Sundhedspersonale involveret i behandling af sepsis hos børn i børnemodtagelser og børneafdelinger.
Sepsis defineres som kombinationen af infektion (eller mistanke om en sådan) og tilstedeværelsen af systemisk inflammatorisk respons (SIRS). Diagnosen stilles klinisk, og kræver tilstedeværelse af mindst to af nedenstående kriterier, hvoraf én skal være temperatur- eller leukocytafvigelse:
Normalværdier for hjerteaktion, respirationsfrekvens og blodtryk, følg Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme eller se bilag 1.
Sepsis definitionen er lavet med henblik på sikring af optimal sensitivitet (sikre at diagnosticere de syge), men den er relativt uspecifik, især hos børn. Septisk shock er en meget alvorlig diagnose med stor mortalitet og morbiditet, så derfor er erkendelse af de tidlige stadier af sepsis med relevant prøvesikring og tidlig behandling vigtig.
Det kliniske billede varierer, og der vil ofte være tegn fra infektionens fokus (såsom tegn på pyelonefritis, pneumoni, meningitis osv.).
Sepsis og cirkulatorisk dysfunktion (sepsis og mindst ét af følgende tegn):
Vær opmærksom på, at diagnosen septisk shock ikke kræver tilstedeværelse af hypotension eller laktatstigning. Patienten kan således godt være i shock, selvom blodtryk er normalt. Omvendt er hypotension hos børn et sent tegn på dekompensation, og skal derfor betragtes som et meget alvorligt tegn.
Det er afgørende at kunne genkende og behandle sepsis aggressivt. Man bør ved svær sepsis eller septisk shock tidligt kalde bagvagt og anæstesiologisk assistance. Vigtigste behandling af børn med sepsis er adækvat væsketerapi, sikring af relevante mikrobiologiske prøver og bredspektret antibiotika.
A og B: Sikre frie luftveje. Giv 100 % ilt på maske med reservoir.
C: Intravenøs adgang har høj prioritet. Forsøg højst i 1 min. Herefter intraossøs adgang. Giv væskebolus á NaCl 20 ml/kg over få minutter, kan gentages 2-3 gange. Efter 2.-3. væskebolus bør inotropi overvejes (ideelt inden for 15 min. ved septisk shock). Ved væskeindgift over 40 ml/kg bør anæstesien være tilkaldt til vurdering af behov for intubation og inotropi.
Symptomer på overhydrering skal løbende vurderes (hepatomegali, lungestase, halsvenestase) – og i tilfælde af dette bør man være tilbageholdende med yderligere væske og inotropi (og ekkokardiografi) overvejes.
Hgb, L+D, trombocytter, crp, natrium, kalium, creatinin, carbamid, ALAT, LDH, bilirubin, DIC prøver (faktor 2-7-10/INR, APTT, AT III, fibrinogen, D-dimer), B-glukose, syrebasestatus inkl. laktat, ioniseret calcium og bloddyrkning og desuden afhængigt af klinik:
Over 3 måneder: Streptococcus pneumoniae, E.Coli, Neisseria meningitis, Staphylococcus aureus, Salmonella species.
###TABEL_1###Når patienten er hæmodynamisk stabiliseret fortsættes iv. væskebehandling iht. basal væskebehov og elektrolytter.
Blod kan være indiceret efter vanlige retningslinjer og hæmoglobin bør i den akutte fase (de første par timer) holdes over 6 mmol/L, herefter er grænsen på ellers raske børn 4,5 mmol/l.
Børn med sepsis er i forøget risiko for hypoglykæmi. Ved lavt BS gives glukose 10 % 5 ml/kg. BS måles initialt og kontrolleres til normaliseret og herefter med 1-2 timers mellemrum indtil sikkert stabilt. Herefter måles BS hver 4. time.
Er som udgangspunkt ikke indiceret, dog altid ved meningitis.
OBS: Børn i fast systemisk binyrebarkhormonbehandling - husk steroidparaply efter vanlige retningslinjer (døgndosis x 2-3).
På intensivafdeling overvejes corticosteroid ved kendt eller mistænkt binyrebarkinsufficiens og ved katecolaminresistent septisk shock.
Biokemisk DIC skal ikke behandles. Ved klinisk blødning udover evt. petekkier, kan der være indikation for trombocytter eller friskfrosset plasma. Kontakt koagulationslaboratoriet om behandling er indiceret.
Børn med behov for inotropika konfereres med anæstesiologisk afdeling.
Ved behov for overflytning til RH intensiv konfererer med anæstesiolog.
Ved børn under 1 år kontakt evt. bagvagt på afdeling GN (Neonatalafdeling) på RH.
Dopamin er førstevalg og kan gives i perifer iv. adgang.
Blandingsvejledning (for Dopamin 40 mg/ml): 6 mg x vægt (kg) tilsættes isotonisk NaCl til et totalvolumen på 100 ml, hvorefter 1 ml/time = 1 mikrogr/kg/min.
Startdosis 5 mikrog/kg/min (= 5 ml/time) kan øges til 10 (15) mikrog/kg/min.
Ved manglende effekt overvejes adrenalin/noradrenalin/dobutamin afhængigt af årsag i samråd med anæstesi/intensivafdeling.
Profylakse til pårørende og husstandskontakter
Ved erkendt eller formodet (klinisk mistanke) meningokoksygdom skal der tilbydes forebyggende behandling til personer, der bor eller har sovet hos patienten, indenfor de sidste 10 døgn. "Kyssekærester" ligeså. Behandlingen aftales mellem den behandlingsansvarlige læge og læge i Styrelsen for Patientsikkerhed ifm. telefonisk anmeldelse (se afsnit 7).
Øvrige kontakter og institutioner vil blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. stillingtagen til profylaktisk behandling.
Ved meningokoksygdom: Ciprofloxacin som éngangsdosis, til voksne 500 mg, til børn 20 mg/kg, dog højst 500 mg.
Ciprofloxacin som engangsdoseringer er ikke kontraindiceret som éngangsdosis til børn, ammende kvinder eller personer med epilepsi.
Hvis ciprofloxacin skønnes kontraindiceret (graviditet, allergi), kan der anvendes:
Ved erkendt eller formodet (klinisk mistanke) meningokoksygdom samt ved purulent meningitis, skal dette i henhold til lovgivningen anmeldes straks hele døgnet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed og skriftligt (på Sundhedsstyrelsens formular 1515) til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut af behandlende læge på hospitalet (vagthavende børnelæge).
Hverdage dagtid på telefonnummer: ###TELEFON###. Døgnvagt Øst: ###TELEFON###. Den behandlingsansvarlige læge tager i samråd med lægen i styrelsen stilling til, om der er personer ud over husstandskontakter, der skal tilbydes profylaktisk behandling og når meningokoktypen foreligger, evt. vaccination.
Efter udskrivelse ambulant opfølgning bl.a. med henblik på behov for udredning afhængigt af ætiologi (vaccinationsopfølgning, immundefektmistanke, hørescreening mm.).
Tværregionale vejledninger