At understøtte at forældre til indlagte præmature og/eller syge nyfødte børn, der ønsker at give deres barn modermælk, får en fokuseret, ensartet og evidensbaseret vejledning i påbegyndelse og vedligeholdelse af udmalkning af modermælk. Dette grundet de sundhedsmæssige fordele ved modermælk for børn og i større grad for præmature børn.

Tilbage til top

Sundhedspersonale i neonatalafdelinger, børneafdelinger, børnekirurgiske afdelinger og andre afdelinger, der behandler og plejer syge og præmature børn i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Vejledningen omfatter familier med et sygt eller præmaturt barn, hvor moderen har behov for udmalkning for at påbegynde/vedligeholde sufficient mælkemængde.

Afgrænsning

Vejledningen omfatter ikke raske børn. Se vejledningerne Amning, raske mature nyfødte de første døgn af og Genetablering af amning hos raske spædbørn under 28 dage, hvor mor har et ønske om at amme sit barn

Tilbage til top

Mælkevejen: beskriver det præmature barns vej til amning fra hud-mod-hud-kontakt til fuld amning. Se Bilag 1 eller Mælkevejen.

Umodent barn: Et barn, der har brug for at blive vækket til nogle måltider eller har brug for ekstra støtte og stimulation for at forblive koncentreret og die tilstrækkeligt til at tage på. Dvs. så længe barnet fortsat opfører sig præmaturt/sygt og skal understøttes for at tage sufficient på i vægt.

Massage af bryst: Massagen skal være blid, og det må ikke gøre ondt. Mælkeknuder kan være smertefulde, hvorfor massage af disse også kan være smertefuldt. Der er ingen muskler i brystet, hvorfor dybdemassage ikke er nødvendigt.

Kombinationsudmalkning: En teknik hvor moderen presser/komprimerer/masserer brystet med samtidig brug af brystpumpe- se video.

Tilbage til top

Evidensgrundlaget

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af forskningsevidens - hvor det findes - fysiologisk viden og praksiserfaringer blandt eksperter i amning på neonatalafdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det har især været vanskeligt at finde forskningsevidens for power-pumping, nedregulering af for meget mælk og udmalkning i overgangen til fuld amning, da der ikke er international interesse for de sidste to områder. Vi har i særlig grad støttet os til anbefalingerne fra WHO, Neo-BFHI og ”Amning, en håndbog” fra Sundhedsstyrelsen.

Udmalkning er vigtigt, da modermælk nedsætter risikoen for NEC, sepsis og ROP, stimulerer modning af immunforsvar og tarm, fremmer ventrikeltømning og tidspunkt for fuld enteral ernæring. En forudsætning for amning er, at moderen får en adækvat mælkeproduktion, da lav mælkeproduktion er en af de største barrierer for etablering af fuld amning hos præmature børn. Man kan forvente, at mælken løber senere til hos præmature børns mødre. Hvis barnet ikke stimulerer brystet optimalt, er der risiko for inadækvat mælkeproduktion, hvorfor moderen bør malke ud. Derudover påvirkes mælkeproduktionen af fysiske og psykiske faktorer hos moderen.

At føde for tidligt kan forårsage forstyrrelse i moderskabskonstellationen og tilknytningen. Amning/at give modermælk give moderen lejlighed til at udføre opgaver og tage ansvar for barnet, hvilket medvirker til hendes opfattelse af sig selv som en god mor.

Samarbejde mellem familie og sundhedspersonale i en familiecentreret kontekst

• Vidensdel med forældrene om formålet med udmalkningen og styrk forældrenes handlekompetence i forhold til udmalkning.
• Informer mødrene om muligheden for at malke ud både på barselsgang og på neonatalafdeling.
• Anvend faglig sparring indenfor afdelingen og på tværs af afdelinger.
• Indtil udmalkningen er godt etableret, skal sygeplejersken hver dag sikre sig, at moderen er godt informeret om og anvender korrekt udmalkningsteknik og -hyppighed.
• I partnerskab med forældrene skal det monitoreres, at mælkemængden stiger som forventet og herved støtte moderen i en positiv fremgang.
• Mødre, som har problemer med at etablere eller vedligeholde adækvat mælkeproduktion, skal have fokuseret og individuel støtte. Se afsnit: ”Interventioner ved for lidt mælk”.
• Afklaring af moderens ønsker for udmalkning og amning er essentielt, hvilket der skal være opmærksomhed på kontinuerligt, da moderens ønsker og mål kan ændre sig undervejs. Al støtte og information sker ud fra familiens ønsker.
• Vær opmærksom på moderens ønsker og behov for privathed under udmalkning. En skærm kan øge diskretionen, og en hospitalsskjorte kan trækkes sammen over brystet.
• Mødrene skal anerkendes for, at udmalkning er tidskrævende og kræver en stor indsats. Moderen har brug for omsorg, støtte og praktisk hjælp fra sygeplejersken og partneren. Tal med faderen om vigtigheden af modermælk, udmalkning og støtte til moderen.
• Barsel- og neonatalafdeling skal koordinere og samarbejde, så familierne oplever ens informationen mellem afdelingerne

Udmalkning

Hvilke mødre bør malke ud?

• Mødre, som ønsker at amme eller give modermælk, hvis børn er indlagt og hvor barnet ikke kan die sufficient på brystet
• Altid når barnet får mælk på en anden måde end amning (kop, sprøjte, ammesugerør, flaske), hvis moderens ønsker at amme.

Hvor tidligt?

Hvis barnet kan lægges til brystet, skal dette prioriteres som den første stimulation (se Udmalkningsflowchart, bilag 2). Hvis ikke barnet kan die sufficient, bør udmalkning påbegyndes inden 6 timer efter fødslen. Studier har vist, at mødre der påbegynder udmalkning indenfor 6 timer efter fødslen, får mere mælk i ugerne efter og har større chance for at etablere fuld amning. Barnet har oftest brug for colostrum inden, det er 6 timer gammelt. Første udmalkning kan være med hånd eller pumpe.

Praksis der støtter første udmalkning inden 6 timer efter fødslen

• Prænatal information om udmalkning og amning, når den gravide er indlagt på svangreafdeling før fødslen, eller ved forventet fødsel af et barn, der skal på neonatalafdeling.
• Information
• Hvis barnet overflyttes til neonatalafdeling uden moderen kan følge med, bør neonatalafdelingen kontakte den samarbejdende afdeling og opfordre til at udnytte ”separations-tiden” på fødestue/sectiostue/opvågning/intensiv til at støtte moderen i at påbegynde udmalkning med hånd eller pumpe.
• Inddrag faderen. Han kan evt. gå retur til mor med et medicinbæger, som hun skal malke ud i.
• Praktiske tiltag, der skaber opmærksomhed om udmalkning, f.eks. at malkesæt, pjecer, udmalkningsdagbog mm ligger fremme ved modtagelse af nyt barn.

Praksis der støtter sufficient mælkedannelse i løbet af de første 7-14 dage

• Hud-mod-hud-kontakt direkte efter fødslen, når det er muligt – jo længere jo bedre, undgå om muligt forstyrrelser de første timer.
• Fortsat hud-mod-hud-kontakt og udmalkning under eller lige efter hud-mod-hud-kontakt.
• Minimer adskillelse af mor og barn, frem” Zero separation” og pleje af mor og barn på samme stue (couplet care).
• Inddrag faderen i udmalkning. Han kan holde styr på udmalkningstidspunkter og mælkemængde, hente, samle og rengøre udstyr. Faderen er en værdifuld støtte i ernæringen af barnet.
• Forældrene monitorerer daglig udmalkningsmængde (app, dagbog, skema el.lign.), og sygeplejersken følger op.
• Hyppig udmalkning de første uger øger antallet af prolaktinreceptorer, som medfører øget mælkeproduktion.

Hvor ofte og hvor meget mælk?

Stil efter 600 ml/døgnet i løbet af de første 7 – 14 dage, det svarer til barnets døgnbehov, når det kan die det fulde behov plus 100-200 ml ekstra. Der er et hormonreguleret ”åbent vindue” de første to uger, hvor mælkemængden nemmest kan påvirkes. Senere kan det være sværere at øge mælkemængden. Det er afgørende, at sygeplejersken anvender dette åbne vindue og informerer, støtter og hjælper moderen med at få tilstrækkelig mælk. Døgnmængden bør ikke være under 400 ml, uanset hvor lille barnet er. Hvis barnets behov er større, skal døgnmålet naturligvis svare til barnets døgnbehov, også selvom barnet får noget af sit behov IV. Så længe barnet er i overgangen fra sonde til amning og ikke dier sufficient dvs. opfører sig umodent, er det en fordel med et lille overskud (100-200 ml). Det giver et større mælkeflow, og barnet kan die en større mængde med færre kræfter. Har moderen tvillinger bør målet være det dobbelte.

Indtil mælken løber til: Moderen bør malke ud 8 gange i døgnet dvs. hver 3. time inklusiv mindst en gang om natten, hvor prolaktinniveauet er højest. Der kan gå ned til 1½ time eller kortere mellem udmalkninger, og undtagelsesvis op til 6 timer i mellem.

Når mælken er løbet til: Moderen bør malke ud med individuelle intervaller, varighed og hyppighed, så hun kan opretholde sufficient mælkemængde. Der behøver ikke være lige lang tid mellem udmalkningerne. De fleste mødre har stadig brug for 7-8 udmalkninger/døgn efter mælken er løbet til.

Mælken dannes efter princippet ”udbud og efterspørgsel”. Hver gang brystet tømmes, dannes der ny mælk. Mælkedannelsen er størst lige efter brystet blev tømt, efter 3 timer stiger mælkemængden kun langsomt. Hvis brystet bliver for mælkespændt, begynder en proces, hvor brystet forsøger at danne mindre mælk. Det vil sige, at mødre ikke kan spare mælk op ved at øge tiden mellem udmalkninger.

Hvor længe udmalkes ad gangen?

Indtil mælken løber til (dvs. under laktogenesis I som er de første 3. – 7. dage mens der er råmælk) malkes ca. 10-15 minutter på hvert bryst.

Når mælken er løbet til (laktogenesis II), bør udmalkningstiden være individuel men tilstrækkelig til at tømme brystet grundigt. I princippet kan brystet ikke tømmes, da der dannes ny mælk kontinuerligt, derfor skal moderen malke ud indtil mælken drypper langsomt, hvilket kan være væsentlige længere end de initiale 10-15 minutter.

Udmalkningsmetoder

Vidensdel med forældrene om forskellige udmalkningsmetoder: håndudmalkning, manuel pumpe eller elektrisk pumpe. Valget af udmalkningsmetode skal tage hensyn til moderens individuelle præferencer.

• Dobbeltudmalkning sparer tid og giver mere mælk, da det udnytter nedløbsrefleksen fra begge bryster samtidig.
• Dobbeltudmalkning, som afsluttes med enkeltudmalkning på hvert bryst med samtidig massage/sqeeze af brystet (=kombinationsudmalkning) kan næsten fordoble mælkemængden.
• Udmalkning et bryst ad gangen med samtidig kombinationsudmalkning kan også give mere mælk.
• Enkeltudmalkning anbefales under hud-mod-hud-kontakt.
• Håndudmalkning er mere skånsomt for brystvorten, se video fra Region Midt.
• Hyppig håndudmalkning (mere end 5 gange/døgn) sammen med brystpumpe de første tre dage kan give mere mælk de følgende uger, fordi brystet bliver tømt mere effektivt (se video) (obs: i DK anvender personalet hands-off)

Facilitering af udmalkning

• En udmalknings-BH (f.eks. en elastisk BH med huller klippet til udmalkningstragt) kan lette ”Kombinationsudmalkning” samt udmalkning under hud-mod-hud-kontakt.
• At stimulere nedløbsrefleksen inden udmalkning kan øge mælkemængden (let berøring/massage af bryst og brystvorte, udnyt tyngdekraften imens ved at bøje forover). Nedløbsrefleksen kan stimuleres flere gange under samme udmalkning.
• Moderen kan malke mere mælk ud, når hun udmalker ved siden af barnet eller under/umiddelbart efter hud-mod-hud-kontakt sammenlignet med udmalkning i et rum adskilt fra barnet.
• Tragtstørrelsen bør passe til moderens brystvorte for at sikre optimal tømning af brystet og forebygge sår og revner (se bilag 3). Brystvortens størrelse kan øges under udmalkningsperioden, så tragtstørrelsen skal måske ændres.Brystpumper virker primært ved at skabe undertryk/vakuum, som trækker brystvorten ind i udmalkningstragten. Vakuummet bør være højt nok til at mælken løber sufficient, men ikke så højt, at det er ukomfortabelt for moderen. Dvs. vælg det højest mulige men stadig komfortable vakuum.
• Følg op på moderens udmalkningsteknik (hyppighed, effektivitet, mængde, vakuum, tragtstørrelse, metode osv).
• Anbefal mødre at fortsætte deres udmalkningsrytme, uanset om de er på hospitalet eller hjemme. Man kan leje en brystpumpe (apotek/babybutik/online), når der skal malkes ud hjemme.
• Moderen bør informeres om god hygiejne i forbindelse med udmalkning, da mælken ofte skal gemmes og genopvarmes.

Mødre, der ryger, bør vejledes i at malke ud lige før de ryger, da nikotin overføres til modermælk. Hvis det er svært for moderen at planlægge udmalkning og rygning, samtidig med hun har et sygt eller præmaturt barn, bør hun ikke springe en udmalkning over, da modermælkens fordele overskygger ulemperne ved nikotin i modermælken. Rygestopkursus bør tilbydes.

Mødre, der har fået foretaget en brystoperation (forstørrelse eller reducering), bør påbegynde udmalkning som vanligt, men kan have problemer med at få en adækvat mælkeproduktion.

Brystreducerende operation: Især ved brystreducerende operationer kan mælkegangen være blokeret, og man bør være opmærksom på, om mælken ophobes i brystet (giver brystbetændelse). 
Brystforstørrende operation (implantat): ca. 60 % af mødrene får tilstrækkelig mælkeproduktion. Brystet kan måske indeholde mindre mælk ad gangen, og hyppigere udmalkning kan være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig mælkemængde.

Synkronisering af amning og udmalkning

Udmalkningerne behøver ikke være synkroniseret med barnets måltider, før barnet når Mælkevejens punkt ”Sutter mere effektivt og får mindre i sonde/kop”. Når barnet begynder at die væsentlige mængder, bør moderen synkronisere sine udmalkninger med barnets måltider, dvs. malke ud efter hvert måltid. På denne måde vil brystet være fyldt og mælken flyde nemt, når barnet dier. Det efterligner den normale rytme under fuld amning.

Interventioner ved for lidt mælk

Først og fremmest sammen med forældrene sikre sig, at de har fået tilstrækkelig viden om og anvender optimal udmalkning:

• • Udmalke tilstrækkelig hyppigt (8 eller flere gange i døgnet)
  • Udmalke om natten,
  • Udmalke al tilgængelig mælk
  • Anvende tilstrækkelig højt vakuum og korrekt tragtstørrelse (se bilag 3)

Vidensdele om formålet med at øge mælkemængden og styrke forældrenes handlekompetence i relation til udmalkning. I partnerskab med forældrene udarbejdes en individuel udmalkningsplan med baggrund i følgende interventioner/tiltag:

• Øge antal udmalkninger udover de 8 gange, hvis mor er komfortabel med det
• Dobbeltudmalkning eller hyppige skift mellem bryster
• Stimulere nedløbsrefleksen inden udmalkning
• Kombination af forskellige udmalkningsteknikker (pumpe, hånd, kompression, massage) for bedre tømning af brystet (se bilag 4)
• Hud-mod-hud så ofte og så længe det er muligt med udmalkning under eller lige efter hud-mod-hud-kontakt
• Læg om muligt barnet til brystet
• Varmepude kan hjælpe med en mere fuldstændig tømning af brystet
• Skematisere dagen, med fokus på optimering af udmalkning og tid til hvile
• Afslapningsteknikker og musik kan øge mælkemængden
•  Monitorer mængden af modermælken med anerkendelse af den mælk der ér, og mindre fokus på det mangler mængde (Styrke mors self-efficacy)
• Dagligt følge op på de valgte interventioner
•  Udarbejde fællesmål for interventionen
• Powerudmalkning - flere udmalkninger over kort tid (se bilag 5)
• Hav tålmodighed og ro på det.

Interventioner ved for meget mælk

For stor mælkemængde er først et problem, når man har mere end 800-1000 ml/døgn, da proteinindholdet i modermælken kan falde ved for høj mælkemængde.

Når mælkemængden nedreguleres, bør målet for udmalkning være 600 – 800 ml (inklusiv hvad barnet måtte die). Det er også muligt at vælge at sælge mælken.

Nedregulering af mælkeproduktionen så den passer til barnets behov, kan gøres på flere måder eller som en kombination af flere metoder, som også afhænger af barnets placering på ”Mælkevejen” (bilag 1), moderens mælkeproduktion og hvor hurtigt brystet bliver spændt. Det kan tage fra en til mange uger afhængig af, hvor stort overskuddet er. Moderen må acceptere en vis brystspænding, fordi mælkemængden reduceres via feedbackmekanismer, når brystet er spændt. Samtidig er det yderst vigtigt at være opmærksom på, at moderen ikke får stase/brystbetændelse. Daglig opmærksomhed på mælkemængden er afgørende. Hvis nedreguleringen er for effektiv, er der risiko for, at mælkeproduktionen bliver for lille.

Metoder til at nedregulere mælkemængden

Langsomt reducere udmalkningstiden. Denne metode kan anvendes til alle mødre og uanset, hvor barnet er på Mælkevejen.

Undlade at ”tømme” brystet under udmalkningen, f.eks. kun malke 90 % af den sædvanlige mængde ud eller reducere udmalkningstiden med et-to minutter pr udmalkning hver anden dag (afhængig af om moderen har haft mest fokus på mængde eller tid). Der skal holdes en balance mellem at malke mindre ud, så brystet producerer mindre mælk, og at malke nok ud til, at brystet ikke bliver smertefuldt spændt inden næste udmalkning. Hvis for stor en del af mælkemængden er tilbage i brystet efter udmalkningen, kan dette medføre, at brystet hurtigere bliver spændt, og moderen må malke ud igen med kortere interval end vanligt, hvilket vil øge mælkemængden. Nedtrapning er en balancegang.
Brystet bør ”malkes i bund” én gang i døgnet.

Øge intervallet mellem udmalkningerne og dermed langsomt reducere antal udmalkninger. Denne metode kan anvendes, hvis moderens bryster ikke bliver spændte for hurtigt, og inden barnet sutter mere effektivt og får mindre i sonde/kop (se Mælkevejen bilag 1 og VIP Amning, raske mature nyfødte de første døgn af)

Moderen kan øge intervallet mellem udmalkningerne med f.eks. ½-1 time. Hun skal være opmærksom på, at brysterne ikke bliver smertefulde spændte (så har tiden mellem udmalkningerne været for lang). Efter et par dage, kan hun igen øge tiden mellem udmalkningerne, og fortsætte med nedregulering til hun har den ønskede mælkemængde.

Brystbetændelse

Mødre med stor mælkemængde har større risiko for at få brystbetændelse Nedregulering af mælkemængden giver en yderligere risiko for brystbetændelse. Brystbetændelse nedsætter ofte mælkemængden betydeligt og der er større risiko for at afslutte amning.

Moderen skal informeres om symptomer, forebyggelse og behandling af brystbetændelse, og personalet skal øge observationen af det (se vejledningen Mastitis).

Ved brystbetændelse er det vigtigt at tømme brystet grundigt og ofte, også selvom det øger mælkeproduktionen. Bagefter må man på ny påbegynde nedtrapning.

Udmalkning når barnet overgår til fuld amning inklusiv ved brug af suttebrik

Risikoen er stor for, at mælkemængden falder i overgangen fra sonde til fuld amning, hvis man ophører udmalkning for tidligt eller udtrapper for hurtigt.

Når barnet ammes fuldt, bør udmalkningen fortsætte efter hvert måltid indtil barnets vægt stiger tilfredsstillende.

Udmalkning bør derefter fortsætte efter de fleste måltider så længe barnet har brug for at blive vækket til nogle måltider eller har brug for ekstra støtte og stimulation til at forblive koncentreret og die tilstrækkeligt til at tage på. Dvs. så længe barnet fortsat opfører sig præmaturt/sygt og skal understøttes for at tage på. Det vil ofte være mindst 5 dage og mange gange flere uger.

Der lægges en individuel plan for nedtrapning af udmalkning afhængig af barnets alder, postmenstruel alder (GA + uger/dage siden fødslen), aktuelle vægtstigning, modenhed, moderens mælkeproduktion og anvendelse af suttebrik. Skemaet herunder kan anvendes som grundlag for faglig refleksion og vidensdeling med forældre. Hvis mor-barn-parret har karakteristika i flere kolonner, bør man overveje flest udmalkninger.

###TABEL_1###

*Hvis moderen anvender suttebrik, kan der være risiko for mindre effektiv tømning af brystet, hvorfor de fleste mødre bør malke ud efter amningen mindst et par gange i døgnet, så længe de anvender suttebrik for at opretholde adækvat mælkemængde. Det gælder især, når barnet er umodent eller moderen har haft problemer med mælkeproduktionen.

Tilbage til top

• Hospitals-, sygehus- og centerledelse er ansvarlige for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
• Afdelingsledelsen, har ansvar for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger.

Tilbage til top

1. WHO. Protecting, promoting and supporting breastfeeding: The Baby-friendly Hospital Initiative for small, sick and preterm newborns. Geneva: World Health Organization and the United Nations Children’s Fund (UNICEF), 2020. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.
2. Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Haggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015.
3. Sundhedsstyrelsen 2021. Amning – en håndbog for sundhedspersonale.
4. Callen J, Pinelli J. A review of the literature examining the benefits and challenges, incidence and duration, and barriers to breastfeeding in preterm infants. Adv Neonatal Care. 2005;5:72-88.
5. Murphy L, Warner DD, Parks J, Whitt J, Peter-Wohl S. A quality improvement project to improve the rate of early breast milk expression in mothers of preterm infants. J Hum Lact. 2014 Nov; 30(4):398–401.
6. Acuña-Muga J, Ureta-Velasco N, de la Cruz-Bértolo J, Ballesteros-López R, Sánchez-Martínez R, Miranda-Casabona E, Miguel-Trigoso A, García-San José L, Pallás-Alonso C. Volume of milk obtained in relation to location and circumstances of expression in mothers of very low birth weight infants. J Hum Lact. 2014 Feb;30(1):41-6.
7. Bergman NJ. Birth practices: maternal‐neonate separation as a source of toxic stress. Birth Defects Res. 2019 Sep;111(15):1087–109.
8. De Carvalho M et al (1983): Effect of frequent breast-feeding on early milk production and infant weight gain. Pediatrics sept 72(3): 307-11.
9. Prime DK, Kent JC, Hepworth AR, Trengove NJ, Hartmann PE (2012). Dynamics of milk removal during simultaneous breast expression in women. Breastfeed Med. 2012 Apr;7(2):100-6
10. Prime et al (2012): Simultaneous Breast Expression in Breastfeeding Women Is More Efficacious than Breast Expression”. Breastfeeding Medicine, oktober, 121005091303009. doi:10.1089/bfm.2011.0139.Sequential 39.
11. Morton J et al (2009): Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. Journal of Perinatology 29 (11): 757-764. [Morton et al 2009].
12. Jones E et al (2001): A randomised controlled trial to compare methods of milk expression after preterm delievery. Archives of Disease in Childhood – Fetal and Neonatal Edition 85(2): F91-5.
13. Kent JC, Mitoulas LR, Cregan MD, Geddes DT, Larsson M, Doherty DA, Hartmann PE. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med. 2008 Mar;3(1):11-9.
14. Schiff M et al 2014. The impact of cosmetic implants on breastfeeding: a systematic review and meta-analysis. International breastfeeding Journal;9-17
15. Michaelsen KF, Skafte L, Badsberg JH, Jørgensen M. Variation in macronutrients in human bank milk: influencing factors and implications for human milk banking. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 1990 Aug;11(2):229-39.

Tværregionale vejledninger

• Amning af præmature børn og syge nyfødte
• Amning, raske mature nyfødte de første døgn af
• Mastitis
• Genetablering af amning hos raske spædbørn under 28 dage, hvor mor har et ønske om at amme sit barn
• Hud-mod-hud kontakt - syge nyfødte og neonatale børn

Video

• Håndudmalkning er mere skånsomt for brystvorten, Region Midt
• Hyppig håndudmalkning (mere end 5 gange/døgn) sammen med brystpumpe de første tre dage kan give mere mælk de følgende uger, fordi brystet bliver tømt mere effektivt - se video fra Stanford - Maximizing milk production

Tilbage til top

Bilag 1 Mælkevejen

Bilag 2 Flowchart udmalkning

Bilag 3 Tragtstørrelse

Bilag 4 Kombinationsudmalkning

Bilag 5 Power pumping

Bilag 6 Opbevaring og holdbarhed af modermælk

Tilbage til top