Læger og sygeplejersker på børne- og ungeafdelinger og akut modtagelser, der modtager børn og unge i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Konvulsiv status epilepticus er en livstruende tilstand, hvor risikoen for hjerneskade afhænger af tilstandens varighed, hvorfor tilstanden skal behandles aggressivt. Den ses hos:
Behandling startes ved kramper, der varer mere end 5 minutter uanset årsagen; også ved feberkramper, da det ikke vides hvornår et simpelt anfald kan ende med SE.
Diagnosen non-konvulsiv status epilepticus kræver EEG-undersøgelser og behandlingen er anderledes end for den konvulsive (se nedenfor).
Første prioritet: Valproat. Kun ved væsentlig mistanke om metabolisk sygdom eller hvis patienten allerede er i valproatbehandling vælges:
Anden prioritet: Levetiracetam. Hvis Valproat er kontraindiceret og pt. har nyresvigt vælges:
Tredje prioritet: Phosphenytoin
Børn under 3 år: Overvej altid Pyridoxin ved behandlingsrefraktær status, se dosis længere nede i teksten.
Diazepam/Midazolam buccalt (Buccolam)/Midazolam i.v. (Dormicum):
Såfremt barnet er i fast behandling med benzodiazepiner, f.eks. Rivotril eller Frisium, kan suppleres med Kloralhydrat rektalt, 500 mg under 5 år, 1 gram 5–10 år, 2 gram til 10 år og derover.
Midazolam (Dormicum) kontinuerlig infusion:
Midazolam gives som bolus 0,2 mg/kg i.v. efterfulgt af infusion 0,1 mg/kg/time til max 2 mg/kg/time. Bolus kan gentages hver 5.-10. minut, med optrapning af infusion til effekt eller max 2 mg/kg/time.
Der er risiko for respirationsdepression og hypotension. Omkring 15 % af børnene kræver ventilation i respirator ved maksimal dosis. Kontinuerlig midazolam-infusion og gentagen bolus skal foregå på afdeling med mulighed for intensiv-behandling i samarbejde med anæstesipersonale.
Aftrapning kan foregå med 0,05 mg/kg/time hver 3. time typisk efter 1 døgns anfaldsfrihed.
Ved benzodiazepin-resistent status (fortsatte kramper efter 2 gange indgift af diazepam eller midazolam (enten i.v. (foretrukkent ved i.v.- adgang), buccalt eller rectalt), skal der behandles med ét præparat før midazolam bolus og infusion på ITA.
Der behandles med enten valproat, levetiracetam eller phosphenytoin.
Valproat (Orfiril):
Valproat fås som i.v. medikament (Orfiril injektionsopløsning med 3 ml ampuller, der indeholder 300 mg natriumvalproat). Dosis er 30 mg Valproat/kg. Injiceres over 2–5 min. Virkningen ses efter 1–5 min. Må ikke bruges hos børn med kendt leversygdom eller mistanke om neurometabolisk- eller mitokondriesygdom. Der er kun behov for at måle serum valproat og vanlige følgeprøver, hvis der vælges at give vedligeholdelsbehandling.
Levetiracetam (Keppra):
Levetiracetam (Keppra) fås som i.v. administration 100 mg/ml og kan gives ved kontraindikationer til Valproat. Dosis er 50 mg/kg givet over 5 min, max. enkeldosis 1.500 mg.
Levetiracetam/Keppra/Kevesy findes i præfabrikerede blandinger i dosis 5, 10 og 15 mg/ml. Hvis der anvendes hætteglas Keppra er der 500 mg i et hætteglas (5 ml á 100 mg/ml), som skal fortyndes med 100 ml isotonisk glucose eller NaCl, jvf. produktresume.
Stoffet har ingen kendte interaktioner. Hvis der vælges vedligeholdelsesbehandling, gives 20 mg/kg x 2 dagligt enten i.v. eller p.o.
Phosphenytoin (Pro-Epanutin):
Må kun gives til børn og unge over 5 år.
For doseringsvejledning for Pro-Epanutin - se bilag 1
Der er risiko for kardiel arytmi og hypotension (Ekg og blodtryk bør monitoreres ved intensiv observation under indgift og frem til 20 min. efter). Til forskel fra Phenytoin giver Phosphenytoin ikke vævsnekrose og kan gives hurtigere. Virkningen indsætter imidlertid ikke hurtigere, idet Phosphenytoin først skal omsættes til Phenytoin i kroppen. Man regner med, at Phenytoin bør virke 15 min. efter indgift. Phosphenytoin kan også gives i.m., men virker da først efter 30 min. Dosis er den samme.
Pro-Epanutin udskrives i PÆ (Phenytoin Ækvivalenter), således at 1,5 mg Fosphenytoin = 1 mg PÆ. Pro-Epanutin (50 mg PÆ/ml) fortyndes med lige dele NaCl (0,9 %) eller glukose (5 %). Opløsningen, der nu er på 25 mg PÆ/ml bruges til injektion. Dosis gives som bolus over 5-7 min. Se-Phenytoin måles 1–2 timer efter indgift akut (foretages akut efter tlf. aftale med Klinisk Biokemisk Afdeling). Hvis værdien ligger i niveau (40–80 mikromol/liter) gives intet ekstra. Ved lavere værdier gives 5 mg PÆ/kg ekstra i.v. Hvis Phosphenytoin fortsættes, gives næste dosis 8–10 timer senere og derefter hver 12. time (spædbørn dog efter 8 timer). Vedligeholdelsesdosis er 6–8 mg PÆ/kg/døgn for børn under 2 år og 5–6 mg PÆ/kg/døgn for større børn. Dosis i øvrigt afhænger af se-phenytoin, som bør måles dagligt, så længe der gives i.v. medicin. Dosis er den samme, når man overgår til Phenytoin pr.os. Phynytoin skal altid gives som refraktære doser, fraset i begyndelsen af anfald.
Fenemal:
Dosis er 20 mg/kg i.v. Injiceres over 10 min. Effekt kan ikke forventes før ca. 20 min. efter infusion er givet. Ved fortsat behandling gives næste dosis 8 timer senere og derefter hver 12. time. 2–4 mg/kg. Daglige se-Fenemal målinger er nødvendige i starten, ligesom Phenytoin.
Såfremt det tager lang tid at anlægge drop, forsøges i ventetiden at give Kloralhydrat rektalt, 500 mg under 5 år, 1 gram 5–10 år, 2 gram over 10 år. Dormicum og Pro-Epanutin kan gives i.m. (samme dosis som i.v.). Kloral er et gammelt, men effektivt præparat, der ofte virker synergistisk med Diazepam. Optages i løbet af få min. efter rektal applikation. Ved forsat problemer med dropanlæggelse overvej intraossøs adgang.
Børn under 2 år uden ætiologi overvej pyridoxin. Dosis er 100 mg iv og hvis der ikke er effekt gentages dette op til en dosis på 500 mg. Der fortsættes med 30 mg/kg/dag i 3 doser 3-5 dage.
Herefter evt. PLP oralt (pyridoxal 5'-phosphat) 30-60 mg/kg/dag i 4-6 daglige doser i 3 dage.
Ved langvarig refraktært status evt. kontinuerlig EEG, barbiturat coma, ketogen diæt og epilepsikirurgi.
Baseres på EEG og klinik (ændret adfærd, somnolens, tabte færdigheder, utidighed m.v.).
Daglige EEG-optagelser/cEEG.
Benzodiazepiner, Valproat, Fenemal, Prednisolon, Lamotrigin, Topiramat. Levetiracetam.
Tværregionale vejledninger