Stroke, ergo- og fysioterapeutisk intervention

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte et ensartet grundlag for vurdering og genoptræning af patienter med stroke.

Målet er at tilbyde patienterne en helhedsorienteret, ensartet og målrettet ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention koordineret med tværfaglige samarbejdspartnere.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til ergo- og fysioterapeuter i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som behandler indlagte patienter med stroke.

Afgrænsning

Vejledningen omfatter ikke patienter med transitorisk cerebral iskæmi (TCI), subdural hæmatom (SDH), subarachnoidalblødning (SAH) opstået på traumatisk vis, retinainfarkt.

Definitioner

Stroke: Hurtigt udviklede tegn på fokal (eller global) cerebral dysfunktion af mere end 24 timers varighed og af formodet vaskulær oprindelse.

Dansk Stroke Register (DanStroke) (Tidl: Dansk Apopleksiregister (DAP)): Landsdækkende kvalitetsdatabase, som omfatter patienter med stroke.

ICF: International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.

Fremgangsmåde

1. Registrering til RKKP - DanStroke

Pr. 1.1.2023 har RKKP’s krav vedrørende terapeutdokumentation ændret sig, og al data trækkes nu direkte via LPR. Det betyder, at opfyldelse af DanStroke-indikatorer for ergo- og fysioterapi beror på dokumentation via SKS-kodning.

Opstart af ergo- og fysioterapi skal dokumenteres både med ZZ5049 og den fagspecifikke SKS tillægs kode hhv. ZNB02 Fysioterapi og ZNB03 Ergoterapi.

For at kunne skelne mellem tidlig start på fysioterapi og ergoterapi i genoptræningsindikatorerne skal den fagspecifikke SKS tillægs kode hhv. ZNB02 Fysioterapi og ZNB03 Ergoterapi også indberettes sammen med behandlingskoderne (BTNA, BLNC, BLNR osv.).

Det betyder konkret følgende for dokumentation af 1. vurdering og påbegyndelse af genoptræning:

1. vurdering fys/ergo er ZZ5049 plus ZNB02 Fysioterapi og ZNB03 Ergoterapi

Påbegyndt genoptræning ved fysioterapeut

En eller følgende procedurekoder indberettes til DanStroke (det vil sige, at det er kun nedenstående procedurekoder, der registreres til databasen) sammen med den fagspecifikke tillægskode ZNB02 Fysioterapi

  • BTNA: Funktionstræning
  • BLNC: Neuromuskulær bevægelsesterapi
  • BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion

Påbegyndt genoptræning ved ergoterapeut

En eller følgende procedurekoder indberettes til DanStroke (det vil sige, at det er kun nedenstående procedurekoder, der registreres til databasen) sammen med den fagspecifikke tillægskode ZNB03 Ergoterapi

  • BTP: Færdighedstræning ifm. daglig livsførelse
  • BLNC: Neuromuskulær bevægelsesterapi
  • BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion
  • BEF: Mund, svælg- og ansigtsstimulation
  • BRA: Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner

Kilde er: Datadefinitioner i DanStroke.

Tilbage til top

1.2. Henvisningsprocedure

Såfremt, der foreligger en rammeordination, som angiver, at alle akutte patienter med stroke indlagt på et strokeafsnit og som har et funktionstab, skal patienten vurderes af ergo- og fysioterapeut uden henvisning. Ellers skal der foreligge en henvisning.

Rammeordinationen omfatter følgende diagnoser jf. DAP

  • Hjerneblødning
  • Hjerneinfarkt
  • Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt
  • Subarachnoidalblødning (SAH), ikke traumatisk opstået.

Patienter med ovenstående diagnoser på øvrige afdelinger skal henvises til ergo- og fysioterapi.

Tilbage til top

2. Vurdering

2.1 Indledende vurdering

Formålet med den indledende vurdering er at vurdere patientens genoptræningsbehov og -potentiale med henblik på hurtig iværksættelse af relevant genoptræning.

Det tilstræbes, at den indledende terapeutiske vurdering foretages af ergoterapeut og fysioterapeut i fællesskab og foretages hurtigst muligt og senest indenfor 48 timer efter indlæggelse jf. standarden i DAP. Vurdering registreres tidstro i Sundhedsplatformen i henholdsvis ergoterapeuternes og fysioterapeuternes neurologispecifikke vurderingsskema.

Vurderingen struktureres ud fra ICF-klassifikationen og følger vurderingsvejledningerne i DanStroke. Se RKKP - ergoterapivurdering​​​​​ samt fysioterapivurdering.

Hovedområder i vurderingen:

  • Tidligere funktionsevne
  • Aktivitet og deltagelse
  • Kroppens funktioner og anatomi
  • Omgivelsesmæssige faktorer
  • Konklusion
  • Mål og plan for den videre genoptræning/rehabilitering.

Den indledende vurdering resulterer i mål og plan for den ergo- og fysioterapeutiske intervention med stillingtagen til den videre genoptræning og rehabilitering, som iværksættes hurtigst muligt efter den indledende vurdering. Så vidt muligt inddrages patient og eventuelt pårørende i målsætning og den videre plan.

Tilbage til top

2.2 Yderligere vurdering

Der foretages løbende revurderinger med henblik på afdækning af patientens nuværende funktionsevne og genoptræningsbehov for derigennem at kunne justere mål og plan i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende. Desuden danner revurderingerne baggrund for en tværfaglig koordinering af planer for udskrivelse.

Alle vurderinger og interventioner skal journalføres ift. Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring

Tilbage til top

3. Genoptræning

Patienter med stroke er kendetegnet ved at have varierende grad af neurologiske udfald afhængig af læsionens placering og omfang. Udfaldene kan være af motorisk, sensorisk, perceptuel, kognitiv og/eller sproglig karakter, som påvirker selvstændig aktivitetsudførelse i forskellige grader. Desuden kendetegner træthed patientgruppen samt at patienten og patientens pårørende kan opleves krisepræget.

Den ergo- og fysioterapeutiske genoptræning følger anbefalingerne i:

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade, SST 2020.

National kliniske retningslinje: Fysioterapi og ergoterapi til voksne, der har en nedsat funktionsevne på grund af en sygdom, som har medført en skade i hjernen, herunder apopleksi SST 2014.

Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering SST 2011.

Tilbage til top

3.1 Ergoterapi og Fysioterapi

Formålet med den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræning er at udnytte hjernens plastiske evne mest muligt, så patienten genvinder tabt funktionsevne eller optimerer funktionsevnen mest muligt.

Genoptræningen ses som en klinisk ræsonneringsproces, hvor løbende vurdering og tilpasning af interventionerne tager udgangspunkt i patientens ressourcer, præferencer og aktuelle funktionsevne.

Overordnet forholder ergo- og fysioterapeuterne sig til:

  • Lejringsbehov i liggende og/eller i siddende stilling
  • Dysfagi
  • Kognition
  • Mobiliseringsplan med fokus på patientsikkerhed og på at udnytte patientens ressourcer
  • Tilpasning og udlån af hjælpemidler
  • Forebygge sekundære komplikationer f.eks. kontrakturer, decubitus og pneumoni som følge af immobilisering og uhensigtsmæssig lejring liggende såvel som i siddende stillinger.

Øvrige ergoterapeutiske interventioner kan eksempelvis være:

  • Aktivitetstræning ud fra relevante og meningsfulde aktiviteter for patienten med fokus på
    • at træne motoriske, perceptuelle og kognitive funktionsnedsættelser, som er årsag til patientens aktivitets problemer
    • at træne udførelsen af en specifik aktivitet
  • Funktionstræning/øvelser med fokus på at træne motoriske, perceptuelle og kognitive funktionsnedsættelser, som er årsag til patientens aktivitets problemer
  • Kompensatoriske strategier
  • Træning og vurdering af ansigts-, mund- og svælgfunktionen samt formidling af modificeret mad og væske samt tilpasning af omgivelsesfaktorer under spisning – se Dysfagi og funktionsnedsættelser i ansigt, mund og svælg - ergoterapeutisk intervention - voksne
  • Instruktion i og afprøvning af selvtræningsprogrammer, som er individuelt tilpasset

Øvrige fysioterapeutiske interventioner kan eksempelvis være:

  • Instruktion og træning af forflytninger
  • Respirationsfysioterapi og mobiliseringsplan
  • Stimulering for at øge arousal
  • Opgavespecifik og repetitiv træning samt neuromuskulær træning med udgangspunkt i vurderingsfund, herunder:
    • Konditionstræning
    • Styrke- og udholdenhedstræning
    • Balancetræning (proaktiv, reaktiv og steady state) siddende, stående og gående
    • Syns- og svimmelhedstræning
    • Funktionstræning f.eks. træning af gangfunktion og trappegang
    • Udarbejdelse og instruktion i selvtræningsprogrammer, som er individuelt tilpasset.

Redskaber til evaluering af den ergo- og fysioterapeutiske intervention

Anvendelse af relevante måleredskaber bør inkluderes under genoptræning for at kunne evaluere patientens funktionsevne.  Eksempelvis kan nedenstående måleredskaber anvendes:

###TABEL_1###

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne hos voksne med erhvervet hjerneskade bør ligeledes indgå i valg af måleredskaber til evaluering af den ergo- og fysioterapeutiske intervention.

Tilbage til top

3.2 Behandlingshyppighed

Der foretages en individuel vurdering af hyppigheden af den enkelte patients behandlings- og genoptræningsbehov under indlæggelse. Som udgangspunkt tilstræbes det, at patienterne tilbydes genoptræning på alle hverdage.

Tilbage til top

3.3 Hjælpemidler

Ergo- og fysioterapeuten vurderer løbende behov for afprøvning og tilpasning af hjælpemidler f.eks. af kørestole, ortoser og skinner samt behov for lejringspuder, packs og småhjælpemidler, herunder særligt tilbehør såsom armbord, nakkestøtte til kørestole og specialbestik.

Ved behov for specialfremstillede ortoser henviser lægen til bandagist med henblik på dette. Det skal vurderes, hvorvidt der er tale om midlertidigt eller varigt behov.

Faldrisiko og støttebehov, herunder behov for hjælpemidler og/eller personstøtte vurderes hos patienterne med henblik på sikker mobilisering. Ergo- og fysioterapeuterne har ansvaret for at dokumentere faldrisiko og mobiliseringsplan i patientjournalen samt informere patient, pårørende og de tværfaglige samarbejdspartnere herom.

Tilbage til top

4. Patientinddragelse

Patienterne skal inddrages og give samtykke til:

  • Mål og plan for deres eget genoptræningsforløb
  • Udskrivelsesplan
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan (GGOP), hvor dette er relevant.

Ergo- og fysioterapeuterne bør vejlede og rådgive patienterne i relation til livsstil og fysisk aktivitet, hvor det vurderes relevant samt i et tværfagligt samarbejde at understøtte patienternes mestring af deres nuværende situation, herunder bibringe patienten viden, indsigt og forståelse for sin helbredstilstand.

Genoptræningen bør styrke patienten motivation og give patienten mulighed for opnå ejerskab i forhold til at tage ansvar for egen genoptræning.

Tilbage til top

5. Tværfagligt samarbejde

Ergo- og fysioterapeuterne deltager aktivt i det tværfaglige samarbejde og har et medansvar for at sikre lejringsregimer, forflytningsregimer, dysfagiregimer, faldforebyggelse samt at mindske sekundære problemstillinger.

Relevante tværfaglige- og evt. tværsektorielle samarbejdspartnere inddrages ved behov, i vurderingen af, hvorvidt den videre genoptræning og rehabilitering skal varetages i primær- eller sekundærsektoren.

Tilbage til top

6. Udskrivelse – genoptræning/rehabilitering og hjælpemidler

Afsluttende vurdering/slutstatus

I forbindelse med udskrivelse udarbejdes afsluttende vurdering og status over genoptræningsforløbet, herunder opnået funktionsevne.

Der tages tværfagligt stilling til den videre plan efter endt indlæggelse, herunder stillingtagen til genoptræning og specialiseringsniveau jf. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade. Ved identificering af yderligere behov for sundheds- og forebyggelsestilbud er det relevant med henvisning til regionale og/eller kommunale tilbud.

Genoptræningsplan

Hvis patienten har fortsat behov for kommunal genoptræning efter udskrivelse, udarbejdes efter samtykke fra patienten en genoptræningsplan.

Hjælpemidler

Der tages ligeledes stilling til patientens boligsituation og hjælpemiddelbehov. Ved behov inddrages relevante samarbejdspartnere i primærsektoren.

Har patienten behov for hjælpemidler efter udskrivelse sker det jf. samarbejdsaftaler i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger
  • Center-, afdelings- og klinik ledelser for ergo- og fysioterapi har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og, hvor relevant, konkretisering heraf
  • De enkelte ergoterapeuter og fysioterapeuter har ansvaret for at kende og anvende vejledningen

Tilbage til top

Referencer

Bilag