Perforeret ulcus

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte, at alle patienter med akut perforeret ulcus i ventrikel og/eller duodenum udredes, optimeres, behandles, plejes og rehabiliteres i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker og andet sundhedspersonale på akutte modtageafdelinger, kirurgiske afdelinger, røntgenafdelinger, operations-, anæstesiafdelinger inkl. intensivafdelinger i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Vejledningen omfatter alle aspekter af det præ-, per- og postoperative patientforløb i hospitalsregi.

Afgrænsning

Vejledningen er gældende for patienter på 18 år og derover.

Definitioner

Benignt perforeret ulcus i ventriklen, doudenum eller gastroenterosanastomose.

Fremgangsmåde

Patienter med perforeret ulcus modtages i akut-kirurgisk regi i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, som defineret i lokale og regionale retningslinjer for AHA, ASAP og Omega. Disse patienter udredes og behandles i hht. til disse retningslinjer.

Tilbage til top

Perioperativt forløb

Patienten bør opereres hurtigst muligt og senest 6 timer fra ankomst til hospital eller fra tilsyn ved kirurg for allerede indlagte.

Ved ventrikelulcus tages biopsi fra ulcuskant obs malignitet.

Laparoskopisk procedure anbefales, hvis teknikken mestres.

Tilbage til top

Konservativ (non-operativ) behandling

Konservativ (non-kirurgisk) behandling af perforeret ulcus indebærer:
Man vil normalvis operere alle patienter med peforeret ulcus men konservativ behandling med faste, bredspektret antibiotisk behandling, ventrikelsonde, og PPI behandling kan komme på tale ved ældre patienter med svær komorbiditet, som ikke tåler kirurgisk behandling, eller hvor behandling må opfattes som udsigtsløs. Beslutning om konservativ behandling foretages på speciallægeniveau eller ved konferencebeslutning og forudsætter valid billeddiagnostik.

Tilbage til top

Ved udskrivelse

Helicobacter pylori diagnostik og eradikation
H. pylori infektion status skal fastlægges hos alle patienter med perforeret ulcus. Hvis ikke infektionsstatus er afklaret under indlæggelsen, henvises patienter, der ikke skal kontrolgastroskoperes, til H. pylori pusteprøve eller H. pylori fæces antigen 4-6 uger efter endt PPI og antibiotika behandling. Patienter som skal kontrolgastroskoperes testes med biopsi-baseret H. pylori test i forbindelse med gastroskopien.

H. pylori positive patienter behandles med standard 3-stofs eradikationsbehandling og testes en måned efter endt behandling med pusteprøve test eller fæces antigentest for at sikre komplet eradikation.

Tilbage til top

Proton pumpe inhibitor behandling


Duodenal sår:

  • H. pylori positive: 1 uges eradikationsbehandling + 3 ugers PPI
  • H. pylori negative: 4 ugers PPI behandling (overvej livslang behandling)

Ventrikelsår:

  • H. pylori positive: 1 uges eradikationsbehandling + 5 ugers PPI indtil kontrolgastroskopi
  • H. pylori negative: 6 ugers PPI indtil kontrol gastroskopi

PPI profylakse anbefales til patienter i livslang ASA eller NSAID behandling. Livslang PPI profylakse kan overvejes til patienter som er H. pylori og NSAID/ASA- negative. Se Peptisk ulcus (ukompliceret), udredning og behandling af

Tilbage til top

Kontrol

Patienter som er opereret for perforeret ventrikelulcus skal, hvis det har klinisk konsekvens, kontrolgastroskoperes efter 4-6 uger med henblik på at sikre opheling, udelukke malignitet, og teste for H. pylori tilstedeværelse. Såfremt malignitet er udelukket ved peroperativ bioptering, er der ikke indikation for kontrolgastroskopi.

Tilbage til top

Forebyggelse

Patientens medicinforbrug, alkoholforbrug og tobaksvaner saneres med henblik på at forebygge ulcusrecidiv.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektionerne har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i er ansvarlige for at implementere vejledningen i relevante afdelinger.
  • SFR for Kirurgi i Region Hovedstaden/Region Sjælland er ansvarlige for at revidere vejledningen.
  • Kirurgiske afdelinger er ansvarlige for udfærdigelse af yderligere uddybende lokale tilføjelser ved behov herfor. Diagnostik og behandling er lægefagligt ansvarsområde.

Tilbage til top

Referencer

Bilag