Smertevurdering - børn og unge

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At kvalificere grundlaget for smertebehandling af børn og unge ved at:

  • identificere alle børn og unge med smerter,
  • sikre ensartet vurdering og revurdering af smerter,
  • sikre systematisk dokumentation af smerter.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til alt klinisk personale i Børne- og Ungeafdelinger.

Vejledningen omfatter såvel indlagte som ambulante patienter.

Afgrænsning

Vejledningen omfatter ikke behandlingsregimer for forskellige smertetilstande.

Tilbage til top

Definitioner

Smerte: "En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse. Manglende evne til at kommunikere mundtligt udelukker ikke muligheden for, at en person oplever smerte og har behov for passende smertestillende behandling. Smerte er altid subjektiv". (IASP - The International Association for the Study of Pain).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Screening for smerter ved den indledende vurdering

  • Alle patienter udspørges ved den indledende vurdering, om de har smerter.
  • Patienter, der ikke sprogligt kan udtrykke oplevelse af smerte, vurderes ved en anamnese fra forældre/pårørende og ved adfærdsobservation.

Hvis patienten selv bekræfter eller vurderes at have smerter, skal der foretages en systematisk smertevurdering, som tilpasses patientens aktuelle tilstand og den udløsende årsag til patientens smerter.

Smertesymptomer hos børn

Børn 0-3 år
Børn 0-3 år kan have uspecifikke symptomer som ansigtsudtryk med bekymret udseende, skrigen, uro, eller at barnet ligger anspændt, stille, er irritabel med gråd, klynken, dårlig trivsel, knyttede hænder og optrukne ben, har høj muskeltonus, opkastninger samt autonome symptomer med højt BT, høj respirationsfrekvens og hurtig hjerteaktion, fald i iltsaturation samt fugtig/klam hud.

Børn over 3-4 år
Børn over 3-4 år kan mere sikkert lokalisere smerten, men kan fortsat have uspecifikke symptomer som træthed, uro, stikken, trykken, kulde-varme fornemmelse. Ofte mavesmerter og/eller hovedpine i forbindelse med almindelige infektionssygdomme.

Børn over 5 år
Børn over 5 år kan mere præcist angive smertelokalisation samt intensitet, men kan fortsat have uspecifikke ledsagesymptomer.

Biologiske smerteindikatorer ved akutte smerter

  • Øget puls og BT
  • Reduceret transkutan pO2
  • Påskyndet/overfladisk respiration
  • Bleghed
  • Fugtig klam hud
  • Kvalme/opkastning.

2. Systematisk smertevurdering

Smertevurderingen skal afdække smerternes:

  • Lokalisation (Hvor gør det ondt?)
  • Intensitet (Hvor ondt gør det?)
  • Debut (Hvornår og hvordan startede smerten, har den været der før?)
  • Effekt af evt. smertebehandling (Hvordan har det virket?)
  • Bivirkninger til evt. analgetika (Har der været bivirkninger?).

Smertevurderingen kan yderligere indeholde en beskrivelse af:

  • Smertens karakter (Hvordan gør det ondt? – f.eks. jagende, stikkende, udstrålende, murrende)
  • Ændret følesans i det smertefulde område (algesi – hypo og hyperalgesi – allodyni?)
  • Smertens varighed og evt. mønster (konstant/periodisk, hyppighed - evt. døgnvariation)
  • Faktorer, der udløser, forstærker eller lindrer smerter (i hvile, ved bevægelse eller lejring)
  • Smertens betydning for patienten (f.eks. angst, depression, funktionstab)
  • Smerterelaterede symptomer (kvalme, opkast, dehydrering, urinretention, søvnproblemer).

Patientgrupper med behov for mere omfattende smertevurdering

Ved følgende patientgrupper er anvendelse af skalaer til vurdering af smerte sjældent tilstrækkeligt, hvorfor der med fordel kan suppleres med en uddybende anamnese og/eller mere omfattende måleredskaber:

  • Komplekse smertetilstande af canceroprindelse.
  • Kroniske non-maligne smertetilstande, der involverer fysiske, psykiske og sociale faktorer.
  • Patienter i behandling med opioid i mere end 3 måneder.
  • Patienter med et kendt analgetika- eller andet medicinmisbrug.
  • Patienter, som ikke opnår smertelindring i hvile ved den givne smertebehandling.
  • Nyfødte op til 2 måneder, se COMFORTneo vejledning.

3. Redskaber til vurdering af smerteintensitet

Patientens smerteintensitet kan måles ved brug af smerteskalaer, se Bilag 1 Redskaber til vurdering af smerter hos børn og unge. Heri vises aldersrelevante vurderingsredskaber.

Der er ikke krav om brug af redskab til vurdering af smerteintensitet hos:

  • Patienter i ambulante forløb, hvor smerter ikke udgør et problem.
  • Patienter med enkeltstående anfald af smerter som f.eks. hovedpine og muskelsmerter, der ikke er relateret til patientens sygdom og aktuelle behandling, og som behandles med håndkøbsmedicin.

Hvis en patient har uudholdelige smerter og ikke kan koncentrere sig om at anvende en skala, gives den analgetiske behandling umiddelbart.

Patientens eget udsagn er den mest pålidelige indikator for smerteintensiteten.

Bemærk: Samme skala skal så vidt muligt anvendes gennem hele patientforløbet, da resultater fra én skala ikke med sikkerhed kan overføres til en anden skala.

Førstevalg af redskab

Børnesmertelinealen med Wong-Baker ansigter og VAS-skala på den ene side og en numerisk skala fra 0-10 på den anden side er førstevalg til måling af smerteintensitet.

Børn fra 3-5 års alderen er kognitivt udviklede til at anvende børnesmertelinialen.

Kan børnesmertelinealen ikke anvendes, skal et andet redskab vælges for at sikre en standardiseret vurdering af patientens smerteintensitet. Det kan være relevant ved flg. patientkategorier:

  • Børn, der ikke kan gøre sig sprogligt forståeligt.
  • Patienter, som kun kan udtrykke smerteintensiteten sprogligt.
  • Patienter, som pga. deres aktuelle tilstand ikke kan medvirke til smertescoring (f.eks. mentalt retarderede, bevidsthedsslørede/bevidstløse/sederede eller psykotiske patienter mv.).

Nyfødte

COMFORTneo-skalaen er målrettet nyfødte børn 0-28 dage indlagt på neonatalafsnit. COMFORTneo-skalaen kræver særlig uddannelse af sygeplejersken.

NIPS skalaen anvendes til nyfødte 0-2 måneder.

4. Revurdering af smerter og behandlingseffekt

Hos alle patienter, der har smerter, gælder følgende:

  • Er det relevant, bør smertevurdering ske både i hvile og ved bevægelse (f.eks. hos postoperative patienter, der skal mobiliseres, herunder ved hoste). Smertelindring ved bevægelse er vigtig for at sikre en patients mulighed for mobilisering.
  • Revurdering af såvel smerteintensitet som effekt af smertebehandlingen gentages regelmæssigt ved brug af samme redskab, som patientens smerter er vurderet efter.
  • Revurdering af patientens smerter efter indgift af medikamina.
  • Som hovedregel vurderes patienten:
    • 15 minutter efter i.v. indgift
    • 30 minutter efter suppositorie-indgift
    • 45 minutter efter p.o. indgift
  • Revurdering af kronisk smertebehandling sker dog individuelt efter aftale med patienten.
  • Effekt af smertebehandling vurderes ud fra såvel de relative ændringer i smerteintensiteten, som de absolutte værdier.

Behandlingsmål for smertebehandlingen:

Der kan fastsættes behandlingsmål med det sigte enten at gøre patienten smertefri eller reducere smerten til et for patienten acceptabelt niveau, f.eks. til forbedret livskvalitet eller øget mobiliseringsevne.

  • Acceptabel score i hvile tilstræbes at være 3/10 (svarende til "ingen – lette smerter"), men kan være højere.
  • Maksimal acceptabel score ved mobilisering/aktivitet vil oftest være 5/10 (svarende til "lette – moderate" smerter).

Tidsinterval for revurdering:

  • Ved akutte smerter bør titrering (justering) af sufficient smertebehandling (score på 3 eller derunder i hvile) ske inden for en time. Det er ikke kontraindiceret at give analgetika - mængden af givne analgetika skal blot inddrages i patientens samlede diagnostiske billede.
  • Når patienten har nået et acceptabelt smerteniveau, bør smertevurdering hos patienter med akutte smerter gennemføres mindst én gang i hver vagt indtil smertefrihed i et døgn.
  • Ved ændringer i patientens tilstand revurderes smerteintensitet/smertebehandlingens effekt.

Ved akutte stærke smerter, som ikke kan lindres sufficient, kontaktes smerteenhed eller anæstesiologisk afdeling.

5. Inddragelse af og information til patient og forældre

For at patienten kan opnå bedst mulig effekt af smertebehandlingen, er det vigtigt, at patient og/eller forældre/anden omsorgsperson medinddrages i behandlingen af smerterne. Patientens personlige, kulturelle, religiøse overbevisninger og ønsker bør ligeledes indgå i smerteplanen.

Informationen til patienten og forældre indeholder:

  • Planen for smertebehandling og revurdering af smerterne
  • Virkningen af den valgte smertebehandling
  • Hvis muligt, vejledning i brug af det valgte måleredskab
  • Hvis muligt hvordan patienten og forældre kan bidrage til at mindske smerterne.

6. Dokumentation

Smertescreening, smerteanamnese, smertevurdering og revurdering samt inddragelse og information af patienten dokumenteres i patientjournalen.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlige for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vedjledning og hvor relevant for at konkretisere denne lokalt.

Tilbage til top

Referencer

Tværregionale dokumenter

Tilbage til top

Bilag

Bilag 1 Redskaber til vurdering af smerter hos børn og unge

Tilbage til top