Opfølgning efter behandling for livmoderhalskræft

At sikre ensartet opfølgningsforløb i Region Hovedstaden for patienter behandlet for livmoderhalskræft, herefter betegnet som c. cervicis uteri.

Tilbage til top

Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejeansvar for patienter med gynækologisk kræft.

Denne vejledning beskriver opfølgningsforløb for kvinder med c. cervicis uteri.

Tilbage til top

Patienterne inddeles i grupperne A, B, C og D efter stadie og valg af behandling. Derudover er der en patientgruppe, som har blivende sygdom.

• Gruppe A: Patienter med stadium IA sygdom.
• Gruppe B: Patienter med stadium IB1, uden behov for postoperativ onkologisk behandling.
• Gruppe C: Patienter med stadium IB, med behov for postoperativ onkologisk behandling og patienter med stadium IB2-IIB henvist til primær onkologisk behandling.
• Gruppe D: Patienter med stadium III-IVA sygdom.
• Gruppen af patienter med blivende sygdom: Stadium IVB og patienter med blivende sygdom efter primær behandling.

Tilbage til top

I Region Hovedstaden foregår kirurgisk behandling af c. cervicis uteri i Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet og onkologisk behandling i Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.

• Patienter i gruppe A behandles med konisation eller simpel hysterektomi. Recidivrisikoen er ekstremt lav.
• Patienter i gruppe B behandles med radikal hysterektomi eller radikal trachelektomi, og pelvin lymfadenektomi. Recidivrisikoen er estimeret til 5-6 % baseret på evaluering af subgrupper fra publicerede studier.
• Patienter i gruppe C behandles forskelligt i henhold til operabilitet. Primært operable patienter får foretaget radikal hysterektomi og pelvin lymfadenektomi. Histopatologiske karakteristika angiver indikation for postoperativ behandling med kemo- og stråleterapi. Primært inoperable patienter behandles med primær kemo- og stråleterapi. Patienterne har større risiko for recidiv uden for strålefeltet end indenfor strålefeltet.
• Patienter i gruppe D behandles med primær kemo- og stråleterapi. Patienterne har risiko for persisterende sygdom efter behandlingen og risiko for recidiv udenfor strålefeltet.
• Gruppen af patienter med persisterende sygdom kan have gennemgået forskellige former for behandling oftest kemo- eller stråleterapi.

Mindre centrale recidiver (over/lig med 3 cm) er potentielt kurable. Et sådant recidiv vil oftest være symptomatisk. Der foreligger ikke randomiserede undersøgelser, som belyser effekten af opfølgning på overlevelsen af kvinder med livmoderkræft efter kirurgisk behandling.

Postoperativ opfølgning/behandling

Den postoperative behandling følger anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for livmoderhalskræft.

Det påhviler behandlende afdeling at informere kvinden om muligheder for støttetilbud og vurdering af fysiske genoptrænings- og psykosociale rehabiliteringsbehov i kommunalt/regionalt regi. Der skal systematisk tilbydes behovsvurdering jf. den regionale vejledning Rehabilitering og palliation - vurdering af behov hos patienter med kræft. Behovsvurderinger for kvinder med gynækologisk kræft sker i hospitalsregi initialt, under og ved afslutning af behandling jf. bilag 1 og 2, der er flowchart over behovsvurderinger hos kvinder behandlet for gynækologisk kræft i gynækologiske afsnit (bilag 2) og behovsvurdering hos kvinder med gynækologisk kræft behandlet i onkologisk afsnit (bilag 1). Derudover skal der tilbydes behovsvurdering ved ændringer i kvindens livssituation.

Der er udarbejdet en patientpjece Plan for behandling og opfølgning efter livmoderhalskræft hvoraf det fremgår, hvilke symptomer kvinden skal reagere på, hvornår og hvem hun skal kontakte ved forværring af symptomer, hvilke hyppige senfølger hun kan få samt hvilke anbefalinger man giver til livsstil.

Alle kvinder, som alene er kirurgisk behandlet for gynækologisk kræft, skal tilbydes tilmelding til kurset "Opfølgningskursus for kvinder opereret for kræft i underlivet".

Alle kvinder, som modtager onkologisk behandling for gynækologisk kræft, skal tilbydes tilmelding til rehabiliteringstilbuddet "Kursus for kvinder om kræft i underlivet".

Gruppe A:

• Efter konisation kan denne gruppe patienter følges ligesom kvinder, der har fået foretaget konisering pga. dysplasi: Gynækologisk undersøgelse med cytologi og HPV-test efter 6 måneder. Hvis denne er negativ kan patienten overgå til screeningsprogram hos egen læge.
• Efter hysterektomi kan patienterne afsluttes i forbindelse med udskrivelse.

Gruppe B: 

• Patienter, der er færdigbehandlet, ses til opfølgning gynækologisk ambulatorium efter 4 måneder. Der skal ved denne lejlighed laves behovsvurdering. 
• Der laves individuel opfølgningsplan. Denne bør normalt ikke overskride samlet 3 år.
• Fravælger patienten kliniske undersøgelser, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 3 år, i hvilket tidsrum patienterne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på. Alternativt kan der tilbydes undersøgelser hver 4. måned i op til 2 år, herefter hver 6. måned i op til 3 år. 
• Patienter, der har fået foretaget lymfeknude exairese vurderes særlig med hensyn til udvikling af lymfødem og symptomgivende lymfocele. Disse henvises til fysioterapi mhp. behandling. 

Gruppe C og D:

• Patienterne bør tilbydes opfølgning efter afsluttet strålebehandling. Der laves individuel opfølgningsplan. Denne bør normalt ikke overskride samlet 5 år. Opfølgningen skal rettes imod de senfølger behandlingen kan give og de interventionsmuligheder, der findes.
• Første opfølgning skal ligge 1 måned efter afsluttet onkologisk behandling og varetages af en sygeplejerske. Ved denne lejlighed laves behovsvurdering.
• Fravælger patienten fremmøde, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 5 år, i hvilket tidsrum patienterne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for en rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på.
• Evaluerende billeddiagnostik 3 måneder efter afsluttet strålebehandling tilbydes som kvalitetskontrol af behandlingen og til identifikation af patienter med sygdom udenfor strålefeltet. Efterfølgende anbefales det kun at udføre PET-CT-scanning med henblik på verificering ved klinisk mistanke om evt. fjernrecidiv i forbindelse med udredning for lokalt recidiv.
• Patienter, der har fået foretaget lymfeknude exairese vurderes særlig med hensyn til udvikling af lymfødem og symptomgivende lymfocele. Disse henvises til fysioterapi mhp. behandling.
• Det anbefales at udføre gynækologisk undersøgelse såfremt patienten frembyder gynækologiske symptomer eller med henblik på at afklare vaginal toxicitet af strålebehandlingen. 

Gruppen af patienter med fortsat sygdom:

• Patienter, der har fået onkologisk behandling, følges i onkologisk regi. Der laves en individuel opfølgningsplan. Varigheden af denne er helt individuel.
• Første opfølgning skal ligge 1 måned efter afsluttet onkologisk behandling og varetages af en sygeplejerske. Ved denne lejlighed laves behovsvurdering.
• Fravælger patienten fremmøde, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 5 år, i hvilket tidsrum patienterne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på.

Hormonsubstitution

Hvis patienten har klimakterielle gener, kan hun tilbydes hormonsubstitution. Såfremt der er foretaget hysterektomi tilbydes kontinuerlig østrogen, efter strålebehandling kan der tilbydes kontinuerlig kombinationsbehandling.

Recidivbehandling

Recidiv skal verificeres histologisk. Ved små recidiver vurderes patienten med henblik på eventuel kirurgisk behandling. Øvrige recidiver behandles onkologisk.

Der henvises endvidere til Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, hvor der under fanen "Guidelines" findes opfølgningsprogrammer for gynækologiske kræftformer. Her findes som supplering til Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer en præcisering af evt. særlige forhold, der skal tages i betragtning, når den individuelle plan aftales med patienten.
Tilbage til top

• Center-, klinik- og afdelingsledelser, hvor patienter med livmoderhalskræft behandles er ansvarlige for, at vejledningen implementeres.
• Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejeansvar for patienter med livmoderhalskræft er ansvarlige for, at vejledningen følges.

Tilbage til top

• Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG): Retningslinjer for visitation, diagnostik og behandling af cervixcancer
• Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for livmoderhalskræft, 2019
• Sundhed.dk: "Kursus for kvinder om kræft i underlivet"

Patientinformation:

• Patientpjece - Plan for behandling og opfølgning efter livmoderhalskræft (stadieinddeling og kemo-strålebehandling)
• Patientpjece - Plan for behandling og opfølgning efter livmoderhalskræft (operation)
• Patientpjece - Plan for behandling og opfølgning efter livmoderhalskræft (operation + kemo-strålebehandling)
• Bivirkninger og symptomer ved livmoderhalskræft
• Opfølgningskursus for kvinder opereret for kræft i underlivet

Tilbage til top

Bilag 1 Flowchart - Behovsvurdering og basis indsats ved gynækologisk kræft - Onkologisk afsnit

Bilag 2 Flowchart - Behovsvurdering og basis indsats ved gynækologisk kræft - Gynækologisk afsnit

Bilag 3 FIGO Stadieinddeling - Cervixcancer

Tilbage til top