske smerter.

Såvel smerterne, som de øvrige ovenstående symptomer kan helt mangle. Recidiverende UVI kan forekomme, påvirket almentilstand, samt tydelig ømhed i nyreloger, skal give mistanke om pyonefrose. 

Undersøgelser

  • CT urinveje
  • Blodprøver: s-Creatinin, p- Calcium ion, p-Urat
  • Urinprøver: urinstix og evt. D+R
  • Renografi

Differential diagnoser

Der er talrige, men specielt:

  • Akut aortaaneurisme,
  • AMI

De fleste intraabdominale lidelser (husk at bl.a. appendicitis og diverticulitis kan give positive urinstix for blod og leukocytter):

  • Herpes zoster
  • Spondylitis
  • Facetledssyndrom

Information

Patienten informeres mundtligt og skriftligt om CT scanning, medicinsk smertebehandling og bivirkninger. Informeres om evt. komplikationer til stensygdommen.

Behandling

###TABEL_1###

Kirurgisk behandling af sten i urinvejene:

Behandlingsmodaliteter for sten i nyrerne:

###TABEL_2###

 

Behandlingsmodaliteter for sten i proximale ureter (1/3 med proximalt):

###TABEL_3###

 

Behandlingsmodaliteter for sten i distale ureter (2/3 mest distalt):

###TABEL_4###

 

METABOLISK STENUDREDNING

For relevant program for metabolisk udredning og behandling af ptt. med urinvejssten baseret på bl.a. Osthers forenklede program – se bilag 2: Flowchart for behandlingsstrategi.

Undersøgelser:

Hos alle akutte eller elektivt indlagte patienter mistænkt for urinvejssten tages:

  • se-kreatinin
  • se-kalium
  • p-calcium ioniseret
  • p-urat
  • u-pH
  • u-D+R

Foreligger sten materiale sendes det til analyse.

Klassifikation:

MIAF stensygdom:

I nogle % af tilfældene vil disse undersøgelser sammenholdt med anamnese og billeddannende undersøgelser kunne afsløre en specifik metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel (MIAF) årsag til dannelse af urinvejssten. Disse udredes og behandles i henhold til den fundne etiologi.

Hos over 90 % afslører disse undersøgelser ingen specifik stenårsag, hvilket meddeles patienten. Man må herefter vurdere alvoren af den pts. stensygdom.

Simpel urinvejssten:

Første-gangs sten, ukompliceret afgang, flere sten men med mange års interval, let behandlelige sten, pt. ikke motiveret for videre udredning eller behandling:

  • Eneste rationelle profylaktiske råd er rigelig væskeindtagelse (2 - 3 l/døgn).

Kompliceret urinvejssten:

Sten hos pt. under 20 år, stor stenbyrde, hyppige recidiver, bilateral sten, besværlige stenafgange og stenbehandlinger, alvorlige helbredsmæssige eller sociale konsekvenser for pt., stærk motivation for udredning og behandling:

  • u-cystin,
  • døgn u-calcium
  • døgn u-creatinin
  • døgn u-citrat

Disse undersøgelser anslås at påvise en specifik stenårsag hos yderligere ca. 10 %. Disse specifikke stenårsager undersøges videre og behandles.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for implementering.
  • Center-, afdelings- og klinikledelsen har ansvaret for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger.

Tilbage til top

Referencer

  • Urinary Stones. Diagnosis, treatment and prevention. Hesse A, Tiselius, H-G, Jahnen A. 2nd edition. Karger. Basel 2002

Tværregionale vejledninger

Tilbage til top

Bilag