Peritonitis hos patienter med nyanlagt/hvilende peritonealdialysekateter, diagnostik og behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre optimal diagnostik og behandling af peritonitis hos patienter, som endnu ikke er startet eller holder pause med peritonealdialyse behandling. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale ved nefrologiske sengeafdelinger og peritonealdialyse-ambulatorier.

Tilbage til top

Definitioner

Peritonitis: Bughindebetændelse.  

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Symptomer

Patienten skal opfylde 2 af 4 af de følgende kriterier for at have peritonitis:

  • Mavesmerter
  • Feber
  • Grumset udløbsvæske
  • Positiv leukocyt test af udløbsvæsken (Combur 2 –test LN eller Cytur-test).

Observation, pleje og behandling

  • Observer patientens almentilstand
  • Mål patientens temperatur
  • Observer om patienten har mavesmerter
  • Der foretages udløb. Hvis der ikke umiddelbart kan opnås udløb, kan der installeres 100-200 ml Nacl isot. i 20 minutter, som forsøges aspireret igen til diagnostik.
  • Observer om udløbsvæsken er uklar
  • Der foretages stix af udløbsvæsken med den tilgængelige leukocyt test (Combur 2-test LN eller Cytur-test)
  • Udløbsvæsken sendes til dyrkning, der sendes i alt 4 venylekolber tilsat hver 10 ml udløbsvæske (2 aerobe kolber + 2 anaerobe kolber). Venylekolberne skal hurtigst muligt i varmeskab eller sendes til mikrobiologisk afdeling.
  • Skift forbindingen ved exitsite og observer, om der er tegn på en exitsite og/eller tunnelinfektion. Der podes fra exitsite ved blot det mindste tegn på infektion.
  • Blodprøver: Uræmital, leuko + diff., C-reaktivt protein.
  • Behandlingen kan foregå ambulant, hvis almentilstanden og de praktiske forhold tillader det.
  • Hvis der fortsat er klinisk peritonitis 5 dage efter behandlingsstart, skal der foretages ny D+R af udløbsvæsken. Der tages ny leukocyt test (Combur 2-test LN eller Cytur-test) 5 dage efter behandlingsstart for at følge behandlingens effekt.

Antibiotikavalg og -dosering

  • Som standard startes behandling med vancomycin iv. og ciprofloxacin po. Eller iv. afhængigt af almentilstanden. Behandlingsvarighed er 2 uger, dog 3 uger i visse tilfælde, se nedenfor.
  • Vancomycin gives i følgende dosering:
    • Ved behandlingsstart: 1 g vancomycin iv.
    • Dag 5: 0,5 g vancomycin iv.
    • Dag 10: 0,5 g vancomycin iv.
  • Ciprofloxacin gives som 500 mg x 1 po. eller 400 mg x 1 iv.
  • Behandlingen revideres, når der er svar på dyrkning og resistens, gerne i samråd med den lokale mikrobiologiske afdeling. Som regel kan der overgås til behandling med et enkelt stof, når mikroorganismen er type- og resistensbestemt.
  • Specielle mikroorganismer:
    • Staf. Aureus. 3 ugers behandling med Vancomycin iv. Vancomycin doseres efter serumkoncentration, terapeutisk interval 10-20 mikro/ml. Ved samtidig exitsite-/tunnelinfektion suppleres med dicloxacillin 1 g x 3 iv. eller T. flucloxacillin 500 mg x 3 po. afhængigt af almentilstanden. Ved MRSA suppleres med antibiotikum efter råd fra den lokale mikrobiologiske afdeling (fucidin, rifampicin, linezolid).
    • Pseudomonas aeroginosa/Stenotrophomonas maltophilia: 3 ugers behandling: Altid 2-stof behandling med præparatvalg efter resistensbestemmelse. Overvej fjernelse af p-rør ved behandlingssvigt eller hurtigt recidiv af peritonitis.
    • Multiple bakterier: 3 ugers behandling med præparatvalg efter resistensbestemmelse. Suppler med metronidazol 500 x 3 p.o. eller i.v. afhængigt af almentilstanden. Overvej tarmperforation som årsag til peritonitis.
    • Dyrkningsnegativ peritonitis: 2 ugers behandling med vancomycin og ciprofloxacin jf. ovenstående.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen på den nefrologiske afdeling/det nefrologiske afsnit er ansvarlig for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • Peritoneal dialysis-related infections recommendations: 2005 update. Peritoneal Dialysis International, Vol. 25, pp. 107–131.

Tilbage til top

Bilag