At kvalificere grundlaget for smertebehandling ved at:
Vejledningen omfatter ikke: Behandlingsregimer for forskellige smertetilstande.
Vejledningen henvender sig til læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre på hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Vejledningen omfatter såvel indlagte som ambulante patienter.
Afgrænsning: Børn og unge under 18 år.
Smerte: En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Detaljeret vurdering af smerter øger diagnostisk værdi af undersøgelsen.
###TABEL_1###Vurdering af aktuel smertestatus er ikke altid tilstrækkeligt. Man kan med fordel supplere undersøgelsen med smerteanamnese og med andre redskaber som funktionsevnevurdering, angst- og depressionsskala osv.
Smerteanamnesen vanligvis optages ved:
Hvis patienten selv bekræfter eller vurderes at have smerter, skal der foretages en systematisk smertevurdering, som tilpasses patientens aktuelle tilstand og den udløsende årsag til patientens smerter.
Uspecifikke objektive symptomer ved akutte smerter:
Patientens eget udsagn er den mest pålidelige indikator for smerteintensiteten.
Smerteintensitet kan måles ved brug af smerteskalaer, se Bilag 8 Oversigt over redskaber til måling af smerteintensitet.
Man kan vurdere aktuel, gennemsnitlig, den værste, den bedste smerteintensitet.
Der findes en del redskaber som forskellige udgaver af Likert-type skalaer:
Den simpleste er at spørge om patient har stærke smerter:
Likert skala (her spørges der til om patienten har):
Ved NRS spørges patienten således: ”hvor ligger din smerte på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er absolut den værste smerte som et menneske kan overleve?”
Ved VAS spørges patienten således: ”Se lige her - starten af denne linje er ingen smerte, og enden - absolut den værste smerte som et menneske kan overleve. Kan du vise mig på denne linje hvor stærk din smerte er ?”
Fortolkning af ende-pointen på skalaen skal være så ensartet som muligt.
En af de mest pålidelige redskaber til evaluering af kroniske smerter er vurdering af hverdagsfunktion ADL (almindelige daglige aktiviteter).
I akut situation hvor patient har uudholdelige smerter, kan behandleren udelade skalaen og starte med analgetisk behandling.
Smertelinealen er flergangsudstyr og skal derfor desinficeres efter hver patientkontakt.
Kan smertelinealen ikke anvendes:
Se Bilag 7 Valg af måleredskab til vurdering af smerteintensitet.
Bemærk: Samme skala skal så vidt muligt anvendes gennem hele patientforløbet, da resultater fra én skala ikke med sikkerhed kan overføres til en anden skala.
Hos alle patienter, som har akutte smerter, gælder følgende:
Revurdering af kronisk smertebehandling sker dog individuelt efter aftale med patienten
Effekt af smertebehandling vurderes ud fra såvel de relative ændringer i smerteintensiteten, som de absolutte værdier
Der kan fastsættes behandlingsmål med det sigte, enten at gøre patienten smertefri eller reducere smerten til et for patienten acceptabelt niveau, f.eks. til forbedret livskvalitet eller øget mobiliseringsevne.
Tidsinterval for revurdering:
Ved akutte stærke smerter, som ikke kan lindres sufficient, kontaktes smerteenhed eller anæstesiologisk afdeling.
For at patienten kan opnå bedst mulig effekt af smertebehandlingen, er det vigtigt, at denne medinddrages i behandlingen af smerterne, samt at patientens personlige, kulturelle, religiøse overbevisninger og ønsker i øvrigt indgår i smerteplanen.
Information til patienten indeholder:
Smertescreening, smerteanamnese, smertevurdering og revurdering samt inddragelse og information af patienten dokumenteres i patientjournalen.
Center-, afdelings-, afsnit- og klinikledelser har ansvaret for, at vejledningen implementeres samt for:
Tværregionale vejledninger: