Vejledningen er målrettet sundhedsfagligt personale på Region Hovedstadens hospitaler.
Erysipelas: En hudinfektion, der som regel er forårsaget af streptococcus hæmolyticus, gruppe A. Ofte samtidig staphylococcus aureus eller andre mikroorganismer.
Erysipelas ses oftest på underekstremitet, kan dog forekomme overalt på kroppen. Små fissurer i huden, svampeinfektion mellem tæerne eller traumatiske sår er ofte indgangsport for infektionen, som hurtigt kan brede sig og udvikle sig til bulløs erysipelas.
Erysipelas ses som skarpt afgrænset rødme, varme og ødem af huden samt ofte lymfadenitis og begyndende bullaedannelse. Evt. påvirket almentilstand, smerter og temperaturforhøjelse.
Der kan ses overfladiske sår med rigelig sekretion i inflammationsfasen.
Ved manglende eller utilstrækkeligt antibiotika og kompressionsbehandling kan erysipelas udvikle sig i størrelse og omfang.
Ved bulløs erysipelas kan dermatolysen være udtalt, og underhuden kan nekrotisere.
Infektionen begrænses for det meste af den underliggende muskelfascie.
Evaluer initialt og undervejs for differentialdiagnoser: Abscesdannelse, nekrotiserende fasciitis, toksisk shock syndrom, stasedermatit, DVT, herpes zoster.
Ved mistanke om nekrotiserende bløddelsinfektion (NSTI); akut tilsyn ved ortopædkirurg/kirurg fra relevant speciale. Obs minimum hver 2. time i første indlæggelsesdøgn - se Nekrotiserende bløddelsinfektioner - præhospital og hospital håndtering af diagnostik, visitation, og behandling (børn og voksne)
Evt. indgangsporte for infektion søges identificeret (svampeinfektion i tåinterstitser, eksem, ulcus cruris, traumatiske sår, dyrebid) og tilstræbes ophelet.
Infektionsparametre (leucocytter, diff. tællling og CRP)
Se Antibiotika - dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer – håndbog.
Ud fra anamnese og klinik opstartes antibiotisk behandling.
Behandling justeres ud fra podesvar og evt. konference med mikrobiolog.
Almindeligvis startes med i.v. behandling. Skift til peroral behandling, når patienten er klinisk stabil.
Kompressionsbehandling (ved lokalisation til ekstremiteter) er en lægeordination. Ved svær arteriel insufficiens og iskæmi må kompressionsbehandling udelades - se Arterielle (iskæmiske) bensår, udredning og behandling
Behandlingen påbegyndes hurtigst muligt for at reducere bullaedannelse, ødem, smerter, væskesekretion og modvirke risiko for kronisk ødem.
Kompressionsbehandlingen fortsættes så længe, der er tendens til ødem. Se Quick-guide, kompressionsbind på underben, anlæggelse af.
Indtegn randzone med dato og fotodokumenter med Rover mhp. senere vurdering af behandlingsrespons. Se Foto- eller videooptagelse af patienter (klinisk formål) - rettigheder og samtykke til.
Bullae:
Sår behandles efter princippet fugtig sårbehandling.
Sår observeres dagligt. Indtegnet rødme observeres 1-2 gange dagligt indtil tydelig behandlingseffekt. Ved forværring eller tiltagende smerter observeres hyppigere og læge kontaktes.
Der kan være behov for daglige bandageskift pga. kraftig sekretion.
Der vælges bandage ud fra sekretionsmængde.
Se Quick-guide, sårbehandling, eksempler på bandagevalg.
Det inficerede område holdes i ro og eleveres mest muligt. Patienter med erysipelas på underekstremitet kan have behov for hjælp til mobilisering til stol/kørestol samt til at sikre elevation af benet.
Når ødem, infektion og evt. sår er behandlet, bør der tages stilling til forebyggende livslang kompressionsbehandling med kompressionsstrømpe.
Mange patienter med erysipelas har betydelige smerter pga. ødemtilstanden, hvorfor kompression er vigtig. Behandling kan suppleres med analgetika.
Patienten gennemgås mhp. disponerende faktorer i form af f.eks. hudlidelse, sår, lymfødem og/eller venøs insufficiens, svampeinfektion, fremmedlegeme, diabetes, overvægt og immundefekt. Ved mistanke om venøs insufficiens, lymfødem eller andre problemstillinger henvises til relevant speciale.
Tidligere erysipelas giver øget risiko for recidiv.