Genvej til indhold
At understøtte et fælles grundlag for identifikation, forebyggelse og behandling hos børn og unge under 18 år med refeeding syndrom (RFS), således at forekomst af RFS og komplikationer hertil, i forbindelse med opstart af ernærings terapi, minimeres.
Læger, plejepersonale og kliniske diætister/cand.scient. kliniske ernæring, der varetager enæringsterapi til børn og unge, indlagt på hospital/sygehuse i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Afgrænsning:
1) Gælder ikke for intensiv afdelinger, som kan have selvstændige og afvigende vejledninger vedrørende RFS og
2) Dokumentet kan ikke anvendes som grundlag for korrektion af generelle/øvrige væske- og elektrolytforstyrrelser.
Refeeding Syndrom (RFS): Er en potentiel livstruende patofysiologisk tilstand med elektrolytforstyrrelser, der kan udløses når ernæring genoptages efter et stort vægttab eller længerevarende underernæring.
Katabolisme: Nedbrydning af kroppen under vægttab.
Anabolisme: Opbygning af kroppen efter vægttab.
Wernickes encefalopati: Kendetegnes af triaden ofthalmoplegi (øjenmuskellammelse), ataxi (koordinationsforstyrrelser) og konfusion som følge af thiamin mangel.
Korsakoffs syndrom: Psykose som følge af thiamin mangel.
Kwashiorkor: Fejlernæring som følge af lav protein indtag med lav protein, proteinmangel og ødemer.
Marasmus: Fejlernæring som følge af for lav indtag af protein og kalorier.
Resting energy expenditure (REE): Hvilestofskifte.
RFS viser sig oftest inden for de første 72 timer (3 døgn) efter påbegyndt enæringsterapi.
RFS kan udvikles uanset hvilket ernærings regime der anvendes (oral/enteral (sonde)/parenteralt). Særlig forsigtighed skal dog udvises i forbindelse med opstart af sonde- og parenteral ernæring, se disse tværregionale vejledninger.
Den præcise patofysiologi for RFS kendes fortsat ikke, dog beskrives den som følgende: Under faste/nedsat nærings indtag falder blod-glukose koncentrationen, insulinkoncentrationen og kroppens glykogen/glukose lagre tømmes. Katabolisme iværksættes via glykogenolyse og glykoneogenese fra protein nedbrydning og øget mobilisering og forbrænding af fedt. Desuden udtømmes vitamin og mineral lagre og der kan ses intracellulær tab af kalium, fosfat og magnesium.
Tilførsel af næring (glukose) peroralt, enteralt eller parenteralt til et malnutrieret barn eller ung patient, betyder skift fra katabolisme til anabolisme og abrupt øget insulinsekretion fra pancreas. Dette medfører øget cellulært optag af kalium, fosfat og magnesium og dermed hurtigt fald i plasmaelektrolytkoncentrationen, hvor hypofosfatæmi oftest manifesteret sig først. Der er desuden risiko for natrium retention (ødemer).
Der er øget behov for thiamin til den accelererende omsætning af glukose og thiamin mangel kan medføre alvorlige cerebrale komplikationer, såsom Wernickes encefalopati og Korsakoffs syndrom, samt laktat dannelse.
Patofysiologi ved refeeding syndrom, Figur 1
Tryk for større billede
Tabel 1: Risiko for RFS (1)
Generelle kliniske symptomer, som pludselig vægtøgning, ødemer, pludselig opstået kvalme, vejrtræknings problemer, muskelsmerter, forvirring og delirium kan være tegn på RFS
Tabel 2: Mulige symptomer på og komplikationer til Refeeding Syndrom
###TABEL_1###Alle risikopatienter bør ved opstart af enæringsterapi observeres for risiko for udvikling af RFS. Børn og unge med lav, høj eller meget høj risiko for udvikling af RFS identificeres ved hjælp af nedenstående tabel:
Tabel 3: Identifikation af risiko for udvikling af Refeeding Syndrom (4)
###TABEL_2###ASPEN konsensus, Pediatr Med 2020;3:15
Når det malnutrierede barn/ung under 18 år er risikovurderet, iværksættes behandling, som anbefalet jævnført tabellen nedenfor:
Tabel 4: Rekommandationer for børn og unge under 18 år i risikogruppe for refeeding syndrom (WHO)
###TABEL_3###+ Kan forekomme, - forekommer normalt ikke
Tabel 5: Generel behandlingsplan, gælder alle børn og unge under 18 år
###TABEL_4###
Korrektion af hypofosfatæmi, hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal foregå jævnført retningslinjer for dosis og infusionshastigheder
Som udgangspunkt anvendes samme indgiftsmetode som der anvendes til ernæring (oral/enteral (sonde) og eller parenteralt. Ved udtalt væske og elektrolytmangel bør intravenøs behandling altid overvejes.
Intravenøs substitution med elektrolytter bør følges op med ordination af oralt supplement. Dosis korrigeres løbende ud fra plasmakoncentration.
Der kan være behov for supplering af øvrige mineraler, herunder zink.
Vigtigt samtidigt fremadrettet, at arbejde på, at etablere en god ernærings situation for barnet eller den unge, specielt i Catch-up vækst perioden
Efter individuel vurdering kan der være behov for at supplere med andre blodprøver før start af ernærings terapi, herunder hæmatologi, lever og nyre parametre albumin, vitaminer + thiamin (svartid mindst 1 uge), EKG/skop ved meget høj risiko.
Anbefalinger for substitution i denne retningslinje er led i forebyggelse og behandling af RFS og kan derfor ikke anvendes som guide til korrektion af generelle/øvrige væske og elektrolytforstyrrelser. Der henvises til relevante lokale instrukser herfor/lokale tilføjelser.
Se desuden Microsoft Word - Dehydrering og væskebehandling af børn og unge DPS.docx (paediatri.dk)
Tværregionale vejledninger