Sårbehandling, hygiejnisk procedure ved

At understøtte korrekt anvendelse af principper for hygiejniske procedurer ved sårbehandling.

Tilbage til top

Vejledningen er målrettet sundhedsfagligt personale på Region Hovedstadens hospitaler.

Tilbage til top

Steril (aseptisk) procedure: Brug af sterile instrumenter, sterile bandager, sterile handsker og steril (aseptisk) teknik (Sterile Assurance Level, SAL, 10ˉ6 mikroorganismer) samt at sårrensning foretages med sterilt isotonisk NaCl.

Ren procedure: Brug af sterile engangsinstrumenter, sterile bandager og rene medicinske engangshandsker (SAL 1-10¹/enhed).

Sårrensning foretages med vandhanevan. Se Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk.

Skylning af sår i brusebad forudsætter, at der er lavet aftale med rengøringen om efterfølgende afvaskning af bruserum umiddelbart efter proceduren.

Håndhygiejne: Samlebetegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den midlertidige flora samt evt. reducerer den blivende flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion alene eller som håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Se Håndhygiejne for sundhedspersonale.

Tilbage til top

De generelle hygiejniske forholdsregler for afbrydelse af smitteveje skal overholdes. Se Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale.

Der skal udføres håndhygiejne før fremstilling til sårbehandling samt før og efter skiftning af bandager.

Handsker skiftes mellem urene og rene procedurer. Håndhygiejne udføres efter handskebrug.

Se Håndhygiejne for sundhedspersonale.

Sårbehandling på operationsafdeling

Ved skiftning anvendes den påklædning, der normalt anvendes, herunder maske og hue.

Der anvendes steril (aseptisk) procedure.

Sårbehandling i sengeafdeling/ambulatorium

Vinduer lukkes og rengøring afsluttes senest 10 minutter før sårbehandling.

Skilt med ”Sårbehandling, vent venligst udenfor” – eller tilsvarende, sættes på døren til sengestuen.

Ved sårbehandling anvendes den påklædning, der normalt anvendes, dvs. uniform suppleret med engangs plastikforklæde.

Før sårbehandling påbegyndes:

• Orienter dig om planen for sårbehandling i SP.
• Patienten gives smertestillende medicin, hvis relevant.
• Ingen sengeredning, rengøring eller åbne vinduer på stuen 10 minutter før sårbehandling samt under sårbehandling. 
• Stålrullebord desinficeres og der udføres håndhygiejne.
• Stålbord pakkes med følgende produkter:
  • De ifølge journalen relevante produkter.
  • Engangs plastikforklæde.
  • Blåt stykke til underlag ved sårbehandling.
  • Flere sæt handsker.
  • Evt. en flaske håndsprit.
  • Evt. en ren saks til afklipning af bandager.
  • Evt. et sårrevisionssæt eller suturfjerningssæt.
  • Evt. materialer til optimal lejring.
  • Skilt, der indikerer igangværende behandling.
  • Ved fotodokumentation medbringes en papirlineal til måling af sår samt kamera (Rover/Zebra) til fotodokumentation og evaluering.

Før behandling på stuen:

• Skilt med information om igangværende behandling sættes uden på døren til stuen.
• Skærm stilles op omkring patientens seng.
• Stålbord og affaldsspand stilles indenfor rækkevidde.
• Engangsforklæde tages på.
• Patienten lejres optimalt for sårbehandlingen og arbejdsstillinger.
• Blåt stykke lægges under sårbehandlingsområdet.
• Håndhygiejne foretages.
• Sårprodukter pakkes ud på stålrullebordet.
• Handsker tages på.

Behandling:

• Forbinding fjernes, klippes evt. op med ren saks.
• Observer forbindingen inden den kasseres
• Saksen lægges til side.
• Handsker fjernes.
• Håndhygiejne foretages.
• Nye handsker tages på.
• Sårbehandlingen udføres som beskrevet i journalen. Obs. ved flere sår skiftes handsker og sårrevisionssæt mellem hver sårbehandling. 
• Sår dokumenteres ved foto (Rover/Zebra).
• Efter endt procedure udføres håndhygiejne.

Efter endt behandling:

• Alt affald tages med fra stuen i lukkede affaldsposer.
• Skilt fra døren fjernes.
• Alle brugte engang instrumenter kasseres i en stor kanyleboks/metalaffald.
• Stålrullebord og lejringsmaterialer desinficeres.
• Håndhygiejne foretages.
• Dokumentation foretages.

Hygiejnisk procedure i forhold til sårtype

Suturerede kirurgiske sår:

Behandles med steril bandage med barriere minimum de første 24 timer postoperativt. Herefter kan bandagen seponeres under hensyn til individuelle forhold.

Der kan, på nogle ikke kontaminerede og ikke væskende sår f.eks. i plastikkirurgisk regi, være tradition for at anvende rent 3 M plaster i stedet. Lokale procedurer følges/lokal tilføjelse.

Ved gennemsivning, utæthed eller forurening af bandagen indenfor de første 24 timer skiftes med steril procedure. Skiftning kan foregå på opvågning/sengeafdeling.

Overfladiske sår (subkutane ind til muskelfascien):

Behandles efter ovenstående med rene procedurer.

Skifte proceduren kan anvendes til såret er helet.

Proceduren kan foregå på sengeafdeling/ambulatorium.

Dybe sår (omfattende fascie og muskel, - ikke knogle, organ eller legemskavitet):

Behandles efter ovenstående med sterile – eller rene procedurer.

Ved særlige specialespecifikke sår anvendes rene procedurer ud fra lokal vejledning/lokale tilføjelser.

Skifte proceduren kan anvendes til såret er ophelet.

Proceduren kan foregå på sengeafdeling/ambulatorium.

Sår med blottet knogle:

Sårene skiftes med brug af steril (aseptisk) procedure.

Ren procedure anvendes ud fra en lægefaglig vurdering af patientens tilstand og omfanget af blottet knogle i såret. Obs. eventuel lokal vejledning/lokal tilføjelse.

Ved sår med fistel til knogle anvendes ligeledes steril procedure.

Proceduren kan foregå på sengeafdeling/ambulatorium.

Organrelaterede sår:

Ved sår med adgang til peritoneum anvendes steril procedure.

Ved sår med fistel til tarm, pancreas og galdeveje, anvendes ren procedure ud fra lokal vejledning/lokal tilføjelse.

Proceduren kan foregå på sengeafdeling/ambulatorium.

Inficerede sår/abscesser:

Sårene skiftes ud fra ovenstående procedurer afhængig af sårets placering, dog anvendes som udgangspunkt ren procedure, da såret allerede er inficeret. Obs. eventuel lokal vejledning/lokal tilføjelse.

Fokus er på oprensning af infektionen og debridering af evt. dødt væv.

Skiftningen kan foregå på sengeafdeling/ambulatorium.

Bandagevalg i forhold til sårtype

For bandagevalg, se den regionale dokumentsamling: Sårhåndbog.

Suturerede kirurgisk sår:

Anvendes tætsluttende (semipermeabel) bandage med absorberende effekt i cikatricens længde, i mindst 24 timer efter operationen.

Der kan på nogle ikke kontaminerede og ikke væskende sår, f.eks. i plastikkirurgisk regi, være tradition for at anvende rent 3 M plaster i stedet. Lokale procedurer følges/lokal tilføjelse.

Ved lækage af bandagen indenfor de første 24 timer, skal denne skiftes efter sterile principper og det vurderes om mængden af sivning kræver et lægeligt tilsyn. Se Cikatricer, observation og behandling.

Overfladiske og dybe sår med eller uden knogle og organ kontakt:

Sårene bandageres ud fra væskesekretionsniveau. Se Quickguide, sårbehandling, eksempler på bandagevalg.

Sår med udsigt til langvarig heling:

Som alternativ til almindelig bandagering kan anvendes negativt tryk (NPWT), som ved hjælp af undertryk i såret fremmer dannelsen af granulationsvæv i såret og håndterer store mængder sårsekret. Se Negative Pressure Wound Therapy (NPWT), Vacuum Assisted Closure (V.A.C), TNP (svamp, gaze og engangssystemer).

Tilbage til top

• Center-, klinikledelser er ansvarlige for formidling og implementering af denne vejledning.
• Afdelings og afsnitsledelser har ansvaret for at det relevante personale kender og anvender vejledningen.

Tilbage til top

• Styring af infektionshygiejne i Sundhedssektoren - del 5: Krav til Perioperativ infektionsprofylakse. Dansk Standard 2001, 1. udgave
• Guidelines for prevention of surgical site infection. Mangram AJ et al. Infection Control and Hospital Epidemiology, Vol 20. 1999
• Gottrup, Finn, Karlsmark, Tonny og Klaus Kierketerp-Møller ”Sår – baggrund, diagnose og behandling”, 3. udgave, 1. oplag 2020, Munksgaard Danmark, København
• Red. S. Bermark, B Østergaard Melby, Sår og sårbehandling – en grundbog i sygeplejen, FADL'S Forlag, 2. udgave, 2021
• Angeras MS et al. Comparison between sterile saline and tap water for the cleaning of acute traumatic soft tissue wounds. Eur J Surg. 1992; 158:347-50.
• Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren, CEI 5.1. udgave 2019.
• Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne, CEI 2. udgave 2018.
• Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren, CEI 1.3.  udgave 2018.
• Dressings for the prevention of surgical site infection. Dumville JC, Gray TA, Walter CJ, Sharp CA, Page T, Macefield R, Blencowe N, Milne TKG, Reeves BC, Blazeby J.Cochrane Database of Systematic Reviews 2016, Issue 12. Art. No.: CD003091.

Regionale vejledninger

• Cikatricer, observation og behandling.
• Håndhygiejne for sundhedspersonale.
• Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale.
• Negative Pressure Wound Therapy (NPWT), Vacuum Assisted Closure (V.A.C), TNP (svamp, gaze og engangssystemer).
• Quickguide, sårbehandling, eksempler på bandagevalg.
• Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk.
• Regional dokumentsamling: Sårhåndbog.

Tilbage til top

Bilag 1. Praktisk gennemgang af proceduren ved sårbehandling – i sengeafdeling/ambulatorium

Bilag 2. Skilt til udprint

Bilag 3. Bestilling af rustfri Instrumentborde til sårbehandling

Tilbage til top