Læger i neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vejledningen er gældende for både børn og voksne.
Neuroborreliose: Neuroborreliose er Borrelia meningitis forårsages af spirokæten Borrelia burgdorferi, som overføres ved bid af skovflåten Ixodes ricinus. Diagnosen kræver CSF inflammation.
Mistanken bestyrkes ved oplysning om forudgående flåtbid og/el. erythema migrans, men kræves ikke for diagnosen. Spørg til antibiotikaindtagelse under forløbet.
Kronisk neuroborreliose er defineret ved en sygehistorie over 6 måneder. I praksis ses oftest en sygdomsudvikling over 3-4 måneder med uspecifikke symptomer, inden der bliver neurologiske symptomer og objektive fund, der fører til, at mistanken om neurologisk lidelse med indikation for lumbalpunktur rejses. Disse patienter vil altid være IgG positive for borrelia i blod og CSF.
Borrelia intrathekal test bliver almindeligvis positiv 2-4 uger efter debut af neurologiske symptomer. Lumbalpunkteres patienten tidligt og er intrathekal negativ, anbefales repunktur med antistofbestemmelse efter endt antibiotisk behandling.
Borrelia antistofmåling i blod og spinalvæske er diagnostisk og kan ikke anvendes til at kontrollere behandlingseffekten, idet koncentrationen kan forblive høje igennem lang tid.
Efter endt behandling, kan der især når behandlingen er givet sent være længere varende, men i reglen beskedne restsymptomer (f.eks. dysæstesi, træthed). En rest parese efter endt behandling, betyder ikke behandlingssvigt. Tilstanden post ”Lyme Disease syndrome” - PLDS er omdiskuteret, og uden evidens. Beslutningen om at analysere for borrelia antistoffer, skal være velovervejet og kun udføres på begrundet klinisk mistanke. Der henvises til Borrelia klaringsrapporten for beskrivelse af disse differentialdiagnostiske problemer.
Mht. neuroborreliose, er påvisning af borrelia specifik intrathekal antistofproduktion den væsentligste analyse. Resultatet udtrykkes som et specifikt antistof indeks. Antistofbestemmelse i en blodprøve alene er ikke diagnostisk. Tidlig neuroboreliose kan være seronegativ, og kun være intrathekal positiv. En negativ serum borelia IgG efter 3 måneders sygdomsforløb udelukker kronisk neuroboreliose. Spinalvæske (2 ml) og samtidig (under 24 timer) blodprøve sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling til Borrelia antistofanalyse.
Fund af lymfocytær CSF pleocytose og positiv Borrelia specifik intrathekal antistofsyntese har en diagnostisk prædiktiv værdi på over 95 %.
Krydsreaktion (især Borrelia IgG) med Treponema pallidum forekommer. Såfremt syfilis er en relevant differentialdiagnose, ordineres standard test for syfilis screening på en blodprøve, som vil være negativ ved borreliose.
Voksne: penicillin-G 5 mill.I.E. (svarende til 3 g) x 4, iv i 14 dage.
Ved penicillinallergi: Ceftriaxon 2 g x 1, iv i 14 dage.
eller
Doxycyclin: 1. døgn 200 mg x 2 po efterfulgt af 100 mg x 2 10-13 dage.
Børn: Penicillin-G: 0,1 mill IE/kg (60 mg/kg) hver 6. time, iv i 14 dage.
Ved penicillinallergi: Ceftriaxon 50 mg/kg hver 24. time, iv i 14 dage.
Voksne og børn:
Efter indledende iv behandling, kan både voksne og børn over 8 år, færdiggøre behandlingen med peroral doxycyclin med samme dosis.
Kronisk neuroborreliose behandles som tidlig neuroborreliose.
Patienter med stadie 2 neuroborreliose behøver kun re-lumbalpunkteres ved mistanke om fortsat sygdomsaktivitet eller mhp. diagnostisk antistofpåvisning såfremt første CSF-prøve var negativ. .
Patienter med kronisk neuroborreliose bør re-lumbalpunkteres efter 3, 6 og evt. 12 mdr. mhp. dokumentation af aftagende CSF inflammation, især ved persisterende symptomer.
Den borreliaspecifikke intrathekale antistofsyntese vil ofte efter behandling forblive positiv, evt. livslang, men pleocytosen skal remittere
Regional vejledning