Trinvis guide for Manuel nødprocedure for patientkald (nybyggerier)
(OBS kun gældende for nybyggerierne Herlev, Nordfløjen og SDCC)

1

Når du oplever følgende

At patientkald ikke virker og det ikke automatisk går i nødprocedure

 

Skal du kontakte

Ansvarshavende personale eller andet personale, der kender til patientkaldet og kan give oplysninger til sagsløsningen

2

Personalet kontakter CIMT

Ring til CIMT ServiceDesk på ###TELEFON### og meld fejlen:

  • Hvor er fejlen? – sengestuens nummer og lampenummer på stuen/rummet
  • Beskriv fejlen

3

Manuel nødprocedure

OBS. Hvis det kun drejer sig om en fejl på én enkelt stue, og patientkald kan modtages på de mobile enheder, og det er muligt at flytte patienten til en ledig stue, bør patientkaldet ikke sættes i nødprocedure! Hvis dette er muligt: Flyt evt. patienten til en ledig plads, samt ret tilhørsforholdet mellem plads og sygeplejepersonale.

Virker patientkaldet ikke på flere stuer, bør patientkaldet sættes i manuel nødprocedure:

  1. Aktivér lyd på patientkaldesystemet ved at trykke på den grønne ’nærværsknap’ på dørmodulet på udvalgte stuer, f.eks. ca. hver 3-4 stuer således, at lyden kan høres i hele afdelingen.

(Forklaring: Hver 3-4 stue er en generel tommelfingerregel. Når nærvær er aktiveret, vil systemet afgive en lyd, når der aktiveres et Patientkald (uanset hvor i afdelingen). Hvis nærvær er sat på alle stuer, så vil alle stuer afgive lyd, ved alle kald. Ved at vælge hver 3-4 stue afgrænser man lyden lidt. Det er blot vigtigt at lyden kan høres i hele afdelingen.)

  1. Skift ’vagtvælgeren’ til stilling 9.

Således vil der komme lyd, når kalder aktiveres. Stuelampen eller lampe ved toilet vil også lyse. NB. Et afsnit kan godt have mere end én vagtvælger. Hvis patientkaldet ikke virker i hele afdelingen, skal du sørge for at alle vagtvælgere i afdelingen står på 9.

  1. Meld fejlen til CIMT’s Servicedesk og informér alle i afsnittet således, at plejepersonalet kan informere kommende patienter på stuen om situationen.
  2. Flyt evt. dårlige patienter til en plads, der er nemmere at overvåge, samt ret tilhørsforholdet mellem plads og sygeplejepersonale.
  3. Efter at nødprocedure er iværksat – Vær opmærksom når du hører lyden af et normalkald: Hvis stuelampen er aktiveret med lys og lyd betyder det, at der er et kald i gang på den pågældende stue.

4

Scenarier, der kan udløse nødprocedure

 

- Find fejlen

 

Der kan skelnes mellem fejl på nedenstående måder:

CIMT er ansvarlig for at definere fejlen. Dette gøres i samarbejde med afdelingen.

Scenarie: Der kan ikke modtages patientkald på de mobile enheder.

Lav et testopkald til en kollega på telefonen. Hvis det er muligt at foretage et opkald, er det patientkaldet der har en fejl og IKKE de mobile enheder.

Hvis der er fejl i de mobile enheder, og systemet ikke allerede er gået i automatisk nødprocedure (alle lamper blinker og der kommer lyd ved kald), følg ’Manuel nødprocedure’ beskrevet ovenfor, samt meld fejlen til hospitalets telefonomstilling.

Scenarie: Én stuelampe blinker gult

Der er fejl i Patientkaldet for den pågældende stue, f.eks. kan et Patientkaldsmodul være defekt. Følg ’Manuel nødprocedure’ beskrevet ovenfor.

Scenarie: Flere lamper/Masterlampen blinker gult

Der er en generel fejl, og patientkaldesystemet, eller dele af det, fungerer ikke. Hvis systemet ikke allerede er gået i automatisk nødprocedure, følg ’Manuel nødprocedure’ beskrevet ovenfor.

5

Driftsstatus

Ved større fejl på patientkaldemodulet, dvs. ved generelle nedbrud på patientkaldesystemet, kan du følge med på CIMT’s driftsstatus.

6

Efter systemnedbrud

→ System-genopretning

Når patientkaldesystemet igen virker, skal du gøre følgende:

  1. Sætte vagtvælgeren tilbage i stilling 1.
  2. Fjern nærvær de steder, der har været sat i nærvær under nødproceduren.
  3. Informer personalet om at patientkaldesystemet virker igen.