Sårrevision med fluelarver

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre en ensartet behandling med fluelarver (Lucilia Sericata).

At fjerne nekrotisk væv, hvor det ved kirurgisk revision ikke er muligt eller hensigtsmæssigt.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale ansat i Region Hovedstaden.

Tilbage til top

Definitioner

Fluelarver: Larver fra den grønne spyflue Lucilia Sericata, som er fremstillet i laboratorier. De kaldes sterile fluelarver fordi æggene er desinficerede. Larverne opløser og fortærer nekrotisk væv, dræber bakterier i såret og ændrer sårets pH-værdi. Larvesekretet indeholder en række enzymer, blandt andet tryptase, peptidase og lipase.

OBS: Larverne kan ikke anvendes ved infektion med Pseudomonas Aeruginosa, da larverne dør.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Behandlingen strækker sig over 3-5 døgn, da det er disse dage larverne er mest produktive. Er der ikke plads i posen til larverne, eller larverne er døde skal de fjernes. Ved ca. 72 timer efter påbegyndt behandling tages stilling til om der skal bestilles en ny portion larver.

Bestilling af larver

Larverne bestilles via regionsapotekets indkøbsafdeling på tlf. nr. ###TELEFON### inden kl 12.00 dagen før anvendelse.

Der kan kun leveres larver tirsdag – fredag.

Der skal udfyldes en udleveringstilladelse, Lægemiddelstyrelsen.

Poserne findes i flg. størrelser:

BB50 2,5 x 4 cm: 50 fluelarver i pose på 2,5 x 4 cm

BB100 5 x 4 cm: 100 fluelarver i pose på 5 x 4 cm

BB200 5 x 6 cm: 200 fluelarver i pose på 5 x 6 cm

BB300 12 x 6 cm: 300 fluelarver i pose på 12 x 6 cm

Ved modtagelse af larverne skal disse opbevares svalt (ca. 10 grader) frem til anvendelsen. Larverne skal anvendes indenfor få timer efter modtagelsen eller opbevares på kølig plads i max. 1 døgn.

Indikationer

Iskæmiske/diabetiske fodsår med nekroser.

Sår med nekrotisk væv, hvor revision ikke er mulig eller hensigtsmæssig.

Kontraindikationer:

  • Blottede blodkar
  • Kraftig Pseudomonas Aeruginosa infektion
  • Sår med fistler til andre organer
  • Tør nekrose.

Fremgangsmåde og procedure ved applikation af larver i pose

###TABEL_1###
  • Larverne tilses minimum en gang dagligt mhp. om de lever og om hudomgivelserne er intakte. Så længe der er liv i størstedelen af larverne, kan de ligge i såret. Larverne kan drukne i sårsekret, hvorfor bandagen skal skiftes ved gennemsivning.
  • Hudbeskyttende film påsmøres ved behov
  • Efter anvendelse destrueres larverne ved drukning i vand eller kvælning i lukket plastpose og bortskaffes som almindeligt affald.

Smerter

Nogle patienter vil opleve en let smerte, hvor årsagen ikke helt kendes. Denne smerte må behandles efter sårsmertealgoritmens anbefalinger.

Lugt

Larvebehandling kan være forbundet med lugtgener, hvilket patienten skal informeres om.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvar for at vejledningen implementeres og følges.
  • Det kliniske personale har ansvar for daglig observation og behandling.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • ###NAVN### Sår, Baggrund, diagnose og behandling, Munksgaard 3. udgave, 1 oplag 2021
  • ###NAVN###: Sår, 1 udgave, 1 oplag 2005 Gads Forlag
  • Red. ###NAVN###: Problemsår, rationel diagnostik og behandling, Månedsskrift for Praktisk lægegerning 2009, Særtryk nr. 154
  • Red. ###NAVN### Sår og sårbehandling en grundbog i sygeplejen. FADL 2017, 1 oplag
  • Udleveringstilladelse, Lægemiddelstyrelsen

Regional vejledning

Patientinformation

Tilbage til top

Bilag