Selvbetalere - Akut og fortsat behandling af visse patienter uden dansk folkeregisteradresse mod betaling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Genvej til indhold

Formål

At understøtte en ensartet håndtering af reglerne om udenlandske og udrejste patienters betaling for akut og fortsat behandling.

Målgrupper og anvendelsesområde

Ledere og medarbejdere på regionens hospitaler og i psykiatrien, der er involveret i behandling samt administration og registrering af udenlandske patienter med henblik på opkrævning af betaling for behandlingen.

Vejledningen omhandler alle patienter uden dansk folkeregisteradresse, der modtager akut og fortsat sygehusbehandling.

Definitioner

###TABEL_1###

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Vejledningen er udarbejdet som følge af ændringer i Sundhedsloven, der trådte i kraft 1. juli 2019.

Overordnede principper

  • Som udgangspunkt opkræves alle patienter uden bopæl i Danmark for akut og fortsat behandling. Det gælder både udlændinge og udrejste (husk at tjekke CPR-status i SP. Person ikke aktiv ingen adresse i Danmark (20), person er ikke aktiv, emigreret (80), person ikke aktiv, forsvundet (70)).
  • Betalingen opkræves under hensyntagen til, at ingen akut syge eller tilskadekomne patienter kan nægtes behandling på regionens hospitaler med henvisning til krav om betaling.
  • Akut og fortsat behandling kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder undtagelsesvis skønnes rimeligt. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen, samt andre konkrete tilfælde, hvor regionen undtagelsesvist under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt at lade behandlingen være vederlagsfri. Denne vurdering kan foretages af den behandlende afdeling, hospitalernes økonomiafdelinger.
  • Sundhedspersonalet skal ikke foretage en vurdering af behandlingstilbud ud fra økonomiske hensyn.

Undtaget fra betalingskravet er:

  1. Personer med gyldigt særligt sundhedskort (udløbsdatoen må ikke være overskredet i behandlingsperioden).
  2. Personer med et gyldigt EU-sygesikringskort – EHIC (udløbsdatoen må ikke være overskredet i behandlingsperioden).
  3. Personer, som kan fremvise gyldig erstatningsblanket for det blå EU-sygesikringsbevis.
  4. Personer, som kan dokumentere bopæl i et af de nordiske lande (Sverige, Norge, Finland eller Island) ved fremvisning af ID-oplysninger.
  5. Personer, som kan dokumentere, at de er under 18 år på behandlingstidspunktet ved fremvisning af ID-oplysninger.
  6. Personer, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse (asylansøgere, udlændige uden lovligt ophold, ansøgere om humanitær opholdstilladelse) – dette kan dokumenteres ved ID-kort fra Rigspolitiet.
  7. Personer som kan dokumentere bopæl i Quebec, hvis de har midlertidigt ophold i Danmark for at arbejde, studere eller er udsendt. Dette gælder også for deres familiemedlemmer. Turister er ikke omfattet.

Særlige persongrupper:

Særligt vedr. personer fra Færøerne eller Grønland

Personer, som kan dokumentere bopæl på Færøerne eller Grønland, som opholder sig her i landet på skoleophold eller i uddannelsesmæssig øjemed har ret til sygehusbehandling på samme vilkår, som personer med bopæl i Danmark. 

Person som kan dokumentere bopæl på Færøerne eller Grønland, som holder sig i regionen, opkræves ikke betaling for akut sygehusbehandling. Opholdsregionen afholder denne udgift.

Regionen opkræver derimod betaling for fortsat sygehusbehandling, det vil sige den behandling, der ydes, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling på Færøerne og i Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der.

Der opkræves ikke betaling for akut fødsel, men der opkræves betaling for fødsel til termin, medmindre der foreligger kaution eller dokumentation for, at kvinden opholder sig i Danmark på grund af skole eller uddannelse.

Særligt vedr. gravide/fødende

For gravide i akut fødsel, dvs. fødsel uden for termin (en fødsel betragtes til termin, når den finder sted fra uge 37 + 0 til uge 41 + 6) opkræves ikke betaling. I situationer, hvor fødslen sker til termin og således ikke er akut, opkræver regionen betaling, medmindre det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit. 

Gravide, som har en herboende ægtefælle, registreret partner eller fast samlever, og som har søgt om opholdstilladelse i forbindelse med familiesammenføring og afventer bopælsregistrering, og som når at føde her i landet inden bopælsregistreringen, har ret til fødselshjælp. Planlagte scanninger/jordemoderbesøg undervejs i graviditeten er ikke en del af fødselshjælpen og skal som udgangspunkt henvises til private aktører. Hvis den gravide trods relevante opfordringer ikke får foretaget graviditetsundersøgelser i det private, er vi nødsaget til at have et tilbud, der afdækker centrale risikofaktorer for at kunne sikre en lægefaglig og patientsikkerhedsforsvarlig fødsel. Tilbuddet vil være det mindst mulige, som i den konkrete situation stadig er lægefagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det vil typisk være f.eks. en midtvejsscanning og en jordmoderkonsultation, men ikke det fulde screeningsprogram. 

  1. Gravide kvinder med bopæl i Israel og en attest fra opholdskommunen, har ret til sygehusbehandling i forbindelse med fødsel, hvis formålet med opholdet i Danmark ikke var at føde.
     

Særligt vedrørende uregistrerede migranter

Det er den gruppe af udlændinge, som opholder sig her i landet uden myndighedernes accept og viden. De har ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der skal opkræves betaling for akut og fortsat sygehusbehandling, medmindre regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Der kan herudover være konkrete tilfælde, hvor regionen vurderer, at behandlingen ydes vederlagsfrit. Se i øvrigt afsnit ovenfor vedr. akut fødsel.

Særligt vedrørende indsatte i Kriminalforsorgens institutioner

Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, som ikke har et gyldigt sundhedskort, har ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der opkræves betaling for akut og fortsat sygehusbehandling fra indsatte i Kriminalforsorgens institutioner uden et gyldigt sundhedskort. Er den indsatte i besiddelse af et EU-sygesikringskort, opkræver regionerne refusion for behandlingsudgifter fra det EU/EØS-land eller Schweiz, der har udstedt EU-sygesikringskortet eller en attest, der midlertidigt erstatter EU-sygesikringskortet, medmindre der er tale om personer, som har bopæl i et af de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge eller Sverige) eller personer, hvis EU-sygesikringskort er udstedt af Irland, Portugal eller Storbritannien. Betalingen opkræves, medmindre regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit.

Dokumentationen skannes ind i SP.

Hvis patienten ikke kan eller vil fremvise relevant dokumentation, skal denne som udgangspunkt betale for behandlingen. Det er mulighed for undtagelsesvis at yde sygehusbehandling vederlagsfrit, når det skønnes rimeligt. Undtagelsestilfælde kan være hjemløse, uregistrerede migranter og personer som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen, da betaling opkræves under hensyntagen til, at ingen akut syge eller tilskadekomne skal kunne nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. 

Der skal, som minimum, registreres kommunekode=bopælsland og regionskode i SP. Hvis koden 992 (andre lande) anvendes, skal der tillige angives bopælsland.

Begrundelsen for undtagelse for betaling skal journalføres i SP.  

Oplysningsskemaet

Alle voksne, udenlandske og udrejste patienter, som ikke er omfattede af undtagelserne ovenfor, skal ved ankomsten udfylde oplysningsskemaet, se Bilag 1. I situationer, hvor det er nødvendigt, at behandlingen iværksættes hurtigst muligt, udfyldes oplysningsskemaet, så snart det vurderes hensigtsmæssigt.

Vær opmærksom på, om der er givet oplysninger, som er åbenlyst utilstrækkelige eller forkerte.

Oplysningsskemaet indscannes i SP.

Oplysning til patienten om betaling

Patienter har ret til at få oplysninger om deres helbredstilstand og behandlingsmuligheder forud for iværksættelse af behandlingen. Når det forventes, at patienten selv skal betale for behandlingen, skal betalingspligten indgå i informationen forud for behandlingen, så det er en del af patientens samlede overvejelser inden afgivelse af informeret samtykke.

Hvis et cirkabeløb er kendt for sundhedspersonen kan dette oplyses vejledende, det forventes dog ikke, og den endelige pris skal også først oplyses ved opkrævning efter behandlingen.

Hvis patienten er midlertidigt inhabil og derfor ikke kan give et informeret samtykke til behandlingen, inden den iværksættes, gives det informerede samtykke, når det er muligt. Der kan ske opkrævning for den del af behandlingen, der ligger forud for det informerede samtykke.

Ved journalisering af indhentelse af det informerede samtykke skal det også fremgå, at der samtidig er givet oplysning om betaling.

Patientinformationsmateriale

Se nationalt informationsmateriale om reglerne på Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk, Polsk, Arabisk, Russisk og Kinesisk 

Hvad koster behandlingen

Prisen for akut og fortsat behandling tager udgangspunkt i gældende DRG-takster, se regionens liste over de mest almindelige behandlinger, se Bilag 2.

Færdigregistrering og opkrævningsprocedure

I forbindelse med udskrivelse af patienten skal patientkontakten færdigregistreres, så de nødvendige kliniske oplysninger til brug for fakturering foreligger.

Hvis oplysningsskemaet, journalføringen og den indskannede dokumentation i Filstyring/Medie opfylder kravene til opkrævning af betaling, vil hospitalernes økonomiafdelinger udarbejde et afregningsgrundlag - normalt inden for 7 dage efter udskrivelsen.

Koncernregnskab sender herefter fakturaen til patienten eller - ved mail om fuld dækning fra forsikringsselskab inkl. VAT nr. - dennes forsikringsselskab. Der vedlægges informationsmateriale vedr. patientens klagemuligheder.

Hospitalerne kan nu sende betalingslink via sms og e-mail til akutte selvbetalere.

SMS og mail med link vil indeholde:

  • Patientens navn
  • Fakturanummer
  • Beløb
  • Hospital

En udfordring ved løsningen kan være, at modtageren af linket tror, det er svindel. For at øge tilliden til linket, skal der øverst i klagevejledningen skrives:

If you have provided your e-mail and mobile phone number, you will receive a payment link which can be used for payment of this invoice

Hvis et hospital ønsker at udstede en faktura, inden patienten forlader hospitalet, skal hospitalet træffe en aftale med Koncernregnskab om proceduren for dette.

Kreditering og refusion

En faktura trækkes tilbage, hvis dokumentation for ret til gratis behandling (på det pågældende tidspunkt) fremsendes.

Er betaling sket, skal patienten anmode om refusion enten her eller i sit bopælsland, hvis det er inden for EØS-området.

Klagemuligheder

Enhver afgørelse om betaling for behandling vil blive efterfulgt af en klagevejledning. Patienten kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis denne ikke er tilfreds med regionens afgørelse om betaling.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektionerne har det overordnede ansvar for at påse, at afdelingerne/klinikkerne efterlever reglerne
  • Hospitalsdirektionerne har det overordnede ansvar for at implementere processer, der understøtter procedurer for dokumentation, behandling og fakturering af behandlingsydelser for patienter, der skal betale for behandling
  • Afdelings- og klinikledelser har ansvaret for, at patienter, der henvender sig med ønske om en behandling, modtager relevant information om reglerne om betaling.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag