Årsag

Ulcus molle er en seksuel overført sygdom med bakterien Haemophilus Ducreyi.

Definitioner

Ulcus molle: Blød chanker.

Inkubationstid

2-7 dage.

Symptomer

Et til flere smertefulde, ikke-inducerede, pusbelagte sår (blød chanker), starter ofte som en papel. Sårene er af varierende størrelse.

Hos ca. 50 % optræder unilateralt hævede ømme lymfeglandler, der evt. kan abscedere (Bubo).

 Undersøgelse

 

Fra genitalsår
Såret podes med gældende podepind og sendes i Universal transport medium (UTM) til PCR-undersøgelse, SSI.
Kan kombineres med Treponema pallidum PCR undersøgelse og LGV undersøgelse på samme podepind.

Fra Bubo
Huddesinfektion, herefter aspiration med tyk kanyle. Materialet overføres til UTM til PCR-undersøgelse, SSI.

Bakterien er fragil overfor transport + dyrkning, hvorfor man i højere grad udfører PCR-undersøgelse fremfor D + R.

Behandling

Første valg
inj. ceftriaxon 250 mg x 1 i.m. (enkeltdosis)

Alternativt
tabl. azithromycin 1 g (som engangsdosis)
eller
tabl. ciprofloxacin 500 mg x 2 i 3 dage eller
tabl. erythromycin 500 mg x 3 i 7 dage.

Evt. aspiration fra abscederende glandel.

Kontrol

Kontrolpodning en uge efter ophør af antibiotisk behandling.