Opfølgning efter behandling af nyrekræft

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Vejledningen skal understøtte, at alle patienter, der er behandlet for nyrekræft, får tilbudt et opfølgningsprogram, der baserer sig på en individuel, faglig vurdering sammenholdt med patientens egen vurdering af behov for rehabilitering og palliation.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale på hospitalerne i Region Hovedstaden, som er involveret i behandling af patienter med nyrekræft, herunder særligt personale på urologiske og onkologiske afdelinger.

Tilbage til top

Definitioner

Opfølgning: Planlagte indsatser/kontakter efter afslutning af egentlig kirurgisk behandling. Opfølgningsprogrammet beskriver den samlede vifte af indsatser, mens den individuelle plan beskriver de indsatser, det er fagligt besluttet at tilbyde den enkelte patient. 

Individuel opfølgningsplan: Plan for opfølgning, som de sundhedsfaglige personer og patienten i fællesskab vedtager. Disse dokumenteres og gøres tilgængelige for patienten og eventuelle sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere (primært egen læge og fysioterapeuter).

Behovsvurdering: Denne kan varetages af alle sundhedsprofessionelle efter relevans og omfatter en vurdering af patientens individuelle behov af såvel fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter undervejs i forløbet.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Denne vejledning beskriver opfølgningsforløb for patienter med nyrekræft, som er i urologisk regi. Patienter med dissemineret sygdom overgår almindeligvis til behandling og opfølgning i onkologisk regi, som tilrettelægger forløbet.

Kirurgisk behandling af og opfølgning efter nyrekræft i Region Hovedstaden foregår på de urologiske afdelinger på Rigshospitalet samt Herlev og Gentofte Hospital. Onkologisk behandling af nyrekræft på hele Sjælland foregår på onkologisk afdeling Herlev og Gentofte Hospital.

Patienter med nyrekræft inddeles i risikogrupper jvf de nationale kliniske retningslinjer, som der henvises til - se Dansk Urologisk Cancer Gruppe, kliniske retningslinjer.

Postoperativ opfølgning/behandling

Den postoperative behandling følger ”Pakkeforløb for kræft i urinvejene” fra Sundhedsstyrelsen.

Det påhviler den behandlende afdeling at informere patienten om muligheder for støttetilbud og vurdering af behov for fysisk genoptræning og psykosocial rehabilitering i kommunalt/regionalt regi. Derudover skal der tilbydes behovsvurdering ved ændringer i patientens helbred.

Formål med opfølgning af patienter med nyrekræft

  • Tidlig opsporing af recidiv (lokalt, regionalt eller fjernmetastaser).
  • Identifikation af senfølger til behandling og afhjælpning af disse.
  • Information om sygdommen (detaljeringsgraden afhængig af patientens ønske og behov) og det anbefalede opfølgningsprogram, planlægning af individuelt forløb.
  • Oplysning om forebyggende tiltag. Oplysning om kontaktmulighed ved mistanke om recidiv.
  • Psykosocial støtte og støtte i forbindelse med eksistentielle problemer (henvisning til relevante instans).
  • Vurdering af behov for rehabilitering og i givet fald henvisning til rette instans.
  • Vurdering af behov for palliation og i givet fald henvisning til rette instans.
  • Forskning (protokoller) og kvalitetssikring (database) af såvel behandling som senfølger.

Ved alle ambulante besøg udspørges patienterne om nytilkomne sygdomstegn og symptomer.

Samtale om behovsvurdering ved sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig person

Samtalen om behovsvurderingen udføres af en sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig person. Behovsvurderingen tager udgangspunkt i Forberedelsesskemaet - ’Støtte til livet med kræft’, som er kendt af patienten fra det kirurgiske og/eller onkologiske behandlingsforløb, hvor der har været foretaget behovsvurdering i følgende situationer:

  • Ved den indledende sygeplejefaglige vurdering
  • I forbindelse med afslutning af behandling
  • Ved evt. statussamtaler, f.eks. ved ændring af patientens tilstand, ved skift i behandling eller i det hele taget, hvor det skønnes fagligt relevant

I forhold til senfølger

Ved de fleste senfølger kan egen læge være tovholder og henvise til relevant instans. Såfremt patienten stadig er i kontrolforløb på den urologiske afdeling, påhviler ansvar for udredning og behandling af senfølger den pågældende afdeling.

I forhold til palliation

Palliativ behandling er oftest en lægeopgave, nogle symptomer kan dog håndteres i et sygepleje-ambulatorium eventuelt ved telefonisk kontakt til sygeplejerske. Ligeledes har egen læge en stor rolle. Psykosocial støtte kan varetages af sygeplejerske eller læge, i sværere tilfælde af psykiater.

Rehabilitering og palliation planlægges på grundlag af en individuel behovsvurdering eventuelt med henvisning til en regulær palliativ enhed/afdeling.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for, at vejledningen implementeres.
  • Sundhedsfagligt personale med behandlings- og plejeansvar for patienter med nyrekræft er ansvarlige for, at vejledningen følges.
  • Det Sundhedsfaglige Råd for Urologi i Region Hovedstaden skal godkende ændringer i dette dokument, som opdateres hvert 2. år.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag