Sårkontaktlag, anvendelse af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

At understøtte ensartet anvendelse af et sårkontaktlag.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sundhedsfagligt personale.

Definitioner

Sårkontaktlag er en primær bandage, der har kontakt til sårbunden.

Fremgangsmåde

1. Opbygning

Hydrofob polyestergittervæv/polyester kompres/rayonviskosevæv imprægneret med neutral salvemasse indeholdende triglycerid/vaseline eller silikone på en eller to sider.

Sårkontaktlag kan indeholder sølv eller honning.

2. Virkning – egenskaber

Sårkontaktlaget beskytter sårflader og sårkanter mod udtørring. Er gennemtrængelig for luft og sekreter. Medvirker til at sekundære bandager ikke hænger fast i såret og minimerer derved smerte og traume ved bandageskift.

Sårkontaktlaget medvirker ikke til fugtig sårbehandling.

Kan ligge på mellem 3-14 dage jf. firmaernes produktblad.

3. Anvendelsesområder

Sårkontaktlag kan f.eks. anvendes til hudafskrabninger, hudtransplantater og brandsår. Sølv imprægnerede sårkontaktlag anvendes til inficerede sår.

OBS at f.eks. skumbandager allerede har et sårkontaktlag.

4. Brugsanvisning

  • Sårkontaktlaget lægges på den rene sårflade ca. 1 cm ud på den intakte hud.
  • Kræver sekundær bandage.
  • Skiftes efter firmaets anvisning eller egen erfaring mht. indtørring. Silikonekontaktlag tørrer ikke ind.
  • OBS: Hvis bandagen hænger i såret, er der risiko for ødelæggelse af granulationsvæv, samt at påføre patienten smerter. Derfor bør en indtørret bandage opblødes før fjernelse.

Se endvidere firmaernes produktblade for specifikke oplysninger.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner/kvalitetsafdelinger har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser samt evt. faglig ansvarlig sårkontaktperson er ansvarlige for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og efterleve vejledningen i den udstrækning de er en del af pleje- og behandlerteamet.

Tilbage til top

Referencer

  • Bermark S, Melby BØ (red) Sår og sårbehandling. 2. udgave, 2021, FADL’s Forlag
  • Finn Gottrup, Sår, baggrund, diagnose og behandling, Munksgaard 3. udgave, 2021
  • Christina Lindholm, Sår 2019 Studenterlitteratur Lund Oplag 4:2. ISBN 978-91-44-11601-3
  • Firmaernes datablade

Regional vejledning:

Tilbage til top

Bilag