At understøtte og rammesætte implementering af patientansvarlig læge (PAL) i regionen, herunder understøtte og rammesætte et ensartet grundlag for at varetage funktionen som PAL.
Speciallæger og læger sidst i hoveduddannelsen.
Vejledningen omfatter alle ambulante og stationære patientforløb, hvor patienten har komplekse problemstillinger, bliver behandlet i flere afdelinger, har hyppige og/eller langvarige forløb/indlæggelser og/eller hvor der er mange sektorskift.
PAL: Patientansvarlig læge.
PAL er den tværgående ansvarlige læge, der har det overordnede ansvar for patientrelationen og for at skabe sammenhæng, overblik og tryghed for patienten. Patienten vil aldrig have mere end én PAL – dette gælder både forløb, der omfatter flere afdelinger/hospitaler/regioner og i separate og uafhængige forløb på én enkelt afdeling (jf. de definerede patientgrupper for tilbud om en PAL).
BAL: Behandlingsansvarlige læge.
BAL er den gennemgående lægelige behandler i den enkelte afdeling. Der kan være flere BAL’er i et behandlingsforløb, som involverer flere afdelinger. Alle læger har behandlingsansvar for de behandlinger, som de ordinerer, men BAL er overordnet ansvarlig for det konkrete forløb i egen afdeling.
PAL’s overordnede ansvar er at skabe sammenhæng, overblik og tryghed for patienten. PAL er derfor én navngiven læge, der udpeges til at have det overordnede ansvar for patientrelationen samt overblikket over patientens udrednings- og behandlingsforløb. Patienten skal have mulighed for at kontakte sin PAL, hvis han eller hun er i tvivl om noget i forhold til sit forløb på hospitalet.
PAL er ikke fagligt ansvarlig ud over egen afdeling/speciale eller behandling, men PAL har funktion som koordinator/tovholder for det samlede udrednings- og behandlingsforløb og står til rådighed, hvis der er behov for sparring i forhold til andre afdelinger og specialer. Implementeringen af PAL-funktionen friholder dermed ikke den enkelte læge fra det professionelle ansvar jf. autorisationsloven.
PAL er som udgangspunkt speciallæge, men læger sidst i hoveduddannelsen kan oplæres i funktionen og kan i mindre komplicerede patientforløb få tildelt opgaven som PAL via konkret delegation.
Der skal tilbydes en PAL, når det skønnes relevant, herunder for følgende patientgrupper:
Den enkelte afdeling skal med udgangspunkt i de definerede patientgrupper opstille kriterier for hvilke af deres patienter, der forventes at have behov for en PAL samt definere, hvornår patienterne tilbydes en PAL.
De afdelinger, der er en del af et komplekst behandlingsforløb jf. de definerede patientgrupper, men som ikke skal udpege en PAL, forventes i stedet at udpege en navngiven BAL. Patienter med lange og/eller komplicerede forløb eller flere, samtidige og uafhængige sygdomme kan derfor have flere BAL’er svarende til det antal afdelinger, der er involverede i deres behandlingsforløb – men patienten vil altid kun have én PAL.
Afdelingen skal i udpegningen af PAL og arbejdstilrettelæggelsen tage flere hensyn, herunder:
Det er ikke et krav, at PAL skal se patienten ved alle besøg/fremmøder, men den enkelte afdeling skal præcisere hvornår/i hvilke situationer i forløbet, at PAL som minimum skal se patienten, og patienten skal orienteres om dette.
Sikre en procedure for, hvornår patienten kan komme i kontakt med sin PAL og svarfrister: Dog skal patienten som minimum kunne kontakte afdelingen via MinSP samt per telefon i dagstid fra 08.00-15.00. Kan patienten ikke hjælpes med det samme, skal det være muligt at lægge en besked til PAL og det tilstræbes, at PAL (eller anden relevant sundhedsfaglig medarbejder) vender tilbage til patienten hurtigst muligt efter patientens henvendelse og indenfor 3 hverdage.
Mens afdelingsledelsen er ansvarlig for at sikre en procedure for, hvornår patienten kan komme i kontakt med sin PAL samt svarfrister jf. nedenstående minimumskrav, skal PAL sikre at patienten kender navnet på vedkommende og ved, hvornår og hvordan han/hun kan komme i kontakt med PAL samt tidshorisonten for at få svar. PAL skal derfor:
Sikre, at der er fremdrift i udrednings- og behandlingsforløbet:
Ved samtidige behandlingsforløb i flere afdelinger er PAL’s rolle rådgivende. Ansvaret for den medicinske eller kirurgiske behandling er den behandlingsansvarlige læge
PAL har ikke det faglige ansvar i andre afdelinger og specialer, og forventes derfor ikke at være opsøgende i forhold til behandlingsmæssige beslutninger på andre afdelinger og i andre specialer.
Men hvis der opstår tvivl eller behov for at koordinere behandlingen på tværs af afdelinger og specialer har PAL som tovholder for det samlede patientforløb ansvaret for at agere og følge op.
Blodprøve- og analysesvar samt øvrige analyseresultater håndteres i henhold til afdelingens sædvanlige praksis jf. lokale procedurer og vejledninger.
Afdelingsledelsen er ansvarlig for at sikre en procedure for, at der er kompetent personale ved fravær, f.eks. ved ferier og anden længerevarende fravær.
Skift af PAL til andet speciale, afdeling eller hospital
Som udgangspunkt forbliver PAL i rollen, selvom patienten i en afgrænset periode modtager behandling inden for andet speciale/afdeling/hospital/regionen. En læge på en anden afdeling kan imidlertid påtage sig PAL-funktionen, hvis det skønnes fagligt relevant, at en anden afdeling har det overordnede ansvar for hele patientforløbet. Som læge tager man derfor ansvaret som PAL. Det gør lægen ved at fjerne navnet på den læge i patientens journal, der tidligere var PAL, og tilføje sit eget navn. Patienten skal ved skift af PAL som minimum orienteres af lægen, der påtager sig PAL-funktionen.
Der skal i komplekse forløb være opmærksomhed på, at patienten har en PAL og ikke tabes i overgange. For de store patientforløb, som involverer flere afdelinger, skal det aftales, hvem der er PAL på et givent tidspunkt i forløbet. For de mere sjældne forløb skal det aftales individuelt.
Patienter med både psykiatrisk og somatisk sygdom vil ofte have sin PAL i psykiatrien, men i perioder, hvor den somatiske sygdom er mest fremtrædende, bør ansvaret som PAL overtages af somatikken for senere igen at overgå til psykiatrien, f.eks.:
Se bilag 1 - 6 for nuværende samarbejdsaftaler med aftaler om ansvar som og skift af PAL.
Overdragelse af ansvar til praktiserende læge og kommune
Når patientens udrednings- og/eller behandlingsforløb afsluttes på hospitalet, overgår det lægelige ansvar for patienten til den praktiserende læge. Navn og kontaktoplysninger på den læge, der senest har været patientens PAL på hospitalet, skal fremgå af epikrisen, og patienten informeres om, at patientansvaret er videregivet til egen læge.
Ved nyt forløb i samme afdeling skal patienten så vidt muligt blive tilbudt den samme PAL.
For at opgaven som PAL kan varetages, er det vigtigt, at:
Hvis en afdeling vælger ikke at etablere teams, skal der sikres en procedure for, hvordan PAL overleverer ansvaret til anden læge ved fravær i egen afdeling.
Bilag 1 PAL - overgange mellem kirurgisk og onkologisk afdeling
Bilag 2 PAL - overgange i patientforløb for patienter med hjertesygdomme
Bilag 3 PAL - overgange i patientforløb for patienter med hoved-hals kræft
Bilag 4 PAL - samarbejdsaftale om gravide og barslende med særlige behov
Bilag 5 PAL - overgange i patientforløb for patienter med lungekræft
Bilag 6 PAL - overgange i patientforløb for ortopædkirurgiske multitraumepatienter