Sundhedspersonale, der er involveret i behandling af patienter med prostatacancer.
Ved behov for akut behandling (f.eks. medullær kompression, svære smerter, uræmi) af patienter med enten formodet prostatacancer (histologisk diagnose bør sikres) eller kendt prostatacancer er der følgende muligheder:
Indgrebet kan om nødvendigt foretages i lokal analgesi. Indgrebet kan foretages uden histologisk verifikation, hvis mistanken er stor, og patienten accepterer indgrebet. Indgrebet sænker testosteron niveauet umiddelbart - dvs. på mindre end 24 timer.
Såfremt der ikke er en histologisk diagnose, og man vil afvente definitiv behandling til efter verifikation af diagnose, iværksættes medicinsk behandling.
LHRH-antagonist, degarelix (Firmagon), 240 mg sc.
LHRH antagonisten blokerer frigørelsen af LHRH og er formentlig lige så effektiv som orkiektomi. Behandlingen er reversibel.
Hvis der fremadrettet fortsat er behov for androgen blokade, skal Firmagon fortsættes (80 mg hver 4 uge).
Alternativt orkiektomi, alternativt skift til LHRH-agonist. De første 4 uger i kombination med bicalutamid 50 mg daglig.
Cytoproteronacetat (Androcur!) 100 mg x 3 kan anvendes, hvis degarelix ikke forefindes.
Androcur er et steroidt antiandrogen. Der opnås både en perifer blokering af androgen receptorerne og en central antigonadotrop effekt. S-testosteron sænkes, men når ikke kastrat niveau.
Opstart af LHRH er kontraindiceret på grund af risiko for fare.