Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med at tilbyde psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden til arbejdsrelaterede problematikker er at fremme trivsel og godt arbejdsmiljø, at fastholde de ansatte på arbejdspladsen og at forebygge psykisk belastning samt sygefravær.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter levering af psykologisk rådgivning til ansatte på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder med undtagelse af Rigshospitalet.

Tilbage til top

Definitioner

Psykologisk førstehjælp

Den kollegiale omsorg, der ydes indenfor de første timer efter en akut psykisk belastende hændelse. Ydelsen kan i visse tilfælde ydes telefonisk af leverandøren.

Akut psykologisk rådgivning

Rådgivning, som tilbydes ved pludselige og/eller voldsomme arbejdsrelaterede hændelser, som har udløst en krise, der kræver håndtering og behandling. Akut psykologisk rådgivning er den professionelle opfølgning på den psykologiske førstehjælp.

Anden psykologisk rådgivning

Rådgivningsforløb der ydes i tilfælde, hvor medarbejderen oplever mistrivsel udløst af arbejdsmæssige forhold.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Psykologisk rådgivning stilles til rådighed alle årets dage. For visse hospitaler og virksomheder udgør den eksterne ydelse et supplement til eksisterende interne ordninger.

Standardforløb

Psykologisk rådgivning omfatter to standardforløb:

  1. Individuelle forløb: Op til 5 individuelle konfrontationstimer á 60 minutter mellem den ansatte og en psykolog. Rehenvisning kan finde sted.
  2. Gruppeforløb: 1 til 2 gruppesamtaler á 60 minutter mellem en gruppe af ansatte og en psykolog.

Henvisningsårsager

I henhold til Region Hovedstadens fælles rammeaftale – bilag 1 skal henvendelsesårsagen være relateret til arbejdslivet.

Nedenfor er der oplistet situationer, hvor leverandøren er forpligtet til at yde akut psykologisk rådgivning og anden psykologisk rådgivning. Listerne er ikke udtømmende.

Akut psykologisk rådgivning

  1. arbejdsulykker
  2. utilsigtede hændelser
  3. seksuelle krænkelser og grov chikane på arbejdspladsen
  4. pludselig, uventet dødsfald og selvmordsforsøg på arbejdspladsen.

Anden psykologisk rådgivning

  1. stress og udbrændthed
  2. samarbejdsproblemer og kollegiale forhold
  3. arbejds- og ansættelsesforhold.

Områder, der falder uden for aftalen

Er den enkeltes psykiske situation af en sådan karakter, at indlæggelse eller ambulant behandling er påkrævet, er den ansatte ikke omfattet af rammeaftalen. Den ansatte skal i stedet behandles i det almindelige sundhedssystem.

Kontakt til psykologisk rådgivning foregår på følgende måder

For henviste forløb

Medarbejdere kan enten selv eller via egen leder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller kollega henvende sig til hospitalets kontaktperson (Kontakt hospitalets HR-funktion).

Hospitalets kontaktperson vurderer situationen og henviser evt. medarbejder til psykologisk rådgivning. Desuden kontaktes leverandør med henblik på, at leverandør kontakter medarbejder for at aftale forløb.

Den Sociale Virksomhed, Herlev og Gentofte Hospital, Koncernstabene, Nordsjællands Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bornholms Hospital og Region Hovedstadens Akutberedskab benytter sig af henviste forløb.  

Særlige forhold, herudover i forhold til henvisning, aftales lokalt.

Ikke henviste forløb

Medarbejderen henvender sig direkte til leverandør og aftaler forløb.

Amager og Hvidovre Hospital samt Region Hovedstadens Apotek benytter sig af ovenstående.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Den konkrete implementering af rammeaftalen vil ske på det enkelte hospital/den enkelte virksomhed.
  • Center for HR (Organisation og ledelse) varetager den overordnede opfølgning på kontrakten. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil 

Bilag