Telemetri anvendelse, forholdsregler - intrahospital transport

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte ensartet korrekt anvendelse og forholdsregler ved overvågning af patient i telemetri.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale i kardiologiske afdelinger, der varetager telemetri observationer af patienter. Derudover sundhedspersonale i andre afdelinger, hvor patienter overvåges telemetrisk. i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

Ledsage: I denne vejledning har det følgende betydning: Når patienterne ledsages, skal de være under konstant overvågning. Det vil sige, at afkobling af transportabel EKG   ikke må foregå, før patienten er tilkoblet telemetri (eller omvendt), og den ansvarlige for overvågningen er informeret om tilkoblingen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Målgruppe for telemetriovervågning

Patienter med indlæggelsesdiagnosen obs. AKS, ustabil angina pectoris eller 1. gangs angina pectoris, STEMI, NSTEMI.

Desuden alle patienter til observation for rytmeforstyrrelser, herunder lipotymi eller nær lipotymi samt patienter med livstruende kalium forskydninger.

2. Ny patient til telemetriovervågning (scop)

  1. Opret patienten som anvist lokalt
  2. Når pt. ankommer informeres om telemetri overvågning, herunder årsag og forholdsregler mm. og elektroderne påsættes - se vejledning på telemetriudstyr.
  3. Det sikres, at telemetrien kan ses på respektive overvågningsskærme.
  4. Monitorering med telemetri kan kun seponeres ved lægeordination.

3. Gentagne fejlmeldinger eller konstant alarmering

Undersøg om elektroder er faldet af (sker ofte hos patienter, der sveder meget, er meget kraftige eller urolige). I svære tilfælde kan elektroderne forsøges fæstnet med meporetape.

Overvej i samarbejde med erfaren sygeplejerske eller læge om alarmeringsgrænserne er indtastet til at være for høje eller for lave (f.eks. ved patienter med erkendt bradycardi eller tackycardi, og patienten er symptomløs på denne frekvens, samt at det er godkendt af læge).  

Dokumentér hvis alarmeringsgrænserne er ændret efter aftale med læge (navn skal fremgå).

Hvis amplituden på QRS-komplekset er meget lille, kan det også forårsage falske alarmer, forsøg:

  • At vælge en anden afledning i systemet og lad systemet genlære afledningen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt kan amplituden forøges.

4.  Ved alarm fra telemetri:

Alle arytmier skal dokumenteres og telemetriovervågning kan kun seponeres ved beslutning af læge.

Alarm kan kun slås fra af en sygeplejerske eller læge, der er bekendt med patientens diagnose eller tilstand.

5. Ledsagelse til andet afsnit eller til undersøgelse internt på hospitalet

Ved ledsagelse til undersøgelse til andet afsnit gælder følgende anbefalinger.

5.a Patienter til observation eller diagnosticeret iskæmisk hjertesygdom:
OBS:  Der kan være lokale forhold der betyder, at der er en anden praksis. Ved tvivl, er det altid en lægelig vurdering, om patienten skal monitoreres og ledsages af læge eller sygeplejerske.
Monitorering kan afbrydes, hvis:
Patienten er smertefri, uden medicinsk infusion og ikke har arytmi (se afsnit 5 b). Sygeplejersken vurderer patientens behov for ledsagelse.

Monitorering skal fortsætte, hvis:
Patienten har smerter, får medicinsk infusion, har arytmi (se afsnit 5.b).
Patienten skal følges af sygeplejerske (se afsnit 7)

5.b Patienter, med risiko for arytmi skal ledsages, hvis de har haft ét eller flere af nedenstående symptomer:
OBS:  Der kan være lokale forhold der betyder, at der er en anden praksis. Ved tvivl, er det altid en lægelig vurdering, om patienten skal ledsages af læge eller sygeplejerske

  1. Ubehandlet 3. grads AV blok med synkope og/eller asystoli over 5 sek.
  2. Uafklaret nylig synkope, hvor hjerterytmeforstyrrelse er sandsynlig årsag.
  3. Ubehandlet SVT eller VT med synkoper.
  4. VT over 30 sek.
  5. VF under indlæggelse.
  6. Ikke revaskulariseret STEMI og NSTEMI. Der vil være lokale variationer af tidsramme.
  7. UAP med intermitterende svære EKG forandringer og/eller smerter.
  8. Temporær pacemaker med passiv elektrode eller under uden sufficient eskapaderytme.
  9. Diagnosticeret svær hovedstamme stenose iflg. lægeordination.
  10. Mistanke om dissekeret aortanaurisme.
  11. Aortaaneurisme med dissektion og blodtrykssænkende infusionsbehandling.
  12. Hæmodynamisk betydende lungeembolier.
  13. Patienter der stadig er TL (fast sengeleje) efter lyske-arteriepunktur.
  14. Patienter til ICD anlæggelse (sekundær profylakse).
  15. CABG-operation akut under indlæggelse, såfremt de har eller har haft arytmier under aktuelle indlæggelse eller er diagnosticeret som ustabile.
  16. Efter PTSMA behandling på Kard. Lab.
  17. Bevidstløse patienter eller patienter med nedsat psykisk funktionsevne i en sådan grad, at de ikke er orienteret i egne data.

Patienter, der alene kan ledsages af portør, medmindre andet er besluttet af læge eller sygeplejerske, kan være:

  • Ved transport til PM test.
  • Ved transport til ICD test.
  • Patienter til ICD anlæggelse (primær profylakse).
  • Velfungerende temporær pacekateter anlagt pga. blok fra ve. jugularis eller ve. subclavia.
  • Patient med temporært system med anlagt skrueelektrode.

6. Når patienten transporteres til undersøgelse medbringes og sikres følgende

  1. Ventilationsballon.
  2. Akut medicin.
  3. Defibrillator (fungerer som scop).
  4. Pads til defibrillator.
  5. Evt. O2 bombe.
  6. Patient skal have en velfungerende IV adgang. Inden man kører ud af afsnittet, tjek at den virker!
  7. Afbrydning af overvågningen således, at der ikke registres alarm grundet manglende signal.

7. Kriterier for personale der ledsager patienter udenfor afdelingen

Formelle krav:

Sygeplejersken skal have gennemgået hjertekursus modul 1 samt have gennemgået uddannelse i behandling af hjertestop - se Genoplivning-uddannelse i

ELLER:

Der skal foreligge lokale anvisninger for, hvilke formelle krav, der stilles til personalet for at kunne ledsage patienter (ansættelseslængde i afdelingen, formel uddannelse).

8. Præ- og interhospital transport af hjertepatienter


Se behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for at distribuere vejledningen.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i kardiologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning - og hvor relevant for lokal konkretisering heraf.
  • Medarbejdere i kardiologiske afdelinger er ansvarlige for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag