Organdonation - vederlagsfri transport af pårørende

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med vejledningen er overordnet at fremme organdonation ved at understøtte ensartede vilkår for pårørende mht. udgifter til transport ved ledsagelse af patient som led i organdonation.

Vejledningen er et resultat af National Handlingsplan for Organdonation fra 2014, hvori ”Bedre omsorg for pårørende” anbefales.

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen for vejledningen er relevant sundhedsfagligt personale i afdelinger, der modtager, diagnosticerer, behandler eller overflytter patienter med henblik på diagnosticering af hjernedød og gennemførelse af organdonation i Region Hovedstaden. Desuden er vejledningen relevant for administrativt personale involveret i bestilling og betaling af transport.

Definitioner

Nærmeste pårørende: I denne vejledning anvendes følgende forståelse:

Patientens/donors samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linje og alt efter de konkrete forhold søskende. Også adoptivbørn og plejebørn vil som hovedregel være omfattet. Efter omstændighederne, navnlig hvor donoren ikke efterlader sig ægtefælle, samlever eller børn, vil slægtninge, som afdøde var nært knyttet til eller nært besvogret med, være at anse som afdødes nærmeste pårørende.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

Et af initiativer til at styrke omsorgen for de pårørende til en donor er:

Regionerne sikrer, at pårørende ikke har udgifter i tilknytning til overflytning af en patient med henblik på diagnosticering af hjernedød og gennemførelse af organdonation. Udgifterne afholdes af regionerne pr. kulance for at undgå, at der opstår tilfælde, hvor pårørende undlader at gennemføre donation af økonomiske grunde.

Se National Handlingsplan for Organdonation, juli 2014.

Kriterier for transportrefusion

Når en patient skal overflyttes med henblik på diagnosticering af hjernedød og gennemførelse af organdonation, skal personalet i den afdeling, hvor patienten befinder sig, i den konkrete situation vurdere behovet for og i givet fald informere de pårørende om, at hospitalet afholder befordringsudgifterne for pårørende, der ønsker at følge patienten.

Overflytningerne sker ofte sent på døgnet og med få timers varsel. Det anses for vigtigt, at personalet på afdelingerne ved, at pårørende ikke skal have udgifter forbundet med at transportere sig fra et hospital til et andet. Udgiften opstår, hvis pårørende ikke kan ledsage patienten i ambulancen, men selv skal transportere sig.

Befordringen kan enten ske ved pårørendes egen transport (bil, bus, tog, færge eller ved behov med indenrigsfly) eller ved hjælp af transport gennem regionens transportordning.

Den vederlagsfri transport inkluderer både ud- og hjemtransport/kørsel.

Udgiften refunderes også såfremt organdonationen efterfølgende ikke kan gennemføres, eksempelvis af sundhedsfaglige grunde.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Hospitalsdirektionerne er ansvarlige for;

  • at vejledningen distribueres til relevante afdelinger og funktioner
  • at afholde udgifterne til transport
  • at tilføje lokale konkretiseringer til denne vejledning vedr.
    • procedurer for håndtering af sager, hvor pårørende skal tilbydes vederlagsfri transport og/eller refusion af transportudgifter
    • procedurer for, hvorledes udgifter afholdes og viderefaktureres
    • kriterier for, hvornår personalet bør tilbyde de pårørende transportmulighed og proces for dækning af eventuelle udgifter.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i relevante afdelinger er ansvarlige for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag