Tømning og skift af urinopsamlingspose

  • Urinen tømmes i en ren beholder senest, når urinopsamlingsposen er ¾ fuld. Skal endvidere tømmes før mobilisering, træning, transport eller lignende
  • Efter tømning skal udløbsventil aftørres med et rent stykke papir
  • Ved poseskift skal katetersamling desinficeres med ethanol 70-85 %

Intimhygiejne

Daglig nedre toilette med vand og mild sæbe eller vaskecreme, og ved synlig forurening med blod, pus, skorper eller lignende.  

Tilsyn af KAD

Dagligt tages stilling til, om der stadig er indikation for KAD.

Patient, KAD og urin observeres for:

  • Irritative blæresymptomer (smerter, svie, stærk og hyppig vandladningstrang)
  • Funktion (indgift/udgift)
  • Udseende (grumset, plumret, hæmaturi)
  • Urinlækage langs kateteret.

Ved kateterdysfunktion anbefales det at KAD fjernes. Blæreskylning bør kun udføres på helt speciel indikation f.eks. makroskopisk hæmaturi.

Urinprøvetagning

Ved feber af ukendt årsag, eller er der mistanke om kateterrelateret infektion, skal der tages stilling til, om der skal tages urinprøve fra til dyrkning og resistensbestemmelse.

Urin til dyrkning og resistensbestemmelse skal udtages aseptisk, ved aspiration fra membran på slangen, efter forudgående desinfektion med ethanol 70-85 %.

Se bilag 1.

Ved behandling for urinvejsinfektion

Skal patienten behandles for en urinvejsinfektion skal KAD fjernes.

Dokumentation

Følgende skal dokumenteres i patientens journal:

  • Indikation og dato for behandling med KAD
  • Katetertype, kateterstørrelse og ballonfylde 
  • Tilsyn og eventuelle observationer f.eks. urinens udseende, udtømte urinmængde, skylning og lignende   
  • Dato for fjernelse af kateter.

Yderligere krav og anbefalinger på området

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinens-hjælpemidler, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 1.2. udgave 2019, Statens Serum Institut

Patientsikkert Sygehus, KAD-pakken. Version 2.0, 2011