Børnelæger og børnefysioterapeuter, der er ansat på hospitalerne i Region Hovedstaden, og som visiterer, undersøger samt behandler børn med diagnosen Congenit Muskulær Torticollis.
CMT: Congenit Muscular Torticollis - stramning af musculus sternocleidomastoideus, med eller uden tumor i musculus sternocleidomastoideus.
MFS: Muscle Function Scale, muskelfunktionstest af lateralflexorer i columna cervicalis.
ROM: Range of motion er udtryk for ledbevægeligheden i cervical columna.
Musculus Sternocleidomastoideus palperes. Eventuel fund af tumor i musklen noteres. Tumor er oftest først til stede, fra barnet er ca. 2 uger gammelt.
Ledbevægelighed i columna cervicalis undersøges systematisk og standardiseret jf. Bilag 1 Målemanual torticolis
Til måling af ledbevægelighed i columna cervicalis anvendes en såkaldt "Arthrodial Protractor" (se figur 1 nedenfor).
Passiv lateral flektion i columna cervicalis undersøges som vist i figur 2.
Passiv rotation i columna cervicalis undersøges som vist i figur 3.
Fysioterapeutisk undersøgelse af barnets motorik kan foretages og beskrives, evt. med udgangspunkt i en standardiseret og valideret test for barnets aldersgruppe.
Figur 1: "Atrhrodial Protractor"
Klik for større billede
Figur 2: Liggende barn. Passiv lateral fleksion måles i grader.
Klik for større billede
Figur 3: Liggende barn. Passiv rotation måles i grader.
Klik for større billede
Bevægeudslaget i den aktive lateral fleksion og rotation i columna cervicalis angives i grader.
Muskelstyrke i halsens muskler undersøges jf. Bilag 2 Manual til muskeltest for børn
Testen "Severity Assessment for Plagiocephaly" anvendes til undersøgelse af kranieasymmetri, hovedets hældning og ansigtsasymmetri - se manualen Bilag 3 Severity assessment for plagiocephaly.
Scoring af kraniets facon kan suppleres med testen "Severity Assessment for Scaphocephaly" (se Bilag 4 Scaphocephaly) samt testen "Severity Assessment for Brachiocephaly" (se Bilag 5 Brachiocephaly).
Undersøgelsesfund, mål og behandlingsplan skrives i Sundhedsplatformen.
Jf. Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, ”Snitfladekatalog for genoptræning på børne- og ungeområdet, revideret 2018” står der på side 11 følgende om behandling af torticollis:
###TABEL_1###
Ved CMT med tumor/svært fortykket sternocleid tilbydes tidlig behandling på hospital ud fra de fund, der er gjort ved ovenstående undersøgelse
Instruktion af forældre i håndtering og lejring samt praktisk afprøvning for at opnå nedenstående:
Forældrene får gennemgået og udleveret skriftligt materiale i form af regionale pjecer og øvelsesvejledning. (Se Links til "Pjecer om hoved" under bilag).
Kinesiotaping til facilitering af muskelstyrke.
For nogle få af børnene vil det være indiceret med injektion af Botox og/eller et operativt indgreb til forlængelse af musculus Sternocleidomatoideus. I disse tilfælde vil lægens anvisning for genoptræning blive fulgt. Forældrene vil blive instrueret i relevante øvelser med skriftligt materiale postoperativt.
Bilag 1 Målemanual torticollis
Bilag 2 Manual til muskeltest for børn
Bilag 3 Severity assessment for plagiocephaly
b) Hej, undgå at mit hoved bliver skævt (lejrings- og håndteringsvejledning
c) Behandling af skævt hoved, når barnet foretrækker at dreje hovedet til venstre
d) Når barnet foretrækker at dreje hovedet til venstre (øvelsesvejledning)
e) Behandling af skævt hoved, når barnet foretrækker at dreje hovedet til højre
f) Når barnet foretrækker at dreje hovedet til højre (øvelsesvejledning)
g) Når barnet hælder hovedet til venstre (øvelsesvejledning)