Læger og plejepersonale ved Børne- og ungeafdelinger og akutmodtagelser, som modtager børn og unge i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Akut tonsillitis: Akut inflammation af tonsillerne og omgivelser. Betydeligt overlap mellem akut tonsillitis og akut pharyngitis.
Viral infektion
Kombination af virus og bakterier
Bakteriel infektion
Se Modificeret Centor-Score for gruppe A streptokok (GAS) pharyngitis:
Børn i aldersgruppen 3-14 år har 11-17 % risiko for GAS, hvis et kriterie er opfyldt, 28-35 % risiko, hvis to kriterier er opfyldt og maks. 51-53 %, hvis 3 kriterier er opfyldt. Tonsillitis forekommer hyppigst i skolealder og ungdomsår. Sjældent hos børn under 3 år.
Andre symptomer: Synkesmerter (især større børn), scarlatinaudslæt (finplettet, konfluerende), perioral bleghed og hindbærtunge (scarlatina), mavesmerter (især små børn), opkastning, dårlig ånde og grødet stemme. Smerter stråler ofte til ørerne.
Spontanforløb af GAS: 40 % har opnået bedring efter 3 dage og 85 % efter 7 dage med eller uden behandling, og de fleste tilfælde forløber uden komplikationer, men de kan ses (se nedenfor). Halsinfektioner er generelt selvbegrænsende og komplikationer sjældne.
Bakteriel tonsillitis (herunder GAS, GCS, GGS, F. necrophorum, mycoplasma). Virustonsillitis – viruspharyngitis herunder mononucleose og herpangina. Peritonsillær absces og andre abscesser i pharynx. Agranulocytose (akut leukæmi eller medicinbivirkning). ###NAVN### angina (ensidig ulcerøs tonsillitis). Epiglottitis. Difteri (tykke hvidlige belægninger). F. necrophorum er årsag til en sjælden, men farlig komplikation, Lemierres syndrom, der optræder hos 1:70.000 af 15-30 årige per år i USA. Lemierres syndrom er en trombophlebitis af v. jugularis interna med lungeembolier og ofte septisk shock i relation til halsbetændelsen.
Bakterielt og viralt betingede tilfælde kan ikke skelnes på det kliniske billede, men ondt i halsen med mindre akut debut og samtidig forkølelse, hoste, konjunktivitis eller hæshed taler for virus. Se også Centor-kriterierne ovenfor. Centorscoren opfattes som ligeværdig med eller bedre end streptokokantigentest afhængigt af situation.
Streptokokantigentest (sensitivitet 60-97 % og specificitet 86-100 %) er primære undersøgelse ved mistanke om bakteriel tonsillitis og bør forbeholdes børn med mindst to positive Centorkriterier. Antigentesten er ikke positiv ved gruppe C eller G streptokokinfektion eller F. necrophorum.
Svælgpodning er den gyldne standard, men tidskrævende. Svælgpodning særligt relevant ved behandlingssvigt og recidiv. Hvis begge udføres, foretages to separate podninger. Ved mistanke om F. necrophorum skal det anføres på dyrkningsseddel.
Blodprøver er sjældent nødvendige, men kan være relevante ved mistanke om agranulocytose eller behov for indlæggelse (se nedenfor). Der tages leukocytter, differentialtælling, hæmoglobin, trombocytter, CRP, evt. bloddyrkning og evt. udstryg. CRP anbefales ikke i ambulant sammenhæng, da den ikke kan anvendes til at skelne mellem bakteriel og viral pharyngotonsillitis.
Antistofundersøgelse for EBV og CMV kan være relevant, men er ikke standard. Monospot har høj specificitet (positiv test har værdi), men lav sensitivitet særligt hos børn under 8 år, hvor den ikke bør bruges.
Indlæggelse ved tegn på sepsis, vejrtrækningsbesvær, udtalt synkebesvær (risiko for dehydrering) og mistanke om peritonsillær absces (trismus).
Ved påvisning af streptokokker: Penicillin V 25.000 IE/kg hver 8. time po. (15 mg/kg hver 8. time) i 7 dage, f.eks. Primcillin® (0,33 ml/kg) hver 8. time i 7 dage. Antibiotika reducerer symptomvarigheden med 1-2 dage. 10 dages behandling mindsker risiko for recidiv.
Ved recidiv nr. 1 gentages kuren og der behandles i 10 dage. Ved penicillinallergi gives Klacid® (7,5 mg/kg/døgn po hver 12. time i 7 dage; maks. 1.000 mg/døgn). Ved behandlingssvigt eller recidiv nr. 2 anbefales amoxicillin med clavulansyre (13 mg/kg hver 8. time po. i 7 dage). F. necrophorum er normalt følsom for penicillin (2-3 ugers behandling), men ikke makrolider. Brug metronidazol ved penicillinallergi.
Ved recidiverende tonsillitis 3 gange årligt i 2 år kan der være indikation for tonsillektomi (tonsillotomi).
Smertebehandling
Paracetamol 12,5 mg/kg po. hver 6. time. Kolde og varme drikke kan virke lindrende.
Komplikationer er sjældne. De kan opdeles i akutte bakterielle komplikationer og sene immunologiske komplikationer (GAS). De akutte bakterielle er peritonsillær absces (F. necrophorum) og andre abscesser i pharynx, abscesdannelse i lymfeknude på halsen og Lemierres syndrom. De sene immunologiske komplikationer optræder typisk efter 3 uger og er febris rheumatica, der er sjælden i vores del af verden, Schönlein-Henochs purpura, arthralgier og glomerulonephritis. Det er usikkert om glomerulonephritis kan forebygges med antibiotisk behandling. Relation mellem GAS og PANDAS er kontroversiel.
Tag kontakt til egen læge eller 1813 ved vejrtrækningsbesvær, savlen, udtalt synkebesvær, forværring i tilstand eller manglende bedring efter 2 dages antibiotikabehandling. Ved GAS-tonsillitis anbefales at skifte tandbørste efter 2-4 dages antibiotika for at forebygge recidiv.
Tværregionale vejledninger
Regional vejledning