Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Genvej til indhold

Formål

At understøtte et fælles grundlag for procedure og forholdsregler ved indgift af parenteral ernæring til voksne patienter (16 år og derover).

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale med ansvar for parenteral ernæring af indlagte voksne patienter (16 år og derover) i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Definitioner

Parenteral ernæring: Intravenøs indgift af næringsstoffer.

Central parenteral ernæring (CPN): Fuldt dækkende ernæring givet i et centralt venekateter, kan være som supplement til oralt indtag eller dække patientens fulde behov.

Perifer parenteral ernæring (PPN): Kortvarig supplerende ernæring, hvor anden ernæring er utilstrækkelig, givet i perifer vene.

CVK: Centralt venekateter.

Refeeding Syndrom: Akut udvikling af elektrolytforstyrrelser og væskeretentioner ifm. opstart af ernæring hos svært underernærede patienter.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Generelt

Parenteral ernæring er en invasiv ernæringsform og er klassificeret som lægemiddel, og er dermed underlagt lægemiddellovgivningen.

Indikation, ordination og indgift skal dokumenteres i patientjournalen.

Parenteral ernæring anvendes ved tilstande, hvor tilstrækkelig ernæring ikke opnås peroralt eller via sondeernæring, eller hvor dette er kontraindiceret.

Central parenteral ernæring er en høj-risiko procedure hos patienter, der ofte er alvorligt svækkede af deres primære sygdom. Hos visse patienter skal indikationen overvejes nøje, og monitorering skal foregå med særlig opmærksomhed, særligt gældende ved:

  • Leverinsufficiens. Generelt vil leverpåvirkning ved opstart af parenteral ernæring ikke være en kontraindikation, ej heller mod indgift af fedtemulsion.
  • Nyreinsufficiens/uræmi
  • Svær hjerteinsufficiens/chock
  • Koagulationsforstyrrelser

Generelt er der ikke kontraindikationer eller relative kontraindikationer mod parenteral ernæring.

Tilbage til top

1. Central parenteral ernæring (CPN)

1.1 Indikation

Som eneste ernæring: Anvendes hos patienter med svigtende mave-tarmsystem.

Som supplerende ernæring: Anvendes hos patienter hvor peroral eller sondeernæring er utilstrækkelig, herunder patienter med cancer, patienter med gastrointestinale problemer som postoperativ paralyse, malabsorption, og andre nævnte i afsnittet ovenfor.

Supplerende parenteral ernæring skønnes at være indiceret hos patienter i ernæringsmæssig risiko (ernæringsscreeningsscore over 3), der efter 3-5 dage ikke er sufficient ernæret peroralt eller via sonde. Hos patienter, der er særligt underernærede, bør parenteral ernæring igangsættes tidligere (jf. tværregional vejledning om Refeeding Syndrom, der er under udarbejdelse, forventes udgivet efteråret 2018). Der findes dog ingen dokumentation for det mest optimale tidspunkt for påbegyndelse af supplerende parenteral ernæring.

Tilbage til top

1.2 Centralt venekater (CVK)

Infusionsvæsken er stærkt hypertonisk og brug af CVK er derfor nødvendigt for at indgive tilstrækkelig dosis ernæring i et begrænset væskevolumen.

Central parenteral ernæring kan indgives i f.eks. CVK-, PICC– (Long Line) Hickmann-, Broviac- og Groshongkateter, samt intravenøs port.

Vedr. anlæggelse og pleje af CVK - se Centrale venekatetre (CVK) inkl. akutte dialysekatetre - ikke tunnelerede til børn og voksne - anlæggelse, observation, pleje og seponering.

Tilbage til top

1.3 Præparatvalg, dosering og opstart af central parenteral ernæring

Aktuelt (2017) i Region Sjælland og Region Hovedstaden anvendes SmofKabiven®fra Fresenius Kabi, som førstevalgspræparat. Patienter med f.eks. tarmsvigt, lever- og nyrerpåvirkning, kan få parenterale programmer tilpasset deres særlige behov.

SmofKabiven er et parenteral ernæringsprodukt indeholdende hyperton glucose, aminosyrer og fedtemulsionen ”Smoflipid”.

SmofKabiven er kontraindiceret ved overfølsomhed over for æg-, soja-, fiske- eller jordnøddeprotein. Hos disse patienter anvendes produkt uden fedtemulsion, eksempelvis Mixamin® Glucos.

SmofKabiven til central brug leveres i 5 blandinger/størrelser:
 

###TABEL_1###


SmofKabiven findes også i en elektrolyt-fri variant i 2 blandinger/størrelser:

###TABEL_2###

 

Specifikt indhold fremgår af Bilag 1

Tilbage til top

1.3.1 Dosering

Generel maximal dosering af glukose, fedt og aminosyrer pr. døgn inkl. eventuel supplerende glukose infusion:

###TABEL_3###

 

Maximal infusionshastighed for SmofKabiven® indgivet centralt (CVK):
2 ml/kg pr. time (ca. 40 dråber/kg pr. time).
Dette svarer til 0,25 g glukose, 0,08 g fedt og 0,10 g aminosyrer/kg per time.
Infusionshastighed kontrolleres enten med infusionspumpe eller dråbetæller.

Absolutte maximal døgn dosis af SmofKabiven® indgivet centralt i (CVK):
35 ml/kg pr. døgn, f.eks. 2.500 ml ved 70 kg.
Den planlagte dosis indgives i løbet af 14-24 timer.

Tilbage til top

1.3.2 Opstart og afslutning af parenteral ernæring indgivet centralt i (CVK):

Se afsnit 1.3.

Inden opstart af parenteral ernæring skal der altid tages relevante blodprøver - se Bilag 2.

Opstartsplan:

1. døgn: 50-75 % af beregnet energibehov i løbet af 18-24 ti­mer.

2. døgn: 75 % af beregnet energibehov i løbet af 12-18 timer.

3. døgn: 100 % af beregnet energibehov. Maksimal dosis 2 ml/kg per time.

Særlig forsigtighed udvises hos svært underernærede patienter. Patienter med næsten ophørt kostindtag i en uge eller mere, og/eller med mere end 5 % vægttab i løbet af den seneste måned, kan være i risiko for Refeeding Syndrom. Hos visse af disse patienter skal ernæringen opstartes langsommere jf. tværregional vejledning om Refeeding Syndrom, der er under udarbejdelse, forventes udgivet efteråret 2018.

Der er ikke ernæringsmæssige holdepunkter for, at det er nødvendigt med infusionspause i løbet af døgnet. Se i øvrigt afsnit om hypoglykæmi.

Ved afslutningen af behandling med parenteral ernæring aftrappes SmofKabiven® over nogle dage, således at patienten får mulighed for at optrappe peroral-/sondeernæring og stadig være sufficient ernæret.

Tilsætning af vitaminer og mineraler og evt. glutamin - se afsnit 3. Generelt for både central og perifer parenteral ernæring.

Tilbage til top

2. Perifer parenteral ernæring

2.1 Indikation

Anvendes som eneste ernæring eller som supplement til anden ernæring, hvis behovet for parenteral ernæring ikke overstiger 5.400 kJ (ca. 1.300 kcal.) pr. døgn, og den parenterale ernæring skal gives i 1 uge eller mindre. Ved vedvarende parenteral ernæringsbehov, bør der anlægges CVK.

SmofKabiven®Perifer er kontraindiceret ved overfølsomhed over for ægge-, soja-, fiske- eller jordnøddeprotein.
(Hos patienter hvor SmofKabiven grundet overfølsomhed er kontraindiceret, tages stilling til anlæggelse af CVK hurtigst muligt og der opstartes med Fedtfri emulsion).

Tilbage til top

2.2 Venekatetre

Der anvendes venflon eller butterfly anlagt i en underarmsvene. Kanylen skal helst være så tynd i forhold til venens tykkelse, at der stadig kan løbe blod gennem venen langs kanylen, hvilket reducerer risikoen for tromboflebitis.

Der skiftes dagligt mellem højre og venstre arm således, at venen hviler 1 døgn efter hver infusion. Dette reducerer risikoen for tromboflebitis. Hvis der anvendes venflon, kan den lukkes med saltvand og genanvendes efter 1 døgns hvile.

Til Perifer parenteral ernæring anvendes mindre hypertone opløsninger idet stærkt hypertone væsker medfører høj risiko for tromboflebitis.

Tilbage til top

2.3 Præparatvalg, dosering og opstart

Aktuelt (2017) i Region Sjælland og Region Hovedstaden anvendes SmofKabiven®Perifer fra Fresenius Kabi.

SmofKabiven® Perifer leveres i 2 blandinger/størrelser:

###TABEL_4###


2.3.1 Maximal infusionshastighed for SmofKabiven®Perifer
3 ml/kg pr. time (ca. 50 dråber/kg pr. time).
Dette svarer til 0,21 g glukose, 0,08 g fedt og 0,10 g aminosyrer/kg per time.
Infusionshastighed kontrolleres med infusionspumpe eller dråbetæller.

Absolutte maximal dosis af SmofKabiven®Perifer:
40 ml/kg pr. døgn. For at mindske belastningen af venen anbefales som regel maksimalt
5.400 kJ/døgn pr. 70 kg (ca.1.300 kcal./1.904 ml).

2.3.2 Opstart

Energi- og proteinbehov beregnes/fastsættes og afhængigt heraf, vælges relevant pose størrelse, jf. behovsberegninger i Sundhedsplatformen - se også afsnit 1.3.

Inden opstart af parenteral ernæring skal der altid tages relevante blodprøver se bilag 2.

Hvis perifer PN kan dække hele patientens behov og derfor anvendes som eneste ernæring:

  • 1. døgn: 50-75 % af det skønnede behov i løbet af 18-24 ti­mer.
  • 2. døgn: 75 % af det skønnede behov i løbet af 12-18 timer.
  • 3. døgn: Fuld dosis, maks. 3 ml/kg per time.

Hvis anvendelse som supplerende ernæring kan fuld dosis gives fra 1. døgn fordelt over 24 timer.

De efterfølgende døgn indgives SmofKabiven®Perifer i løbet af 14-24 timer.

Tilbage til top

3. Generelt for både central og perifer parenteral ernæring

3.1 Håndtering og tilslutning af posen

SmofKabiven® leveres i 3-kammer pose. Kamrene blandes umiddelbart før infusionen ved at rulle posen fra øverste hjørne til nederste, indtil svejsningerne brydes. Herefter vendes posen 10-20 gange, så væskerne blandes. Når indholdet i de 3 kamre er blandet, skal blandingen være indløbet inden for 24 timer.

Posen påsættes etiket med dato og klokkeslæt, patientens navn, fødselsdato og cpr. samt navn/initialer på den medarbejder, der er ansvarlig for blanding, tilsætninger og håndtering/opsætning.

Infusionssæt anvendt til parenteral ernæring må kun anvendes i 24 timer og kasseres herefter. Se Centrale venekatetre (CVK) inkl. akutte dialysekatetre - ikke tunnelerede til børn og voksne - anlæggelse, observation, pleje og seponering

Tilbage til top

3.2 Tilsætning af vitaminer og elektrolytter

Energi- og proteinbehov/beregnes/fastsættes og afhængigt heraf vælges relevant pose størrelse, jf. behovsberegning i Sundhedsplatformen – se også afsnit 1.3.

Hvis patienten ikke kan indtage vitamin-mineraltabletter og/eller har svær malabsorption, tilsættes Vandopløselige vitaminer (1 hætteglas Soluvit), fedtopløselige vitaminer (10 ml Vitalipid) og sporstoffer (10 ml Tracel Novum).

Fremgangsmåde:

  • Tilsætninger skal tilsættes, efter, at 3-kammer posens indhold er blandet og tidligst 1 time inden infusionsstart.
  • Sprit hænder og tag handsker på.
  • Knæk spidsen af Vitalipid ampullen. Saml sprøjte og kanyle og træk 10 ml Vitalipid op i sprøjten.
  • Hætteglasset med Soluvit desinficeres med en spritserviet. Vitalipid tilsættes hætteglasset med Soluvit og hætteglasset rystes til alt er opløst.
    De blandede vitaminer trækkes tilbage i sprøjten.
    Den hvide studs på tilsætningsporten brækkes af og vitaminer tilsættes ved at stikke injektionsnålen helt ind i centrum af porten og injicere blandingen. Der må maksimalt anvendes en 40 mm lang kanyle.
  • Drej toppen af Tracel Novum flasken. Saml den anden sprøjte og kanyle og træk de 10 ml Tracel Novum op i sprøjten. Den hvide tilsætningstuds desinficeres med en sprit serviet. og Tracel Novum injiceres gennem tilsætningsporten og sprøjten kan med fordel sættes direkte på Tracel Novum efter afspritning af studs.
  • Etiket med angivelse af tilsatte mængde af vitaminer og sporstoffer påsættes 3-kammerposen (der må ikke skrives direkte på posen).

SmofKabiven® indeholder mineraler og elektrolytter, der dækker det basale behov. Ved behov kan der tilsættes yderligere elektrolytter til 3-kammerposen som angivet i Bilag 3, (Obs særlige anbefalinger for SmofKabiven®Elektrolytfri). Ved behov for højere dosering af elektrolytter end angivet, kan elektrolytter tilføres i separat perifert kateter (venflon) eller i CVK under pause med den parenterale ernæring.

Tilbage til top

3.3 Brug af Dipeptiven

Andelen af aminosyrer tilført via Dipeptiven bør ikke overstige ca. 30 % af den totale aminosyre tilførsel (1,5-2,5 ml/kg pr. døgn). Derfor anbefales 100 ml Dipeptiven/døgn til patienter, der vejer under 70 kg og 200 ml Dipeptiven/døgn til patienter, der vejer over 70 kg.

Hvis supplement til parenteral ernæring skal det indgives via CVK, tilsat 3-kammer posen.

Hvis supplement til anden ernæring, f.eks. sondeernæring, kan det gives som perifer infusion, opblandet i NaCl (max. osmolaritet 800 mosmol/l, f.eks. 100 ml Dipeptiven blandet i 100 ml NaCl).

Tilbage til top

3.4 Særlige forhold ved behandling af diabetes patienter

På intensivafdelinger gives insulin oftest som en selvstændig variable infusion af hurtig virkende insulin (NovoRapid). Når en patient i parenteral ernæring flyttes fra en intensivafdeling til en ikke intensiv afdeling, skal der laves ny plan for behandling med insulin jvf. nedenstående

Generelt:

Behandling med parenteral ernæring hos insulinbehandlede patienter (gælder både ved type 1 og type 2 diabetes).

Følg samme døgnrytme hver dag med hensyn til indgift af kalorier, mht. kulhydrat er døgnbehovet mindst 150 g. Indgift af parenteral ernæring over 24 timer er ofte en fordel for indlagte patienter.

Mål blod glucose (BG) kl. 8, 12, 18, 22, 03 - Terapeutisk mål for BG 5-10 mmol/l.

###TABEL_5###

 

Giv det halve af patientens vanlige totale døgndosis (dvs summen af både hurtig og langsomvirkende insulin) som 2 lige store doser langsomvirkende insulin, f.eks. Insulin insulatard eller patientens vanlige type langsomvirkende insulin kl. 8 og kl. 18.
(Dvs. en patient med en vanlig dosis på Insulin Glargine (Lantus 30) IE til natten og Insulin Aspart (Novorapid) 10 enheder 3 gange dagl har en vanlig døgndosis på 60 enheder og der skal så her gives Insulatard 15 IE x 2 eller Insulin Glargine 15 IE gange 2 dagligt).

Giv supplerende insulin som anført under generelt. Forud for opsættelse af ny pose ernæring udregnes sidste døgns behov for supplerende insulin. Hvis der er givet mere end 10 IE øges tilsætningen af Insulin Novorapid til tilsvarende.

Erfaringer taler for, at behovet for tilsætning af Insulin Aspart ofte viser sig at være 0,2 IE pr gram glukose.

  • Ved faldende BG niveau til mindre end 6 mmol/l opsættes sidedrop glukose 10 %, infusions-hastighed justeres (start med f.eks. 25 ml/time) så mål for BG niveau nås. Ved næste skift af ernæringspose reduceres insulintilsætning med 20 %
     
  • Parenteral ernæring uden tidligere insulin behandling – dvs. kost eller tablet behandlet type 2 diabetes

    Stop/pauser behandling med vanlig peroral glukosesænkende medicin og evt GLP-1 agonister.

    Tilsæt 0,1 IE Insulin Aspart (NovoRapid) per gram glukose i ernæringsblandingen og infunder over 10-24 timer som ovenfor, der startes samtidig behandling med.

    Insulin Insulatard 0,2 IE per kg per døgn fordelt på 2 doser kl. 8 og kl. 18 som basisinsulin.

    Ved BG højere end 10 mmol/l suppleres med hurtigvirkende insulin - se Diabetes hos indlagte voksne patienter - behandling på ikke-intensive afdelinger 

    Juster dosis af Insulin Aspart tilsat den parenterale ernæring som anført ovenfor.

Tilbage til top

4. Monitorering og blodprøver

4.1 Monitorering

  • Patienten vejes mindst 2 gange ugentligt for vurdering af effekt – obs hurtig vægtøgning kan skyldes overhydrering.         
    • Under opstart af CPN vejes patienten dagligt mhp. at afsløre evt. overhydrering.
  • Daglig vurdering af hydreringstilstand evt. ved registrering på væskeskema.

Tilbage til top

4.2 Blodprøver

Monitoreres for at undgå en række metaboliske komplikationer (se nedenfor i afsnit 4.3).

  • Blodprøver kontrolleres inden opstart af parenteral ernæring – se bilag 2
  • Hyppighed af blodprøvetagning skal tilpasses den enkelte patient, men som udgangspunkt følges bilag 2. Der tages stilling til behov for hyppigere blodprøver eller supplerende blodprøver hos patienter med nyrepåvirkning, ved brug af diuretika, ved store aspirater eller andre usikre tab.
  • Blodprøver kan tages i en anden vene under indgift af PN. Hvis prøver trækkes på det kateter, der anvendes til infusion af PN, bør blodprøven tidligst tages 1-2 timer efter afsluttet infusion af parenterale ernæring.

Tilbage til top

4.3 Bivirkninger/komplikationer

Kvalme og ubehag

  • Nogle patienter kan føle kvalme og ubehag i starten.
  • Afhjælpes ved at reducere infusionshastighed eller afprøve alternative parenterale produkter.

Mundproblemer

Trombose

  • En sjælden komplikation til tilstedeværelse af i.v. kateter.
  • Behandles som andre dybe tromboser.

Kateterokklusion

  • Kateteret fjernes. Okklusion kan til dels forebygges ved at skylle kateter igennem med 10 ml NaCl efter hver infusion af parenteral ernæring.

Overfladisk tromboflebitis

  • Forekommer ved perifer parenteral ernæring (Peripheral Parenteral Nutrition (PPN)). Kateteret fjernes.

Infektioner

Væske- og elektrolytforstyrrelser

  • Elektrolytter kontrolleres ifølge bilag 2.
  • Ved lave værdier kan suppleres med Kalium, Magnesium eller Fosfat.
  • Diuretika/væskerestriktion ved ødemer.
  • Særlig forsigtighed hos svært underernærede patienter: (Se Refeeding vejledning, der er under udarbejdelse, forventes udgivet efteråret 2018).

Hyperglykæmi

Generelt er det optimale niveau for P-Glucose 5-10 mmol/l.

Tilbage til top

Hypoglykæmi

BS under 3,5 mmol/l kan forekomme:

  • Hurtigt ophør af parenteral ernæring (reaktiv hypoglykæmi). Hvis patienten bliver utilpas ved afslutning af den daglige infusion af PN, nedtrappes den daglige infusion i løbet af 30 min.
  • Efter insulin indgift, enten hvis der er givet for høj insulindosis, eller hvis insulin ikke er absorberet/elimineret før stop af CPN infusion. Afhjælpes ved at justere insulindosis.

Hypertriglyceridæmi

P-triglycerid må ikke overstige 4 mmol/l under infusionen.

Leverpåvirkning

  • Hvis der opstår leverpåvirkning efter start af den parenterale ernæring (kolestatisk leverpåvirkning med for­højet bilirubin og/eller basisk fosfatase), kan det skyldes fedtlever på grund af overdosering med glukose eller fedtemulsion.
  • Leverpåvirkningen skyldes dog ofte andre forhold hos den syge patient, eksempelvis svær infektion (sepsis) eller kan være medikamentelt udløst.
  • Hvis leverpåvirkningen fortsætter trods adækvat behandling af infektionen, planlægges reduktion i fedtemulsion og evt. i glukoseinfusionen, selv om det medfører, at patienten i en periode får tilført utilstrækkelig energi.

Tilbage til top

5. Tilsætning af lægemidler til standardblandinger

Der må ikke tilsættes lægemidler til parenteral ernæring udover vitaminer, elektrolytter, sporstoffer og Dipeptiven som tidligere angivet. Dog kan der tilsættes hurtigtvirkende insulin (Novorapid, Humalog eller Actrapid) under forudsætning af, at mængden af vitaminer og elektrolytter ikke overstiger anbefalinger som anført i 3.2. eller mindre. Ved tvivl om tilsætning af lægemidler eller andet til parenteral ernæring kontaktes Medicininfo telefon ###TELEFON###. Uden for normal åbningstid må lægen spørges.

Tilbage til top

5.1 Forholdsregler ved parallelinfusion (simultaninfusion) ved brug af single-lumen kateter

Ved parallelinfusion forstås samtidig infusion af en "neutral" infusionsvæske uden ekstra tilsætning af lægemidler, elektrolytter el.lign. i et Y rør, således at væskerne blandes før blodbanen.

Hvis der ikke er tilsat ekstra elektrolytter til SmofKabiven®, kan der i parallelinfusion, i forholdet 1 ml infusionsvæske per 1 ml SmofKabiven® gives:

  • Glukose isotonisk 5 %
  • Glukose 10 %
  • Natriumklorid isotonisk 9 g/l
  • Ringer-Lactat

Hvis der er tilsat ekstra elektrolytter til SmofKabiven® frarådes paralleinfusion. 

Anvendes et multi-lumen kateter, kan der i det ekstra lumen infunderes andre infusionsvæsker eller lægemidler, som f.eks. antibiotika. Ved tvivl inden for normal dagtid kontaktes Medicininfo telefon ###TELEFON###. Uden for normal åbningstid må lægen spørges.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehus– og hospitalsdirektioner er ansvarlige for, at vejledningen formidles til alle relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for, at vejledningen implementeres og at opgaverne i forbindelse med ernæringsscreening og kostordination mv. udføres.
  • Den enkelte medarbejder i relevante afdelinger har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

  • DASAIM: National Guideline – ernæring til kritiske syge patienter på intensivafdeling. 
  • Heyland et al. Canadian Clinical Practice Guidelines for nutrition support in mechanically ventilated, critically ill adult patients. J Par. Ent. Nutr. 2003;27:355-73.
  • Kondrup et al. Nutritional risk screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin. Nutr. 2003;22:321-36.
  • Singer et al. ESPEN Guidelines on Parenteral Nutrition: intensive care. Clin. Nutr. 2009;28:387-400.
  • Sobotka, Lubos: Basics in Clinical Nutrition (ESPENS Blue Book) Galén 2011.

Tværregionale vejledninger:

Regional vejledning:

Tilbage til top

Bilag