At beskrive og sikre anvendelsen af principper for forebyggelse af infektioner i relation til håndtering og anlæggelse af sterilt engangskateter i urinblæren.
Sundhedspersonale, der er ansat på Region Hovedstadens og Region Sjællands hospitaler/sygehuse, som anlægger eller håndterer opgaver med steril engangskateterisation af urinblære.
Aseptisk teknik (steril teknik): Procedure hvor materialer, udstyr og personaleadfærd er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau.
Hydrofilt kateter: Kateter med en hydrofil overflade der bliver glat, når den mættes med vand. Gel skal ikke anvendes. Hydrofile katetre leveres med og uden vand/saltvand, med og uden urinpose samt til børn, kvinder og mænd. Katetre til mænd leveres med forskellige spidser f.eks. Nelaton, som er et engangskateter med lige kateterspids og et ###NAVN###, der er et engangskateter med bøjet spids.
KAD: Forkortelse for kateter à demeure.
Non-touch teknik (”ikke-røre”): En arbejdsopgave, hvor der anvendes sterilt udstyr, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterilt udstyr.
Steril intermitterende kateterisation (SIK) er systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af aseptisk teknik.
Sundhedsfagligt personale skal have modtaget undervisning og oplæring i de retningsgivende principper for anlæggelse og håndtering af SIK:
Tværregionale vejledninger