Forudsætninger	Følgende retningsgivende principper skal desuden være kendt og anvendt: Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler
Indikation	Ved indikation for blæretømning med kateter, skal SIK og faste toilettider vælges fremfor korttids- og langtidsbehandling med blærekateter (KAD) Indikation: Akut urinretention Profylaktisk ved risiko for blæredistention og urinretention peri- og postoperativt Ved bevidsthedssvækkelse og sedation Installation af lægemidler i blæren Neurogen blæredysfunktion Residualurin kompliceret med recidiverende urinvejsinfektion eller inkontinens på grund af overfyldt blære.
Håndhygiejne	Håndhygiejne udføres før og efter Kateteranlæggelse Før og efter brug af engangshandsker.
Valg af handsker	Sterile medicinske engangshandsker anvendes ved: Kateteranlæggelse med steril teknik. Rene medicinske engangshandsker anvendes ved: Afvaskning af genitalområdet Ved kateteranlæggelse med non-touch teknik.
Valg af kateter	Hydrofilt sterilt engangskateter med vand skal anvendes: Ch 10-14 til kvinder Ch 12-16 til mænd Nyt sterilt kateter anvendes ved hver kateterisation.
Kateteranlæggelse	I tilfælde af synlig forurening afvaskes genitalier med vand og eventuelt mild sæbe eller vaskecreme før kateterisation. Kateteret anlægges ved at anvende aseptisk teknik/non-touch teknik og sterile utensilier. Meatus/orificium externum området afvaskes sterilt med sterile vattamponer og sterilt saltvand/vand. Hos kvinder indføres kateter langsomt 3-5 cm ind i urethra indtil urinen begynder at løbe. Når blæren er tom, trækkes kateteret langsom ud og kasseres Hos mænd trækkes forhuden tilbage og penis holdes opad med et let træk for at udrette den peniscrotale vinkel. Kateteret indføres langsomt 15-20 cm ind i urethra. Når kateteret møde modstand ved sphincter urethra internum holdes penis vandret og indføres langsomt det sidste stykke indtil urinen begynder at løbe. Når blæren er tom, trækkes kateteret langsom ud og kasseres Hos patienter med abdominal adipositas skal kateteret som regel føres længere ind end de ovenfor angivende mål.
Intimhygiejne	Daglig nedre toilette med vand og mild sæbe eller vaskecreme, og ved synlig forurening med blod, pus, skorper eller lignende.
Urinopsamling	Urinen skal opsamles i en ren urinkolbe eller en ren urinopsamlingspose, der kobles på kateteret.
Blæretømnings-frekvens	Ved fastlæggelse af tømningsfrekvens skal der jævnfør indikationen tages hensyn til, om patienten har delvis eller total urinretention, diuresens samlede størrelse og problemets omfang Der skal føres væske- og vandladningsskema og blærescanning for at fastlægge blærens tømningsfrekvens Grænsen for den samlede vandladning vil ofte være omkring 400 ml Blæren skal tømmes ca. hver 3-4 time og hyppigere, hvis blærefyldningen overstiger 400 ml.
Urinprøvetagning	Udvikler patienten feber af ukendt årsag, eller er der mistanke om urinvejsinfektion, skal der tages stilling til, om der skal tages urinprøve fra til dyrkning og resistensbestemmelse. Urin til dyrkning og resistensbestemmelse skal udtages aseptisk ved spontan vandladning eller ved engangskateterisation. Ved urinvejsinfektion skal det vurderes om blæretømningsfrekvensen skal øges.
Dokumentation	Følgende dokumenteres i patientens journal: Indikation for behandling med SIK Urinmængde ved blærescanning før og efter kateterisation Væskeindtag og udtømt urinmængde Kateterisationsfrekvens Observationer f.eks. urinens udseende.
Yderligere krav og anbefalinger på området	Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 1.2 udgave 2019, Statens Serum Institut.