Selvmordsrisiko - vurdering af, hos voksne samt børn/unge over 10 år i psykiatrien

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genvej til indhold

Formål

At alt klinisk arbejdende personale i psykiatrien kan identificere patienters aktuelle selvmordsrisiko og iværksætte tiltag der forebygger, at patienter forsøger eller begår selvmord.

Vejledningen omhandler hvilke oplysninger, der skal indhentes, hvordan det skal dokumenteres i SP, samt forslag til hvilke forholdsregler der bør tages i forbindelse med selvmordstruede patienter.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder klinisk arbejdende personale og omfatter alle psykiatriske patienter over 10 år (både ambulante og indlagte) i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Afgrænsning

Tilbage til top

Definitioner

Selvmord: Et selvmord er en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden om eller forventning om et dødeligt udfald, selv har foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer.

Selvmordsforsøg: Et selvmordsforsøg er en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende, eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der ville være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.

Selvskade: Er bevidst selvforårsaget skade af ens eget legeme, hvor skaden er foretaget af den pågældende alene uden hjælp fra andre, og hvor skaden er af en sværhedsgrad, så der opstår vævskade (f.eks. resulterende i ar). Udelukket er selvbeskadigende handlinger, som patienten oplyser, er foretaget med ønske om at dø, eller som har seksuel ophidselse som formål.

(Kilde: WHO)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Generelt om selvmordsrisikovurdering og hvornår den skal udføres

Selvmordsrisikovurderingen udføres på baggrund af tidligere og aktuel psykopatologi/adfærd. Fastsættelse af risikoniveauet skal ske uden hensyntagen til eventuelle beskyttende tiltag som allerede er iværksat, f.eks. indlæggelse eller kontinuerlig observation. Eksempelvis skal en patient fortsat vurderes i ”Akut øget selvmordsrisiko”, selvom selvmordsrisikoen er tilstrækkelig varetaget.

Selvmordsrisikovurderingen er i høj grad en kvalitativ vurdering, og der vil derfor altid være behov for en kvalitativ beskrivelse af patienten og dennes selvmordstanker og adfærd. Dette kan tilføjes som kommentarer i vurderingsskemaet i SP.

Kendte risikofaktorer på gruppeniveau, f.eks. køn og alder kan ikke anvendes til at identificere patienter i øget selvmordsrisiko, men da selvmordsrisikoen øges med antallet af risikofaktorer, skal de indgå i den konkrete vurdering.  

Udover dette bør sundhedspersonens bekymring, den såkaldte ”mavefornemmelse”, og pårørendes bekymring tillægges betydning i selvmordsrisikovurderingen, særligt hvis patienten benægter at have selvmordstanker og selvmordsplaner.

Dokumentation af historisk selvmordsadfærd og selvmordsscreening skal for alle patienter udføres ved:

  • Akutte henvendelser der ikke fører til indlæggelse
  • Indlæggelse/indledende ambulant besøg
  • Flytning til andet afsnit/afdeling/ambulatorie
  • Udskrivning/afslutning på forløb
  • Væsentlige ændringer i patientens tilstand/situation.

Selvmordsrisikovurderingen skal foretages umiddelbart efter patientens ankomst til hospitalet og umiddelbart inden udskrivning/afslutning. Ved flytninger skal afgivende afsnit udføre selvmordsrisikovurdering.

Selvmordsscreening skal udføres løbende, når der er klinisk indikation herfor. Ved orlov og udgang: Se særskilt afsnit.

Trin i selvmordsrisikovurderingen

Selvmordsrisikovurderingen består af fire dele:

  1. Historisk selvmordsadfærd
  2. Selvmordsscreening
  3. Aktuel selvmordsadfærd
  4. Risikovurdering og risikohåndtering

Der dokumenteres i sektionen ”Aktuel selvmordsadfærd” i vurderingsskemaet, hvis selvmordsscreeningen giver mistanke om øget selvmordsrisiko, f.eks. tilstedeværelsen af selvmordstanker eller agiteret adfærd.  

Generelt anbefales at anvende række- og gruppeinformationer i SP, da selvmordsrisikovurderingens dele uddybes her.

1. Historisk selvmordsadfærd

Tidligere selvmordsadfærd bidrager med vigtig klinisk viden, som altid bør indgå i den aktuelle risikovurdering. Den historiske selvmordsadfærd skal opdateres, når der sker væsentlige ændringer i patienten tilstand/situation. Sektionen i SP omfatter følgende punkter:

  • Tidligere anvendt metode
  • Tidspunkt for tidligere selvmordsforsøg
  • Omstændigheder ved tidligere selvmordsforsøg
  • Konsekvens af selvmordsforsøg
  • Kroniske selvmordstanker (i over 6 mdr.)

2. Selvmordsscreening

Selvmordsscreening anvendes løbende under indlæggelsen og i det ambulante forløb, når der er klinisk indikation herfor. Kan anvendes uden at sektionen” historisk selvmordsadfærd”  i SP opdateres. Sektionen omfatter følgende punkter:

  • Aktuelle selvmordstanker
  • Psykisk tilstand

3. Aktuel selvmordsadfærd

Denne del udføres kun hvis selvmordsscreeningen giver mistanke om øget selvmordsrisiko. Dette kan være tilstedeværelsen af selvmordstanker, dødsønsker eller en bestemt adfærd, f.eks. rastløshed eller sundhedspersonens eller pårørendes bekymring. Sektionen i SP omfatter følgende punkter:

  • Selvmordsplaner
  • Risikofaktorer
  • Beskyttende faktorer

4. Risikovurdering og risikohåndtering

I risikovurderingen afgøres hvorvidt patienten har: Ingen øget risiko, øget risiko eller akut øget risiko for selvmord. Derudover skal angives, hvordan den umiddelbare risiko skal håndteres. Den overordnede risikohåndtering og forebyggende tiltag skal fremgå af behandlingsplanen og evt. patientplan. Følgende punkter indgår:   

  • Aktuel selvmordsrisikovurdering
  • Umiddelbar risikohåndtering
###TABEL_1###

På baggrund af risikoniveau besluttes hvilke interventioner der er behov for, med henblik på at forhindre selvmord eller selvmordsforsøg, herunder beslutning om indlæggelse, indskrænkelse af frihed samt ordination af observationsniveauer i forbindelse med indlæggelse. Se tværregional vejledning Observationsniveauer i psykiatrien. Se nedenstående afsnit om handlemuligheder ved akut øget risiko.

En læge, specialpsykolog eller overlæge inddrages, når der er usikkerhed i forhold til vurdering og opfølgning.

Handlemuligheder ved akut øget selvmordsrisiko  

Ved akut øget selvmordsrisiko skal relevante interventioner iværksættes, f.eks. indlæggelse. Hvis det ikke er muligt at indhente samtykke til den foreslåede intervention, bør man efter mindstemiddelsprincip forsøge at finde andre interventioner som patienten kan samtykke til, og som på forsvarlig vis kan håndtere selvmordsrisikoen.

For en patient der ikke ønsker indlæggelse, kan det f.eks. være at ringe til en pårørende, der kan være sammen med patienten den første tid. Hvis det ikke er muligt at indgå en forsvarlig aftale og risikoen for selvmord er overhængende, kan patienten tilbageholdes på nødret (jf. Straffelovens §14), med henblik på vurdering af om betingelserne for tvangsindlæggelse er tilstede - se Psykiatriloven - Tvangsindlæggelse

På samme måde skal der for den indlagte patient tilrettelægges de relevante interventioner der kan håndtere selvmordsrisikoen på forsvarlig vis. Hvis den frivilligt indlagte patient ikke ønsker fortsat indlæggelse, skal læge kontaktes med henblik på at vurdere om patienten opfylder kriterierne for tvangstilbageholdelse - se Psykiatriloven - Tvangsindlæggelse

Videregivelse af information om den selvmordstruede patient

Involvering af pårørende/netværk, samt relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, bør altid tilstræbes i behandlingen af den selvmordstruede patient. Videregivelse af oplysninger skal som udgangspunkt ske med patientens samtykke. Hvis det ikke er muligt at opnå samtykke, og videregivelse er nødvendig for at beskytte patienten eller andre, kan det ske efter værdispringsreglen (jf. Sundhedsloven §43, stk. 2) Patienten skal om muligt informeres om dette inden videregivelsen. Har patienten forladt hospitalet kan informationen finde sted på et senere tidspunkt - se Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke

Ordination af observationsniveau

Ved indlagte patienter

  • På baggrund af den aktuelle risikovurdering skal der ordineres observationsniveau til patienten. Se Observationsniveauer i psykiatrien
  • Der skal tages stilling til patientens adgang til farlige genstande i miljøet, hvis der er øget eller akut øget selvmordsrisiko – se Region Hovedstadens Psykiatris vejledning Risikovurdering i forhold til den enkelte patient
  • Ved risikoniveau øget selvmordsrisiko og akut øget selvmordsrisiko skal pårørende/netværk med patientens samtykke inddrages.

Kriseplan

Kriseplanen er patientens plan for håndtering af øget selvmordsrisiko og skal udarbejdes sammen med patienten.

Ved aktuelt øget/akut øget selvmordrisiko eller tidligere øget/akut øget selvmordsrisiko under nuværende indlæggelse eller ambulante forløb, skal der tidligt i forløbet udarbejdes kriseplan, og under alle omstændigheder inden første udgang/orlov. Kriseplanen skal løbende opdateres.

Hvis det vurderes formålstjenligt, kan en kriseplan også anvendes forebyggende, selvom patienten ikke aktuelt eller tidligere har været vurderet i øget selvmordsrisiko.

Hvis patienten ønsker at anvende en app til sin kriseplan, bør man gøre opmærksom på følgende:

  • Man kan ikke kommunikere med behandlerne over apps og behandlerne/hospitalet kan ikke tilgå patientens kriseplan, når den ligger i en app.
  • Hospitalet ejer ikke de tilgængelige apps og har dermed ikke indflydelse på indholdet, herunder om der ligger forældede oplysninger om åbningstider og adresser på hospitalerne i appen. Opdaterede oplysninger om akut hjælp kan findes på den respektive regions hjemmeside. 

Uagtet om patienten anvender en app, skal der sammen med patienten udarbejdes en kriseplan i SP.

Dokumentation af selvmordsrisikovurdering i SP

Selvmordsrisikovurdering skal altid dokumenteres struktureret ved brug af vurderingsskemaet ”Selvmordsrisikovurdering”. Dette kan også tilgås i navigatoren ”screening” under psykiatriknappen. Hele selvmordsrisikovurderingen og konklusion kan indhentes i notater ved hjælp af nedenstående system-SmartPhrases:

.selvmordsrisikokonklusion

.selvmordsrisikovurdering

Da registrering i vurderingsskema også er en del af journalen, skal selvmordsrisikovurderingen ikke rutinemæssigt trækkes ind i journalnotater. Dette bør kun ske hvis der er behov for særlig uddybning eller vurderingen skal sendes til egen læge.

Overblik over seneste selvmordsrisikovurderinger

Overblik over seneste selvmordsrisikovurderinger kan for indlagte fås i resumerapporterne (Psyk oversigt og Psyk læge oversigt) og for de ambulante (Psyk Snapshot).

Notaterne skal ikke anvendes til at finde seneste selvmordsrisikovurdering, da der kan være registreret vurderinger som ikke er trukket i et notat.

Patienter på udgang og orlov

Inden ordination af udgang og orlov skal der udføres selvmordsrisikovurdering.

Hvis seneste risikoniveau er øget, skal der foretages selvmordsscreening umiddelbart inden udgang og orlov effektueres.

Hvis seneste risikoniveau ikke er øget, men tidligere har været øget/akut øget i samme indlæggelse, beror det på en klinisk vurdering om der skal udføres selvmordsrisikovurdering inden udgang/orlov effektueres.

Ved udgang/orlov skal generelt dokumenteres tidsplan for udgangen, formålet med udgangen, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes ved evt. udeblivelse.

Pårørende og evt. botilbud skal forsøges inddraget i aftale om udgang og orlov, hvis patienten samtykker. Hvis patienten ikke samtykker, skal det dokumenteres i journal.

Ved udskrivning

Umiddelbart inden udskrivning skal der udføres selvmordsrisikovurdering inklusive opdatering af historisk selvmordsadfærd. Hvis patienten skal have en kriseplan, skal man sikre sig, at den er opdateret inden patienten udskrives

  • Hvis patienten aktuelt vurderes at være i øget selvmordsrisiko, bør udskrivning genovervejes.
  • Hvis patienten aktuelt vurderes at være i akut øget selvmordsrisiko bør udskrivning udskydes.
  • Hvis udskrivning fastholdes, bør opfølgning ved bosted, ambulatorium, egen læge eller anden opfølgning i henhold til det støttende og opfølgende princip planlægges inden patienten udskrives.
  • Såfremt patienten under indlæggelsen har været vurderet at være i øget selvmordsrisiko eller akut øget selvmordsrisiko kontaktes pårørende, der kan fungere som ressourcepersoner, såfremt patienten samtykker.

Ringe-hjem ordning (efter udskrivning)

Når patienten udskrives efter at være blevet indlagt i forbindelse med et selvmordsforsøg, eller hvis patienten har forsøgt selvmord under indlæggelsen, skal der laves aftale med patienten om en opfølgende opringning fra udskrivende afsnit indenfor 3 døgn. (se bilag 1 ”Fremgangsmåde ved Ringe-hjem-ordning” samt tværregional SP-manual ”Manual- Psykiatrisk patientregistrering for sygeplejersker”.)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Psykiatriledelsen/direktionen har det overordnede ansvar for at vejledningen er tilgængelig, opdateret og kendt af sundhedspersonerne i organisationen.
  • Afdelingsledelsen/afsnitsledelsen skal sikre, at medarbejderes viden på området til stadighed er ajourført.
  • Afdelingsledelsen/afsnitsledelsen skal sikre, at vejledningen implementeres og følges.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Tværregionale vejledninger

Regionale vejledninger

Tilbage til top

Bilag

Bilag 1 Fremgangsmåde ved ringe-hjem-ordning

Tilbage til top