Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
Formål
At beskrive og understøtte ensartet anvendelse af principper for forebyggelse af postoperative sårinfektioner.
Målgrupper og anvendelsesområde
Sundhedspersonale, der er ansat på Region Hovedstadens og Region Sjællands hospitaler/sygehuse, som udfører opgaver i forbindelse med operative indgreb, præ-, per- og postoperativt.
Definitioner
Adfærd: Personalets arbejdsrutiner og bevægelsesmønster.
Afdækning: Sterilt materiale, der anvendes til patient, udstyr eller overflader, for at forhindre bakterier i at nå operationssår og sterilt udstyr.
Aseptisk teknik (steril teknik): Procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og evt. lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau.
Barrierearbejdsdragt: Ikke-steril, speciel personalebeklædning, som ved hjælp af barriere og design reducerer spredning af hudpartikler og dermed bakterier.
Behandling: Behandling omfatter efter Sundhedsloven undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
Infektionsfølsom kirurgi: Kirurgi, hvor der pga. operationens varighed, kompleksitet, type og/eller patientrelaterede risikofaktorer er øget risiko for infektion. Infektionsfølsomhed kategoriseres som minimal, mellem eller høj risiko for infektion.
Kirurgisk hånddesinfektion: er en gnidning af et alkoholbaseret eller andet egnet hånddesinfektionsmiddel, der indeholder et eller flere aktivstof(-fer), som kan dræbe den transiente mikrobielle flora og reducere og evt. hæmme, den residente mikrobielle flora på hænder, håndled og underarme.
Kirurgisk håndvask: Kirurgisk håndvask med desinfektion er først vask af hænder, håndled og underarme med vand og håndsæbe efterfulgt af aftørring og derefter indgnidning af et alkoholbaseret eller andet egnet hånddesinfektionsmiddel, som indeholder et eller flere aktivstof(-fer), som kan dræbe den transiente mikrobielle flora og reducere og evt. hæmme den residente mikrobielle flora.
Kirurgisk maske: Maske, der reducere spredning af dråber fra brugerens luftveje og som beskytter brugeren mod sprøjt og stænk fra operationsfeltet.
Kompetent person: En person, der har beføjelse til at afgøre, om der ved afvigende forhold på operationsstuen kan gennemføres en operation eller anden invasiv procedure.
Konventionel ventilation (kaldes også turbulent airflow - TAF): Ventilation, hvor filtreret luft blæses ind og blandes med luften i operationsstuen samtidig med, at en vis del suges ud.
Laminar airflow (LAF): Kontrolleret ensrettet tilførsel af kimfri luft over operationsfeltet.
Operativt indgreb: Manuel og instrumentel procedure, hvor hud- og slimhindebarriere brydes. Operativt indgreb kaldes også et kirurgisk invasivt indgreb.
Operationsteamet: Omfatter de personer, som foretager det operative indgreb, dvs. operatør, assistent, operationssygeplejerske og evt. jordemoder.
Organisk materiale: Blod, pus, sekreter (spyt, sårsekret, sekret fra næse, mund, svælg, kirtler, nedre luftveje, mavetarmsystem, kønsorganer) og ekskreter (fæces, urin, opkast).
Peroperativt forløb: Tiden fra den invasive procedure startes, og indtil forbindingen er lagt.
Perioperativt forløb: Tiden fra patienten forberedes til operation, og indtil patienten har forladt operationsstuen.
Præoperativt forløb: Tiden fra patienten forberedes til operation og til det invasive indgreb starter.
Sundhedspersonale: Alt personale, der varetager opgaver med behandling, inklusiv rengøring, patienttransport mv.
Fremgangsmåde
Sundhedsfagligt personale skal have modtaget undervisning og oplæring i de retningsgivende principper for perioperativ infektionsprofylakse.
Se actioncard nedenfor - samme indhold i bilaget ”Perioperativ infektionsprofylakse, retningsgivende principper”
###TABEL_1###Ansvar og organisering
- Hospital- og sygehusdirektioner, centerledelser er ansvarlig for distribuering og formidling af vejledningen.
- Afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for implementering af vejledningen og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede, for at vejledningen kan følges.
- Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.
Referencer
- Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for det præ-, per- og postoperative område, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 2 udgave 2020, Statens Serum Institut
- Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 2.1. udgave 2021, Statens Serum Institut
- Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i Sundhedssektoren, 1. udgave 2015, Statens Serum Institut
- Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015, Statens Serum Institut
- Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2019, Statens Serum Institut
- EN 13795 Afdækningsstykker, operationskitler og renrumsdragter anvendt som medicinsk udstyr til patienter, kliniske personale og udstyr, 2013
- Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren. Sundhedsstyrelsen, 2011
Tværregionale vejledninger
