Ultralydsudstyr - genbehandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At forebygge smitte i forbindelse med ultralydsundersøgelser. 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for personale i Region Hovedstaden, som anvender og håndterer ultralydsudstyr. 

Anvendelsesområdet omfatter brug, rengøring, desinfektion og sterilisation af ultralydsudstyr, som anvendes til undersøgelse og behandling.

Definitioner

Aseptisk teknik (steril teknik): En arbejdsopgave der tilrettelægges og udføres, så udstyr, personaleadfærd og evt. lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau under hele proceduren. Der anvendes sterilt udstyr inkl. sterile handsker og eventuelt steril kittel.

Desinfektion: En proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede, kan benyttes uden risiko for smitteoverførsel/infektion. Desinfektion skal altid for udgås af rengøring. Desinfektion kan udføres med varme eller kemiske desinfektionsmidler. Kemisk desinfektion af overflader på udstyr og inventar består i en overtørring af rene, tørre overflader med et egnet desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring. Til ”low-level” desinfektion anvendes Triamin disinfection, til ”medium-level” desinfektion anvendes alkoholbaserede produkter (70-85 % v/v) og til ”high-level” desinfektion anvendes f.eks. klorprodukter (1.000 ppm) eller Tristel Duo/Trio.

Til desinfektion af ultralydudstyr anbefales:

Klik for større billede

Reference: Statens Serum Institut. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i Sundhedssektoren. 1.3 udgave, 2018.

Genbehandling: Samlet betegnelse for rengøring, desinfektion og sterilisation af flergangsudstyr.

Håndhygiejne: Samlebetegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den midlertidige flora samt evt. reducerer den blivende flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion alene eller som håndvask efterfulgt af hånddesinfektion

Ikke-kritisk udstyr: Udstyr som generelt anvendes ved kontakt med intakt hud eller ingen kontakt med patienten. Rengøring vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.

Kritisk udstyr: Udstyr som anvendes i sterile hulrum eller sterilt væv, f.eks. kirurgiske instrumenter. Kritisk udstyr skal før anvendelse gennemgå sterilisation, som altid er forud gået af rengøring efterfulgt af desinfektion med varme eller et desinfektionsmiddel med maksimal antimikrobiel effekt.

Medicinske engangshandsker: Handsker, der anvendes i sundhedssektoren for at beskytte såvel patient som personale mod krydsforurening med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Medicinsk engangsudstyr: Udstyr der anvendes på mennesker til undersøgelse, diagnosticering, forebyggelse, overvågning, behandling og lindring af sygdomme, skader, handicap, svangerskab og fysiologiske processer, og som producenten kun garanterer for ved brug én gang, hvorefter producenten ikke garanterer, at udstyret opfylder specifikationerne til produktet.

Medicinsk flergangsudstyr: Udstyr, der kommer i kontakt med patienten eller dennes nærmiljø f.eks. staseslanger, forflytningssejl, glidestykker, bækkenstol og andre hjælpemidler. Ikke udstyr til invasive og operative indgreb. 

Non-touch teknik (”ikke-røre”): En arbejdsopgave, hvor der anvendes sterilt udstyr, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterilt udstyr.

Rengøring: Proces der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres så ophobning, opformering og op hvirvlen undgås. Rengøring kan foretages med vand og sæbe eller for fugtede engangsklude. Rengøring i instrumentvaskemaskine foretrækkes. Hvis der anvendes sæbevand, skal det være frisk fremstillet af detergent beregnet til opvask af medicinsk udstyr.

Semikritisk udstyr: Udstyr som anvendes ved kontakt med intakte ikke-sterile slimhinder og ikke-intakt hud. Semikritisk udstyr kræver altid rengøring med vand tilsat rengøringsmiddel efterfulgt af desinfektion med egnet desinfektionsmiddel.

Sterilisation: Proces der har til formål at dræbe alle mikroorganismer. Sterilisation er for udgået af rengøring og desinfektion.

Styr: Instrument til at fastholde biopsikanyle.

Transducer: Ultralydshoved, ultralydsprober, doppler eller scannerhoved.

Tristel Duo/Trio®: Desinfektionsmiddel med klordioxid til ”high-level” desinfektion af overflader.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Valg af ultralydsudstyr

Ved indkøb af nyt ultralydsudstyr følges krav, som beskrevet i VIP Medicoteknisk apparatur og it-udstyr - Rengøring og desinfektion Udstyr der tåler genbehandling med varmedesinfektion og autoklavering til invasive procedurer foretrækkes. Alternativt skal det kunne tåle kemisk desinfektion. Udstyret desinficeres med desinfektionsmiddel beregnet til overfladedesinfektion. Valg af desinfektionsmiddel skal ske på baggrund af regionale og lokalt anbefalede desinfektionsmidler, som er angivet i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for desinfektion i Sundhedssektoren samt at produktet er vurderet egnet til desinfektion jf. Vurdering af produkter til desinfektion i sundhedssektoren.

Infektionshygiejniske principper ved anvendelse og håndtering af ultralydsudstyr

Genbehandling:

  • Der skal foreligge en manual/beskrivelse i den enkelte afdeling, som beskriver genbehandling af afdelingens ultralydsudstyr. Ved nyt udstyr skal manualen udfærdiges, før dette tages i brug. Manualen skal indeholde frekvens for genbehandling, metode og midler, samt hvem der varetager opgaven.
  • Ultralydsudstyret genbehandles mellem hver patient. Udstyr der har været medbragt inde hos en patient, men ikke anvendt skal betragtes som brugt udstyr og skal genbehandles.
  • Når varmedesinfektion af transducere bliver en mulighed, kan den erstatte kemisk desinfektion.

Opbevaring og håndtering:

  • Skal opbevares i lukkede depotrum, skabe eller skuffer.
  • Skal håndteres med rene hænder og transporteres rent fra depot til brugsstedet.

Gel:

  • Må ikke om hældes til mindre flasker.
  • Hvis gel dispenseres på patientens hud, må flasken ikke røre patientens hud.

Overtræk:

  • Brug af overtræk eller kondomer letter den manuelle rengøring, men overflødiggør den ikke, da disse overtræk ofte ikke er tætte.

Udstyr i sterile områder:

  • Tilbehør der anvendes i sterile områder, f.eks. styr, transducere med stikkanal skal være sterile. Sterilt engangsudstyr foretrækkes.

Håndhygiejne:

Værnemidler:

  • Medicinske engangshandsker anvendes ved urene procedurer og ved risiko for forurening med organisk materiale.
  • Forklæde, overtrækskittel, maske, briller eller visir anvendes ved procedurer med risiko for stænk og sprøjt.
###TABEL_1###

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for, at personalet er bekendt med vejledningen, og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede, for at vejledningen kan følges.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag