Symptomscoreskema (DAN-PSS), anvendelse af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

 

Formål

At opnå et objektivt mål for mængden af vandladningssymptomer og disses gener hos mænd med LUTS.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker der vurderer patienters vandladningsproblemer før og efter behandling.

Definitioner

DAN-PSS: Dansk Prostata Symptom Scoringsskema. Kortlægning af vandladningssymptomer og sværhedsgraden af disse.

LUTS: Lower Urinary Tract symptoms - nedre urinvejssymptomer.

TUMT: Transuteral microwave therapy.

Fremgangsmåde

Skemaet er vigtigt for identifikation af patienter med svære symptomer, visitation af patienter til evt. medicinsk behandling eller TUMT og i follow-up af patienter med henblik på vurdering af behandlingseffekt.

Bilag 1 Symptomscoreskema anvendes til kortlægning af de kardinale vandladningssymptomer hos mænd mistænkt for prostataobstruktion.

Skemaet indeholder 12 specifikke spørgsmål om enkeltsymptomer med tilhørende spørgsmål om, hvor meget patienten er besværet af det enkelte symptom.

Hvert spørgsmål er underinddelt i 4 klasser. Fravær af symptomet eller fravær af besvær af symptomet gives 0 point. Derefter gives for tiltagende sværhedsgrad 1, 2 og 3 point.

Antallet af point i symptomscore sammentælles på sidste side i spørgeskemaet, således at man får en score for symptomernes tilstedeværelse og sværhedsgrad, en score for hvor meget symptomerne besværer patienterne og endelig ved at multiplicere scorerne med hinanden, en såkaldt total symptomscore, som er produktet af symptomscore og den såkaldte botherscore.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for implementering af dokumentet.
  • Center-, afdelings- og klinikledelsen har ansvaret for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger.

Tilbage til top

Referencer

  • B.J.Hansen, H. Flyger, K. Brasso, J.Nordling, J.Thorup Andersen, S.Mortensen, H.-H. Meyhoff, S. Walter and T. Hald; Br J Urol, 1995, 76: 451.
  • Validation of the self-administered Danish Prostatic Symptom Score (DAN-PSS-1) system for use in benign prostatic hyperplasia

Tværregional vejledning

Tilbage til top

Bilag