Ætiologi og epidemiologi
- Hyppigste bakterier er Pneumokokker, Hæmophilus influenzae og Moraxella catarrhalis. Stafylokokker dominerer ved kronisk suppurativ otitis. Hyppigheden varierer mellem lande. I ca. 70 % af tilfældene findes virus i mellemøret: RS-virus, Rhinovirus, Parainfluenzavirus, Influenzavirus, Enterovirus og Adenovirus (med aftagende hyppighed). I mange tilfælde findes vira og bakterier samtidig (65 % af tilfældene med virus i mellemøresekretet)
- Sygdommen har sit peak i aldersgruppen 6-18 mdr. Hyppigste årsag til lægebesøg i førskolealderen.
Tilbage til top
Symptomer og fund
- Oftest flere dages øvre luftvejsinfektion (forkølelse, hoste) med pludselig udvikling af øresmerter (utrøsteligt barn), der ofte forværres i liggende stilling
- Feber (30-50 %) og almen utilpashed (nedsat appetit, træthed)
- Evt. purulent øreflåd. Hos småbørn ofte samtidig opkastning og diarré
- Trommehinden er rød, fremhvælvet, uigennemskinnelig, har manglende lysrefleks og evt. ses purulent sekret. Evt. tragusømhed
- Undersøgelse for væske i mellemøret ved tympanometri kan være en vigtig del af diagnostikken ved akut otitis media (National klinisk retningslinje om mellemørebetændelse), da det er god praksis at se an uden antibiotika ved otitis media uden væske i mellemøret (otitis simplex)
- Oprensning af ydre øregang kan foretages med stålvatpind evt. gennem otoskop. Bemærk, at huden i den centrale halvdel af øregangen er ekstremt følsom
- Hævelse bag øret og/eller ensidigt strittende øre skal give mistanke om mastoiditis.
Tilbage til top
Differentialdiagnoser
Otitis Oedia sekretorica, stærk gråd kan medføre rødme af trommehinde sv.t. rødme af ansigtet i øvrigt, otitis externa (swimmer’s ear), myringitis bullosa.
Tilbage til top
Indikation for otologisk tilsyn
- Smerter trods paracetamol og mindst 3 dages antibiotika (privat praktiserende ørelæge, hverdag)
- Mindst 3 tilfælde af otitis media på 6 mdr. eller mindst 4 tilfælde på 12 mdr. (privat praktiserende ørelæge, hverdag mhp. behov for dræn)
- Børn med immundefekt (risiko for otogen meningitis), mistanke om otogen meningitis (akut) eller mistanke om mastoiditis (akut).
Tilbage til top
Behandling
- Smertebehandling, paracetamol (10 mg/kg po. hver 4. time) samt eleveret hoved i 3 døgn. Kan suppleres eller erstattes af NSAID, f.eks. Bonyl 5 mg/kg hver 12. time (børn over 6 mdr.)
- Hvis ikke tilstanden er bedret efter 2 døgn kontaktes egen læge eller praktiserende ørelæge,
- Antibiotika bør forbeholdes
- Børn under 6 mdr.
- Børn under 24 mdr. med påvirket almentilstand og temperatur på 38,5o C eller derover
- Børn med øreflåd og påvirket almentilstand eller temperatur på 38,5o C og derover. Øreflåd hos upåvirkede børn over 2 år kan ses an uden antibiotika op til 3 dage. Hos børn med dræn og øreflåd over 3 dages varighed kan gives øredråber med antibiotika (Ciloxan®, se nedenfor). Undlad systemisk antibiotika til børn med dræn og ukompliceret øreflåd
- Protraheret forløb (over 3-5 dage)
- Børn med immundefekt.
- Antibiotisk behandling af børn under 6 mdr.
- Der behandles i 5 dage med amoxicillin (f.eks. Imacillin®, 15 mg/kg hver 8. time) eller clarithromycin ved penicillinallergi (Klacid®, 7,5 mg/kg hver 12. time)
- Ved manglende bedring efter 2 døgns antibiotika på relevant indikation anbefales skift til amoxicillin med clavulansyre (13 mg/kg hver 8. time) i 5 dage, eller amoxicillin 30 mg/kg hver 8. time i 5 dage. Ved behandlingssvigt og penicillinallergi gives cefuroxim (Zinnat®, 15 mg/kg hver 12. time). Ved behandlingssvigt søges praktiserende ørelæge. Medgiv kopi af journal.
- Antibiotisk behandling af børn over eller lig 6 mdr.
-
- Penicillin V 25.000 IE/kg hver 8. time po. (15 mg/kg hver 8. time) i 5 dage, f.eks. Primcillin® (0,33 ml/kg) hver 8. time i 5 dage.
- Ved penicillinallergi gives Klacid® 7,5 mg/kg hver 12. time i 5 dage (max 500 mg x 2).
- Øredråber: Ciloxan (ciprofloxacin 3 mg/ml) 3 dråber 2 gange dagligt i 7 dage. Erfaring savnes under 12 mdr. Det anbefales at trække let i øret (udad, bagud) ved øredrypning, at der gives gentagne tryk på tragus, samt at barnet ligger på siden et par minutter for at øge transporten af dråber til mellemøret. Fjernelse af pus fra ydre øregang med papir anbefales.
- OBS: hovedparten af patienterne skal ikke have antibiotika. Antibiotika giver en reduktion på 5-7 % i antal børn med symptomer efter 2-7 dage i forhold til placebo uden at reducere høreproblemer eller andre komplikationer. Til gengæld giver antibiotika resistensproblemer (stort forbrug) og bivirkninger (mavesmerter, opkast, diarré, udslæt og falsk mistanke om allergi). Hos op til 90 % er tilstanden ovre efter ca. 3 døgn uden brug af antibiotika.
- Kontrol:
- Hos egen læge eller ørelæge, hvis ikke symptomer er bedret efter 2 døgn
- Paracentese hos ørelæge kan være relevant ved stærke smerter trods paracetamol
- Med perforation: hos egen læge eller ørelæge ca. 2 uger efter afsluttet behandling mhp. persisterende væske i mellemøret (nedsat hørelse)
- Uden perforation: hos egen læge eller ørelæge ca. 8 uger efter mhp. væske i mellemøret og hørelse.
- Drænbehandling kan blive relevant ved recidiverende akut otitis, dvs. mindst 3 dokumenterede tilfælde på 6 mdr. eller mindst 4 på 12 mdr.
- Adenoidektomi forebygger ikke akut otitis media, men er effektivt ved sekretorisk otitis
- Detumescerende næsedråber og antihistaminer virker ikke på øresmerter.
Profylakse
- Følge børnevaccinationsprogrammet (særligt hib- og pneumokokvaccine)
- Undgå tobaksrøg
- Tag barnet ud af vuggestue eller børnehave
- Modermælk frem for modermælkserstatning.
Tilbage til top