At understøtte ensartet systemisk behandling af patienter med psoriasis i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Vejledningen henvender sig til læger i de dermatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som ordinerer systemisk behandling for psoriasis hos patienter, som ikke responderer sufficient på behandling med topikale midler eller lysbehandling.
10-reglen: Der findes ikke et definitivt mål for sværhedsgraden af psoriasis og derfor anses sygdommen som moderat til svær, hvis psoriasis area and severity index (PASI) er over 10, det afficerede overfladeareal (body surface area, BSA er over 10 eller patientens vurdering af livskvaliteten, sædvanligvis dermatology life quality index (DLQI) er over 10, (10-reglen)).
Beskrivelse af den systemiske behandling af psoriasis ved en gennemgang af de systemiske perorale behandlinger (methotrexat, ciclosporin og acitretin) samt de generelle principper for ordination af biologiske lægemidler til psoriasis.
Behandling af fertile kvinder må kun iværksættes, hvis det sikres at: 1) kvinden ikke er gravid, 2) kvinden anvender sikker antikonception og vedbliver hermed indtil 3 år efter seponering af behandlingen, 3) kvinden er informeret om, at der tilrådes abort i tilfælde af graviditet under behandlingen.
Behandling af børn kun efter konferencebeslutning.
###TABEL_3###Der skal før opstart søges enkelt tilskud.
###TABEL_4###Til denne indikation anvendesTNF-alfa hæmmere(infliximab, eternacept, og adalimumab, certolizumab), anti-IL-12/23 (ustekinumab), anti-IL-23 (guselkumab. tildrakizumab, risankizumab., IL-17 hæmmere (secukinumab, ixekizumab og brodalumab) og apremilast.
Vedrørende hvilke patienter med psoriasis, hvor 2. generations immunomodulatorisk behandling findes indiceret, er der af Dansk Dermatologisk Selskab udarbejdet guidelines, som ligger på Dansk Dermatologisk Selskabs hjemmeside. På Medicinrådets hjemmeside foreligger behandlingsvejledning for 2. generations immunomodulatorisk behandling af dermatologiske lidelser.
Disse guidelines følges og anbefaler brug af 2. generations immunomodulatorisk behandling til psoriasis under følgende betingelser:
Manglende respons på methotrexat defineres som ikke tilfredsstillende effekt hos patienter, som er behandlet minimum 3 mdr. med højeste tolererede dosis (typisk 15-25 mg ugentligt peroralt). Ved utilstrækkelig effekt eller udtalte gastrointestinale bivirkninger, skal subkutan administration forsøges. Manglende vilje til at begrænse alkoholforbruget er en kontraindikation for MTX, men ikke en genvej til 2. generations immunomodulatorisk. Patienten bør derfor forsøge en anden oral behandling før 2. generations immunomodulatorisk behandling.
Manglende respons på smalspektret UVB-behandling defineres som ikke tilfredsstillende effekt hos patienter, som er behandlet 8-10 uger, 3 gange ugentligt. Patienter, som har hurtigt recidiv efter endt lysbehandling og har behov for mere end 2 behandlingsperioder per år, opfattes ligeledes som non-respondere.
Manglende respons på PUVA-behandling defineres som ikke tilfredsstillende effekt hos patienter, der er behandlet 8-10 uger 3 gange ugentligt. Patienter som har behov for mere end en behandlingsserie per år eller som har fået mere end 150-200 PUVA-behandlinger opfattes totalt ligeledes som non-respondere.
Manglende respons på acitretin defineres som ikke tilfredsstillende effekt hos patient som er behandlet minimum 3 mdr. med acitretin i en dosis på 25-50 mg dagligt.
Der er under Dansk Dermatologisk Selskab oprettet Dermbio, som er en national database for patienter i biologisk behandling. Databasen er i efteråret 2007 godkendt af Sundhedsstyrelsen som en kvalitetssikringsdatabase.
Alle patienter med psoriasis, som sættes i behandling med 2. generations immunomodulatorisk behandling, skal registreres i databasen. I denne database registreres endvidere bivirkninger.
Afdelingerne vil årligt modtage rapporter fra databasen over deres patienter, valg af lægemiddel inklusiv effekt mål og bivirkninger. Disse rapporter vurderes endvidere i det Sundhedsfaglige Råd og sendes til den Regionale Lægemiddelkomite.
Psoriasis er en forholdsvis stabil sygdom, men der kan komme fluktuationer specielt i forbindelse med infektioner, psykisk stress, visse typer af lægemidler og man må derfor forvente en vis flukturerende effekt. Psoriasis har den fordel, at man direkte klinisk kan monitorere sværhedsgraden af sygdommen.
Ud fra de nationale guidelines monitoreres sygdommen på enten Psoriasis Area and Severity Index (PASI), Body Surface Area (BSA) og/eller Dermatology Life Quality Index (DLQI). Patienterne vurderes før opstart, efter 12 ugers behandling og derefter 1 gang årligt. Der er i DDS guidelines samt behandlingsvejledning fra Medicinrådet opstillet regler for den forventede effekt på PASI og hvornår behandlingen skiftes. Ud over dette foretages skift i lægemiddel ved bivirkninger eller ved nye tilkomne kontraindikationer, der indicerer skift af behandling.