Sølvbandager, anvendelse af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

At understøtte anvendelse af sårbehandlingsproduktet.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale.

Definitioner

Ingen.

Fremgangsmåde

1. Opbygning

Sølvbandager indeholder sølvioner eller nanokrystaliseret sølv. Sølv frigives, når det går i forbindelse med såreksudat. Sølvbandager produceres i forskellige udgaver i kombination med kul, skum, fiberbandage (cellulose og alginat), sårkontaktlag og creme og pasta.

2. Virkning - egenskaber

Sølvet mindsker bakteriekolonisation og mikrobiel belastning i såret ved at ødelægge patogenernes cellemembran og ved at hindre patogenernes formering. Sølv virker antibakterielt og kan reducere lugtgener, da bakterier typisk er årsag til dårlig lugt. Sølv er effektivt selv mod antibiotikaresistente bakterier, men skal anvendes i begrænset tid, da der er mulighed for resistens udvikling overfor sølv.

3. Anvendelsesområde

Bortset fra sårkontaktlag er sølvbandagerne velegnede til behandling af moderat til kraftigt væskende sår med kolonisering af bakterier eller gentagne infektioner. Kan også anvendes kortvarigt ved sår, hvor sårhelingen er gået helt i stå samt ildelugtende sår.

Anvendes til sår med del- og fuldhudstab såsom tryksår, venøse bensår, diabetiske fodsår, cancersår, postoperative sår, donorsteder, overfladiske og dybe andengradsforbrændinger.

Bandagerne kan anvendes i kombination med kompression.

Se endvidere firmaernes produktblade, for specifikke oplysninger.

4. Brugsanvisning

  • Såret soigneres - se Rensning af akutte og kroniske sår: Skyllevæsker og skylletryk.
  • Sølvproduktet lægges direkte på sårbunden.
  • Sølvbandagerne bør skiftes ofte, da indikationen er inficerede sår, som bør tilses hyppigt. Ved brug af bandage uden klæber, skal den fikseres med transparent film i kanten eller elastisk bind.

5. Sølvbandager og MR scanning

Der foreligger ingen studier der påviser nævneværdig temperatur stigning i huden eller forstyrrelse af billedkvalitet ved brug af sølvbandager i MR scanner. Kontakt røntgenafdelingen og hør om sølvbandagen skal fjernes før scanning.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner/kvalitetsafdelinger har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser samt evt. faglig ansvarlig sårkontaktperson er ansvarlige for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og efterleve vejledningen i den udstrækning de er en del af pleje og behandlerteamet.

Tilbage til top

Referencer

Tværregional vejledning:

Regional vejledning:

Tilbage til top

Bilag