Pindhygiejne - pleje af voksne og børn med ekstern fiksation

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

Vejledningens formål er at ensrette hygiejnen ved ekstern fiksation, for at forebygge infektion i vævet omkring pindene.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Plejepersonale og læger på Region Hovedstadens hospitaler, som varetager pleje af patienter (børn og voksne) med ekstern fiksation/pindhuller.

Afgrænsning: Vejledningen gælder patienter med pindhuller på alle regioner – dvs. både under- og overekstremiteter, samt alle typer ekstern fiksation f.eks. Ilizarov, Ortofix, Hoffman, Hybridfiksator osv.

Tilbage til top

Definitioner

Pindhygiejne: Hudpleje omkring pinde og K-tråde samt rensning af apparatur.

Ekstern fiksation: Fiksation af en fraktur eller et led ved hjælp af metalpinde, der indsættes i knoglen. Pindene forbindes med et udvendigt apparatur, som stabiliserer.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Peroperativt

Ved afslutningen af operationen pålægges gazekompresser opvredet med klorhexidinsprit 0,5 % rundt om hver enkelt pind. Ovenpå på lægges tørre kompresser som (8-tals) forbinding rundt om pindene for at udøve en let lokal kompression. Kompresserne holdes evt. fast med tape. Der må ikke fikseres cirkulært om hele benet, da benet kan hæve meget postoperativt”.

Klik for større billede

2. Postoperativt forbindingsskift

Forbindingen lades urørt i 5 dage, medmindre der er gennemsivning eller mistanke om infektion. Vær opmærksom på om forbindingerne strammer, da hævelsen kan være stor de første dage.

For børn gælder: Pindpleje udføres første gang på 3. postoperative dagen (OP dag = dag 0), hvor barnet forsat har epidural kateter. Indtil opstart af pindpleje på 3. postoperative dag kan forbindinger og plastre lades urørt, hvis ikke de er gennemsivede, eller der er mistanke om infektion.

Mestring: Det er vigtigt, at barnet/den unge hurtigst muligt ser apparaturet efter operationen og hvis muligt har været med til at samle apparaturet forud for operationen. Dette kan hjælpe barnet/den unge med at mestre og acceptere det nye udseende af foden, benet, armen etc. Det er ligeledes vigtigt at give barnet/ den unge valget om selv at hjælpe ved procedure såsom mobilisering, fjernelse af forbindinger og pindhulspleje, da valg giver kontrol.

Se Mestring og samarbejde med børn og unge 0-18 år

Forbindingsskift inden for de første tre postoperative dage foregår sterilt (se nedenfor).

Forbindingsskift efter de første tre postoperative dage foregår med ren teknik (se nedenfor).

2.1 Skiftning efter steril teknik

  1. Eksisterende forbinding fjernes med usterile handsker.
  2. Sterile handsker tages på.
  3. Hvert pindhul og pind afvaskes med gaze, der er fugtet i klorhexidinsprit 0,5 %.
  4. Løse sårskorper fjernes.
  5. Fastsiddende sårskorper lades urørt, med mindre der er tegn på infektion.
  6. Apparaturet afvaskes om nødvendigt med isotonisk NaCl og sterile gazekompresser.
  7. Sterilt gazekompres fugtet i klorhexidinsprit 0,5 % lægges omkring hver pind.
  8. Tør forbinding lægges omkring pindene.

Rekvisitter ved steril teknik

  • Sterilt skiftesæt (med gazetamponer)
  • Usterile handsker
  • Sterile handsker
  • Sterilt underlag
  • Klorhexidinsprit 0,5 %
  • Steril saks
  • Sterile vatpinde (eventuelt)
  • Sterile gazekompresser
  • Tape
  • NaCl isotonisk (eventuelt).

2.2 Skiftning efter ren teknik

Ved tørre pindhuller

  1. Huden omkring pindene og apparaturet afvaskes mindst en gang ugentligt - gerne i forbindelse med brusebad.
  2. Hud og apparatur tørres med et rent håndklæde.
  3. Pindhuller overskylles med klorhexidinsprit 0,5 % - dette gøres efter hver vask.
  4. Klorhexidinspritten skal herefter lufttørre.
  5. Hud og sårskorper må gerne lukke til omkring pindene, såfremt der ikke er infektionstegn. Huden omkring pindene skal, såfremt denne er tør og uden infektionstegn, ikke bevæges/mobiliseres.
  6. Der behøves ingen forbinding, når pindhullerne er tørre.

Rekvisitter til skift med ren teknik:

  • Usterile handsker
  • Klorhexidinsprit 0,5 %
  • Gaze eller vatpinde
  • Nyvasket håndklæde.

Ved siven fra pindhuller

  1. Huden omkring pindene og apparaturet afvaskes dagligt - gerne i forbindelse med brusebad.
  2. Der pålægges gazekompres fugtet i klorhexidinsprit 0,5 % omkring hver pind.
  3. Tør forbinding lægges omkring pindene. Dette gøres dagligt.

3. Forholdsregler ved brusebad

De første 5 dage efter operationen afdækkes pindene ved brug af en plastikpose. Herefter er afdækning ikke nødvendig. Ved afslutning af brusebadet overbruses apparaturet inden aftørring, så man sikrer sig, at løse hår og sæberester skylles væk. Den rene teknik med klorhexidinsprit 0,5 % anvendes i hele perioden – også selv om alt er rent og tørt.

4. Komplikationer

4.1 Generelle observationer

Der skal generelt observeres for typiske infektionstegn og tryk:

  • Smerte
  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Purulent sekretion
  • Temperaturforhøjelse
  • Trykmærker.

4.2 Infektioner

Let rødme uden sekretion omkring pindene findes hos hovedparten af patienterne og kræver ikke behandling. Infektion i og omkring pindhullerne begynder med irritation af huden, der kan udvikle sig til typiske infektionstegn, se ovenfor. Den hyppigste komplikation ved ekstern fiksation er pindhuls infektion, som kan forekomme hos 15-30 % af patienterne. Dyb infektion optræder hos under 5 %.

Behandling ved infektion

  • Hvert pindhul og huden omkring afvaskes med gaze fugtet i klorhexidinsprit 0,5 %.
  • Løse sårskorper fjernes.
  • Apparaturet afvaskes om nødvendigt med vand.
  • Sterilt gazekompres fugtet i klorhexidinsprit 0,5 % lægges omkring hver pind.
  • Tør forbinding lægges omkring pindene.
  • Skiftes dagligt så længe der er sivning.
  • Podning tages dybt i pindhullet. Se Podning af sår
  • Infektionsparametre (CRP, leucocytter og leucocytfraktion).
  • Antibiotisk behandling opstartes og reguleres efter D+R.
  • Ved tegn på dyb infektion og/eller absces tages røntgen mhp. diagnosticering af osteolytiske forandringer.

4.3 Behandling af ødem hos voksne

Til forebyggelse af ødem kan man fra 1. postoperative dag anvende Intermitterende pneumatisk compression (IPC), med tekstil der kan anlægges under apparaturet.

Efterfølgende kan multikomponent kompressionsbehandling eller evt. kompressions Wrap benyttes.

Undgå at trække i vævet omkring pindene. Vær særlig opmærksom på at anlægge kompressionen med ens tryk således at trykskader og stase undgås, da dette meget nemt sker. Det er altid nødvendigt at klippe i kompressionsbindene for at få dem tilpasset under apparaturet. Multikomponent kompression og IPC kan kombineres (se billeder).

Klik for større billede

5. Udskrivelse og patientinformation

Patienten eller forældrene skal oplæres i pleje af pindhuller, som skal anvendes hele behandlingsperioden. Desuden oplæres patienten eller forældrene i infektionstegn: Rødme, varme, smerte og gullig tyktflydende sekretion. De fleste patienter eller familier vil selv kunne varetage proceduren, men der kan være behov for hjælp eller kontrol af plejepersonale/hjemmesygeplejerske.

OBS: Vedr. Klorhexidin - vær opmærksom på evt. lokal irritation ved brug af Klorhexidin.

Der skal udleveres Patientinformation.

Se patientinformation målrettet voksne.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner er ansvarlige for at distribuere dokumentet til relevante afdelinger.
  • Center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

  • Patientinformation målrettet voksne - Region H
  • W-Dahl A, Toksvig-Larsen S. Undisturbed theatre dressing during the first postoperative week. A benefit in the treatment by external fixation: a cohort study. Strategies in Trauma and Limb Reconstruction Volume 4, Number 1/April, 2009. 7-12
  • W-Dahl A, Toksvig-Larsen S, Lindstrand A. No difference between daily and weekly pin site care: a randomized study of 50 patients with external fixation. Acta Orthop Scand. 2003 Dec; 74 (6):704-8
  • W-Dahl Annette, Toksvig-Larsen Soren, Pin site care in external fixation sodium chloride or chlorhexidine solution as a cleansing agent, Arch Orthop Trauma Surg (2004) 124: 555–558 
  • R Fernandez, R Griffiths, Water for wound cleansing, Cochrane Database of Systematic
  • Lethaby A, Temple J, Sant – Tomlinson J Pin site care for prevention infections associated with external bone fixators and pins (Review). The Cochrane collaboration. 2013 Issue 12
  • Andersen Jonas Hedegaard, Bækmark Nina, Sundstrup Mikkel. Ødembehandling ved crusfraktur med ekstern fiksation. Sår. 2013 september 21. årgang nr. 3
  • Nikolas H. Kazmers, Austin Fragomen, S. Robert Rozbruch. Prevention of pin site infection in external fixation: a rewiev of literature. Strat Traum Limb Recon (2016) 11:75-85
  • K. N. Subramanyam et.al. No role for antiseptics in routine pin site care in Ilizarov fixators: A randomized prospective single blinded control study. Injury, Int J. care Injured 50 (2019) 770.776

Regional vejledning

Tilbage til top

Bilag