Prostatacancer, overvågningsprogram (Watchful waiting)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

 

Formål

Formålet er at beskrive et overvågningsprogram for patienter med prostatacancer med henblik på senere opstart af endokrin behandling. Herunder klinisk og biokemisk opfølgning af ovennævnte patientgruppe med henblik på senere endokrin behandling.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledning til læger ved urologiske afdelinger vedrørende behandling af:

  1. Primært diagnosticerede, som ikke kan tilbydes kurativ behandling på grund af alder/komorbiditet og uden umiddelbart behov for endokrin behandling.
  2. Patienter med recidiv efter kurativ behandling, hvor salvage behandling ikke findes indiceret, og hvor senere endokrin behandling kan komme på tale.
  3. Patienter der tidligere har været fulgt i active surveillance, men som nu ikke længere vil blive tilbudt kurativ behandling, og hvor senere endokrin behandling kan komme på tale.

Definitioner

Ingen.

Fremgangsmåde

1. Indgangskriterier

På diagnosetidspunktet foretages individuel vurdering og forventningsafstemning med patienten, der informeres grundigt om princippet for opfølgningsprogrammet og baggrunden for beslutningen.

2. Opfølgning

Individuel vurdering af opfølgningsbehov vil bl.a. afhænge af klinisk stadium, PSA værdi, Gleason-score samt komorbiditet/forventet restlevetid samt hidtidige forløb (især i gruppe 3).

Opfølgningen består af besøg hver 3.-6. måned de første 1-2 år og omfatter:

  • PSA, Hgb, creatinin, basisk fosfatase.
  • Rektal eksploration (DRE).
  • Samtale vedrørende symptomer.
  • Billeddiagnostik for knoglemetastaser efter behov.

De efterfølgende opfølgningsbesøg vil eventuelt kunne overtages af primærsektor.

Ved afslutning til praktiserende læge/Sundhedscenter gives skriftlig og mundtlig instruktion til patienten vedrørende genhenvisningskriterier. Egen læge får information om genhenvisningskriterier samt forslag til opfølgningsprogram.

3. Behandling

Vurdering af indikation for opstart af endokrin behandling vil afhænge af ændringer i klinisk stadium, PSA værdi og symptomer. Findes indikation for start af behandling, foretages knoglescintigrafi/NaF PET CT af knogler, hvis ikke allerede gjort.

  • Absolut behandlingsindikation: M1 sygdom
    • Påvisning af metastaser i knogler, organer eller ikke-regionale lymfeknuder.
    • Behandles med kastration (medicinsk/kirurgisk) eller bicalutamid 150 mg x 1.
  • Stærk behandlingsindikation: Lokal avanceret sygdom
    • Mistanke om ekstra prostatisk vækst (cT3-4) ved rektal eksploration (DRE).
    • Mistanke om nytilkommen N+.
    • Behandling: Bicalutamid 150 mg x 1 eller kastration.
  • Relativ indikation
    • Høj Gleason-score (8-10).
    • Hurtig PSA-fordoblingstid (under 12 mdr.).
    • Især kombinationen af ovenstående.
    • PSA-stigning til 30-50 ng/ml.

Selv om indikationen for behandling er til stede, skal man altid vurdere fordele og ulemper før opstart af endokrin behandling. Specielt ved svækkede pt. med betydelig komorbiditet uden symptomer på prostatacanceren.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for implementering.
  • Center-, afdelings- og klinikledelsen har ansvaret for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger.

Tilbage til top

Referencer

Bilag