Røntgenstråling med C-buer og strålebeskyttelse, undervisning for personale udenfor Afdelingerne for Røntgen og Skanning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Sikre at personale, der udfører og medvirker ved gennemlysningsundersøgelser udenfor Afdelingerne for Røntgen og Skanning, opnår og opretholder de rette kompetencer i forhold til strålebeskyttelse af patienter og personale.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, sygeplejersker og andet personale, der er nødvendige deltagere i teamet omkring patienten under operation, skopi, kateteranlæggelser m.m. hvor der anvendes røntgenstråling med C-buer, som betjenes af ikke røntgenuddannet personale i Region Hovedstaden. For at betjene herunder kontrollere C-buen (kirurgisk billedforstærker), skal man tillige have modtaget dokumenteret instruktion i apparatets indretning og brug.

Nyansat personale i ovennævnte gruppe forventes at deltage i førstkommende undervisning.

Definitioner

Afdelingerne for Røntgen og Skanning: Afdelinger der varetager det radiologiske speciale.

Fremgangsmåde

I følge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, er det obligatorisk, at der skal foregå en formel og registreret undervisning af det personale (læger, sygeplejersker og andet personale), der er nødvendige deltagere i teamet omkring patienten under operation, skopi, kateteranlæggelser m.m. hvor der anvendes røntgenstråling med C- buer, som betjenes af ikke røntgenuddannet personale.

Initial undervisning og genopfriskningskurser

Undervisning i røntgenstråling og strålebeskyttelse foregår lokalt på regionens hospitaler/matrikler. Kurserne er tilstedeværelseskurser, og arrangeres og håndteres af Afdelingerne for Røntgen og Skanning i samarbejde med den for stedet medicinsk-fysisk ekspert og ifølge lokale retningslinjer.

Kurset indeholder følgende emner:

  • Røntgenstråling
  • Stråledosis
  • Strålebeskyttelse
  • Teknik

Kurset indeholder væsentlige dele ift. nedenstående:

  • Hvad er røntgenstråling
  • Røntgenstrålers egenskaber
  • Røntgenarbejde og graviditet
  • Røntgenarbejde og lovgivning
  • Strålebeskyttelse af patienter og pårørende, inklusiv gravide
  • Strålebeskyttelse af børn
  • Strålebeskyttelse personale
  • Strålefølsomme organer
  • Stråleskader og strålebegreber
  • Teknik og røntgenstråling
  • Sikkerhed, beskyttelse og blymateriale
  • Dosisgrænser
  • Dosisovervågning
  • Persondosimetri
  • Anvendelse af røntgenstråling i praksis og hvordan der skabes god strålebeskyttelse

Alle i målgruppen gennemgår, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen, hvert 5. år en teoretisk test i strålebeskyttelse gennem e-læringsprogram som vedligehold af initial undervisning. Det er en forudsætning for at kunne tage e-learningsprogrammet i strålebeskyttelse i Kursusportalen, at du har modtaget fremmødeundervisning i strålebeskyttelse første gang kurset erhverves.

Registrering af gennemført kursus på Kursusportalen er dokumentation for, at medarbejderen er bemyndiget til at medvirke ved anvendelsen af C-buer i forbindelse med operation, skopi, kateteranlæggelser mm., hvor der ikke er røntgenuddannet personale til stede.

Afdelingsledere og områdeledere på relevante afdelinger har via Kursusportalen mulighed for at se status for personale, der har deltaget i undervisningen.

Kursusbeviser erhvervet uden for Region Hovedstaden

Har en medarbejder indenfor de sidste 5 år deltaget i lignende kurser i andre regioner kan der eventuelt gives merit.

Medarbejdere kan fremsende navn, cpr.nr. og ansættelsessted samt kursusbevis for kursusdeltagelse eller data fra underviseren til den lokale medicinsk-fysisk ekspert.

Herefter tager medicinsk-fysisk ekspert stilling til eventuel merit. Gives merit kan det eventuelt efterregistreres på Kursusportalen.

Dokumentation

Dokumentation skal foreligge i kursusportalen.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelserne på Afdelingerne for Røntgen og Skanning skal i samarbejde med strålebeskyttelseskoordinatorerne og medicinsk-fysisk eksperter jf. BEK om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, sikre, at der udbydes undervisning og dokumentation for gennemført kursus på Kursusportalen. Fra Kursusportalen udsendes der automatisk en mail til medarbejderen, når kurset skal fornyes.

  • Afdelingsledelser på afdelinger, der har medarbejdere, jf. vejledningens målgruppe, skal sikre, at medarbejderne har gennemført undervisning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag