Sårgel til sår med biofilm, anvendelse af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

At understøtte ensartet anvendelse af sårgel til behandling af sår med biofilm. Som alternativ kan anvendes medicinsk honning. Se Honningbandage, medicinsk

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale.

Definitioner

Biofilm er en ikke-synlig film af bakterier på overfladen af såret. Findes ofte ved kroniske sår.

Fremgangsmåde

1. Opbygning

Vandholdig gel med glycerin, hydroxietylencellulose, 0,1 % undecylenamidopropylbetain, 0,1 % polyhexanid.

Findes i en tyndtflydende form: Prontosan sårgel.

Findes i en tyktflydende form: Prontosan sårgel X, der er velegnet til store sår, f.eks. tryksår og ulcus cruris.

Efter anbrud holdbar i op til 8 uger.

2. Virkning – egenskaber

Oprenser og bevarer fugten i såret, så nekroser og fibrin opløses. Har en antibakteriel effekt. Virker opløsende på biofilm. Skånsom oprensning af såret.

3. Anvendelsesområder

Anvendes primært til kroniske og komplekse sår, f.eks. indenfor bensår, diabetiske fodsår, tryksår, kontaminerede sår, akutte sår, traumatiske sår, brandsår grad 1 og 2. Kan også anvendes til hudskader efter kemikalier og stråling.

4. Kontraindikationer

Må ikke anvendes på hyalin brusk, som findes på knoglernes ledflader og mellem ribben, direkte på CNS og meninges (hjernens bindevævs hinde), i øjne og ører. Desuden ved overfølsomhed overfor indholdsstofferne.

Se endvidere firmaets produktblad for yderligere oplysninger.

5. Brugsanvisning

  • Såret soigneres
  • Prontosan sårgel appliceres direkte i såret i et 3-5 mm tykt lag.
  • Kan kombineres med forskellige sekundære bandager. Den tynde prontosan sårgel kan anvendes under sølvbandager pga. den flydende konsistens.
  • Prontosan sårgel X er mere tykt flydende og bør ikke anvendes under sølvbandager, da den danner en barriere så sølvet ikke frigives.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner/kvalitetsafdelinger har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser samt evt. faglig ansvarlig sårkontaktperson er ansvarlige for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og efterleve vejledningen i den udstrækning de er en del af pleje- og behandlerteamet.

Tilbage til top

Referencer

  • Bermark S, Melby BØ (red) Sår og sårbehandling. 2. udgave 2021, FADL’s Forlag
  • Christina Lindholm, Sår 2019 Studenterlitteratur Lund Oplag 4:2
  • B.Braun: Produktblade

Tværregionale vejledning:

Regional vejledning:

Tilbage til top

Bilag