Stråleinducerede hudreaktioner kan ikke forebygges og hudskaden vil typisk toppe 1 – 3 uger efter endt stråleterapi. 

Behandlingen rettes mod at holde huden mest mulig intakt, lindre patientens ubehag og opnå hurtig sårheling.

Grad og Kendetegn

Hudpleje

Behandlende tiltag

0

Ingen hudreaktion.

Huden plejes som vanligt, dog med pH neutral sæbe (pH 5,5). Huden duppes tør.

Huden holdes smidig med tyndt lag uparfumeret fugtighedscreme (min. 30 % fedtindhold), gerne x 2 dagligt.

Ved behov kan der anvendes skånsom solcreme uden parfume.

 

1

Svag rødme eller tør afskalning.

Huden holdes ren og tør. 

Huden plejes som vanligt, dog med pH neutral sæbe (pH 5,5).

Huden duppes tør.

Undgå så vidt muligt at smøre det ikke intakte område med cremer/salver, da huden bliver mere fugtig og lettere nedbrydes.

Ved kløe og udslæt kan en glukokortikoidholdig creme gruppe 2 anvendes x 1 dagligt – min. 30 minutter inden brug af fugtighedscreme (18 % -25 % fedtindhold).

I genitalia området anvendes steroid creme gruppe 2.

Områder med smertende friktion kan evt. dækkes med Mepitel Film eller Mepilex Lite skumbandage.

Cremen skal som udgangspunkt være trængt helt ind inden bandagering.

I hud mod hud områder ex. Lyske, mellem baller, armhuler mv. kan Sorbact Compress anvendes forebyggende mod svampeinfektion

Skiftes 1-2 gange dagligt.

2

Moderat til stærk rødme eller pletvis våd reaktion, typisk i hudfolder.

Evt. kløe, knopper eller smerter.

Moderat ødem.

Huden holdes ren og tør       

Hudpleje som ovenfor. Undlad creme i de afficerede områder med våd reaktion.

Ved våd reaktion kan en glukokortikoidholdig creme gruppe 2 anvendes x 1 dagligt

I genitalia området anvendes steroid salve der er let at smøre ud.

Ved svampeinfektion kan Sorbact Compress anvendes i hud mod hud områder. Skiftes 1-2 gange dagligt.

Ved smerter: Reducer så vidt muligt friktion i det berørte område. Anvend Mepilex Lite eller Mepilex skumbandage ved våd reaktion.

Evt. Analgetika pr. os

 

3

Våd reaktion, som ikke er begrænset til hudfolder og ar. Blødning forårsaget af mindre skade eller afskrabning.

Huden holdes ren og tør.

Hudpleje som ovenfor. Undgå sæbe.

Undlad cremer i de afficerede områder ved våd reaktion.

Ved våd reaktion skiftes til en glukokortikoidholdig salve, som er let at applicere.

Ved svampeinfektion kan Sorbact Compress anvendes i hud mod hud områder. Skiftes evt. flere gange dagligt.

Ved smerter: Reducer så vidt muligt friktion i det berørte område. Anvend Mepilex Lite eller Mepilex skumbandage ved våd reaktion.

Evt. Analgetika pr. os

I bækkenområdet: De mindre berørte områder kan smøres med tyndt lag Barrierecreme dagligt.

Til håndtering af sårsekretion kan anvendes diverse bandager uden klæb eller med silikoneklæb. Anvend evt. sårkontaktlag med sugende bandage udenpå. Evt. hygiejnebind eller ble.

Mere ødelagte hudområder i genitalia området kan smøres med ”Cavilon Advanced”, 2 gange om ugen. 

OBS at Cavilon Advanced kun påføres i èt lag.
SKAL tørre i min. 1-2 minutter inden hudfolder flader på plads igen.

Er ikke anbefalet sammen med cremer og anbefales ikke umiddelbart anvendt under stråleterapien.

4

Hudnekroser eller ulceration af alle hudlag. Kan bløde spontant fra involverede områder. 

Huden holdes ren.

Undgå sæbe.

Undlad creme/salve i områder med sår og nekrose.

 

Revner i huden under hudfolder med fugt og mulig svampeinfektion kan behandles med Sorbact Gel. Fjern dog det meste af gelen først.

Skiftes 2-3 gange dagligt.

Ved smerter: Reducer så vidt muligt friktion i det berørte område.

Evt. Analgetika pr. os

Større sår bandageres med  bandage uden klæb eller med silikoneklæb.

Pas generelt på med klæbende materiale på den stråleskadede hud – brug aldrig vanlig akryllatklæb.

Ved lugtgener eller mistanke om infektion, anvendes evt. antibakteriel bandage.

Infektion – > Stærk rødme, varme, ødem, væske/pus, ildelugtende og evt. temperatur forhøjelse.

Læge kontaktes.

Pleje efter ordination og gældende sårbehandlings principper.

Ved infektion må der ikke anvendes steroidholdige cremer/salver.

Anvend evt. antibakterielle bandager.

Se "Sårhåndbog" under dokumentsamlinger på VIP.

 

 

Generelle råd:

  • Hold huden ren og tør og undgå unødig fugt i det bestrålede område og omgivelserne
  • Beskyt huden mod yderligere traumer – sol, mekanisk slid, parfume etc.
  • Undgå karbad, klorvand og havvand indtil sårheling
  • Undgå brug af plaster eller lignende klæbende materiale i det bestrålede område
  • Anvend kun elektrisk barbermaskine i det bestrålede område
  • Undgå sol i det bestrålede område, i op til et år efter strålebehandlingen er afsluttet. Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer for "Solbeskyttelse"