Udlevering af biologisk materiale, herunder amputerede legemsdele, til patienter og pårørende samt opbevaring indtil udlevering

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Genveje til indhold

Formål

At sikre ensartede regionale retningslinjer for hospitalerne, ifm. opbevaring og udlevering af biologisk materiale herunder amputerede legemsdele, som patienter/værge/pårørende har anmodet om udlevering af. Desuden er formålet sekundært at understøtte krav i affaldsbekendtgørelsen fsva. klinisk risikoaffald.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale i operationsafsnit, fødeafdelinger, patologiske afdelinger og biobanker, samt personale i kapeller, der er involveret i udtagning, opbevaring og udlevering af biologisk materiale.

Afgrænsning

Vejledningen er ikke målrettet situationer, hvor anmodning om udlevering af legemsdel først fremsættes efter operation og dermed efter kassation af legemsdel.

Tilbage til top

Definitioner

Biologisk materiale: Blod- og vævsprøver, hele organer, amputerede kropsdele og lemmer, samt aborterede fostre før graviditetsuge 22.

Klinisk risikoaffald: Kanyler, biologisk affald, herunder blod, legemsvæsker og væv, samt kropsdele og organer.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Retsgrundlag

I henhold til sundhedsloven har en patient ret til at få udleveret biologisk materiale, herunder amputerede legemsdele, hvis vedkommende anmoder herom og kan godtgøre en særlig interesse heri. En særlig interesse kan være begrundet i religiøse forhold eller ønsket om behandling et andet sted, hvor det biologiske materiale kan have interesse.

I henhold til affaldsbekendtgørelsen og dertil hørende bilag er biologisk materiale, herunder amputerede legemsdele, klinisk risikoaffald og skal bortskaffes i henhold til reglerne herom.

Der er forskel på det biologiske materiale, der tages fra patienterne. Nedenfor er først beskrevet fælles procedurer for udlevering. Herefter beskrives særlige procedurer for henholdsvis biologisk materiale, der normalt bliver destrueret, og biologisk materiale der normalt bliver opbevaret i biobanker.

Procedure ved anmodning om udlevering af biologisk materiale

Denne procedure er gældende for generel udlevering. I de efterfølgende afsnit orienteres der om ekstra procedure for henholdsvis udlevering af materiale, der normalt destrueres og det der sædvanligvis opbevares i Biobanker.

  1. Patientens ønske om udlevering af biologisk materiale skal fremsættes overfor læge før operation/procedure og dokumenteres i patientjournalen. Ligeledes skal begrundelsen for både udlevering og eventuelt afslag journalføres.
  2. Hensyn til håndtering af klinisk risikoaffald skal indgå i vurderingen af, om en anmodning om udlevering af det biologiske materiale kan imødekommes. Herunder om risikoen for smittefare ved f.eks. svært inficerede lemmer med resistente bakterier, bør veje tungere end patientens særlige interesse.
  3. Imødekommelse af anmodningen skal tydeliggøres i journalen af hensyn til operationspersonalet. Hvor der er tvivl om sikkerheden ifm. udlevering kan patologiafdelingen involveres/konsulteres.
  4. Udleveringen af biologisk materiale kan kun ske til patienten selv, forældre eller værger til mindreårige eller inhabile patienter eller til pårørende med en fuldmagt fra patienten.
  5. Patienten skal informeres om, at ansvaret for opbevaringen overgår til patienten, når udleveringen er foretaget, ligesom patienten skal informeres om, hvordan det udleverede materiale opbevares hensigtsmæssigt.
  6. Ved imødekommelse af anmodning om udlevering skal det biologiske materiale emballeres i overensstemmelse med hospitalets retningslinjer om emballering af klinisk risikoaffald. Herefter mærkes emballagen med:
    • ”biologisk materiale” – Ved foster mærkes evt. med barnets navn eller ”foster”.
    • patientnavn 
    • patientens/pårørendes/værges kontaktoplysninger
    • patientens CPR-nummer
    • dato for udtagelse 
    • dato for udleveringsfrist (dvs. 7 dage efter udtagelsesdato).

Der er ingen formkrav til mærkningen, personalet skal blot sikre, at oplysningerne forbliver læselige og intakte indtil udleveringen.

  1. Ved udlevering af materialet skal patienten eller fuldmagtshaver kvittere for modtagelsen på modtagelsesblanket (bilag 1 – for fostre bilag 2) eller lignende formular. Af etiske hensyn bør blanketten tilrettes ved udlevering af fostre. Den underskrevne blanket skal scannes og journaliseres i patientens journal i sundhedsplatformen og derefter destrueres.

Udlevering og opbevaring af legemsdele, der normalt destrueres

  1. Personale på operationsgangen sørger for, at legemsdelen er emballeret i overensstemmelse med hospitalets retningslinjer om emballering af klinisk risikoaffald, og at det herefter overleveres eller afhentes til kapellet mærket som ovenfor beskrevet.
  2. Legemsdelen opbevares indtil udlevering i kølerum.
  3. Hospitalerne må opbevare legemsdelen i kølerum i op til 7 kalenderdage efter udtagelse/operation. Fristen på 7 dage for opbevaring på køl skyldes nedbrydningen af det biologiske materiale.
  4. Den kliniske afdeling skal informere patienten om, at materialet skal afhentes inden 7 kalenderdage efter udtagelse/operationen. Hvis materialet ikke er afhentet senest 7 dage efter operationen skal det destrueres i overensstemmelse med reglerne for bortskaffelse af klinisk risikoaffald.
  5. Hvis en hel legemsdel skal bruges til diagnostik og derfor postoperativt overgår til patologiafdelingen, har patologiafdelingen samme ansvar som personalet på operationsgangen mht. mærkning og opbevaring på køl og de kliniske afdelinger i ovenstående punkt 1. Kapellet skal i disse tilfælde oplyse patienten eller de pårørende om at legemsdelen er frigivet. Fristen på de 7 dage starter i disse tilfælde når legemsdel er ”frigivet” fra patologiafdelingen.

Udlevering af vævs- og blodprøver, der normalt opbevares i biobanker

  1. Hvis det biologiske materiale er opbevaret i en biobank, er der ingen frist for udleveringen.
  2. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaringen, skal sikre at patienter informeres om, at udleveringen kan medføre visse ulemper for patienten, idet vævsprøverne i nogle tilfælde benyttes som bevismateriale og oplysning i eksempelvis klagesager og erstatningssager, samt fremtidig brug med henblik på diagnostik, behandling og rådgivning af patienten eller pårørende ved arvelige sygdomme.
  3. Et udleveringstidspunkt kan aftales med patienten, ligesom patienten bør orienteres, om at materialet ikke kan afhentes uden forudgående aftale.

Begravelse af legemsdele

Legemsdelen kan udleveres som beskrevet ovenfor eller placeres i en kiste alt efter patientens eller fuldmagtsindehavers ønske. Patienten, forældre, fuldmagtsindehaver eller begravelsesmyndighederne har ansvaret for at tilvejebringe en godkendt kiste. Det er patienten eller fuldmagtsindehaver, der skal henvende sig til begravelsesmyndighederne. Når godkendt kiste er tilvejebragt vil kapellets personale foretage anbringelse af legemsdelen.

Man har ikke krav på at få stillet et gravsted til rådighed med henblik på at få begravet en amputeret legemsdel, men kirkegårdsbestyrelser kan imødekomme sådanne ønsker. Eksempelvis på kirkegårde, hvor der findes en særlig muslimsk afdeling eller på Den Muslimske Gravplads i Brøndby, der har en gravplads for amputerede legemsdele og sørger for begravelse fra dag til dag.

Med henblik på yderligere information må patienten rette henvendelse til den relevante kirkegårdsbestyrelse.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for formidling og implementering af denne vejledning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag